Biografier og bogmesser

Efteråret og julen er bøgernes og særligt biografiernes tid. I år vil en ny engelsk selvbiografi med garanti lande i mange julestrømper og under talrige juletræer.

Han har medvirket i over 100 film og er blevet nomineret til en Oscar seks gange, hvoraf han har vundet to priser for bedste mandlige birolle. I dag har han opnået status som Hollywood-stjerne og er en af Storbritanniens mest elskede skuespillere.

Navnet er Sir Michael Caine, og nu deler den 85-årige verdensstjerne ud af sin livskundskab og sine talrige erfaringer og anekdoter i “Blowing the Bloody Doors Off: And Other Lessons in Life”.

Her er det hardback-udgaven, der udkom 23. oktober.

Rollerne gennem hans seks årtier lange karriere har spændt vidt, fra den kyniske casanova i “Alfie” og den cool cockney-agent Harry Palmer i “Lynaktion Ipcress” til den desillusionerede, drikfældige litteraturlærer Frank Bryant i “Lærenemme Rita” og titelrollens utro ægtemand i “Hannah og hendes søstre”.

De unge biografgængere kender måske bedst Caine som Batmans tro tjener Alfred Pennyworth i “Dark Knight”-trilogien, mens især det ældre publikum for nylig nød hans sublime spil som dirigenten Fred i den prisbelønnede film “Youth”.

Elegant cockney

Michael Caine blev født i 1933 i London. Han hedder oprindelig Maurice Joseph Micklewhite, men blev som så mange andre håbefulde skuespillere opfordret til at finde på et navn, der var lettere at huske.

Det kølige blå blik og stiff upper lip kombineret med en tydelig cockney-dialekt er blevet Michael Caines særkendetegn som skuespiller.

Alligevel spiller Caine aldrig den samme i sine film. Med en tilsyneladende lethed og elegance glider han ind i den ene krævende rolle efter den anden og overbeviser både som Laurence Oliviers snu modpart, Milo Tindle, i thrilleren “Sleuth”, iskold gangster i “Get Carter” og multifacetteret læge og leder af et børnehjem i “Æblemostreglementet”.

Den verdensberømte skuespiller ved, hvad der kræves for at få succes og efter en meget hård start at nå toppen.

Og nu kan alle vi, der har nydt hans utallige pragtpræstationer på film, altså få indblik i Sir Michael Caines liv og arbejde i hans livskloge erindringer.

“Blowing the Bloody Doors Off: And Other Lessons in Life” udkom som paperback torsdag i sidste uge, mens hardback-udgaven kom i handelen i tirsdags.

Up-lit er hot

Efteråret er som bekendt også højsæson for bogmesser, og igen i år var Tyskland vært for verdens største af slagsen.

Frankfurter Buchmesse fandt sted 10.-14. oktober, og som vanligt var der nye litterære trends at spotte på messen.

The Guardians Alison Flood rapporterede således, at en bølge af ny opløftende litteratur kaldet “up-lit” har kendetegnet dette års udgivelser.

Folk fra branchen fortæller til The Guardian, at man i øjeblikket mærker et stort behov for optimistiske historier, feel good litteratur, der indgyder håb i en verden, mange opfatter som kaotisk og dommedagsagtig. (Læs artiklen her).

BogForum 2018

Denne weekend går det så løs herhjemme med BogForum i Bella Centeret.

Bogmessen, der plejer at ligge i november, er i år rykket frem til fredag 26. oktober til og med søndag 28. oktober.

Hvorvidt der også er opløftende litteratur at finde i Bella Centeret, kan du læse mere om i programmet her:

http://www.bogforum.dk/

God bogweekend 🙂


 

Tidsrejser og krimigåder

BogForum er verdens hyggeligste messe også efter, at den er flyttet til Bella Center.

Naturligvis faldt det i øjnene, at der i år holdt to salatfade og en patruljevogn ved indgangen, og at bevæbnede betjente holdt vagt (de var der af hensyn til enkeltpersoner, der er beskyttet under PET, og som skulle tale på messen).

Men ellers var alt, som det plejer: Røde løbere og farvestrålende udstillinger med bøger fra væg til væg, og uanset, hvor man så hen, mødtes man af forfattere på kæmpe plakater og hyggelige scener, hvor de sad og talte for et lydhørt publikum.

Som altid var BogForum et overflødighedshorn af litterære oplevelser, og man ville ønske, man kunne være to eller tre steder på én gang! Men frem for at stæse rundt mellem oplæsninger, interview og signeringer foretog jeg nogle punktnedslag, hvor jeg gav mig tid og ro til at lytte.

Leif, Bertel og den sorte skole

På messens første dag ville jeg en tur tilbage til barndommens land. Så jeg lyttede til forfatter Leif Davidsen og kulturminister Bertel Haarders samtale om deres bidrag til bogen “Min barndom i 50’erne”. Det blev til en halv time i selskab med de to veloplagte herrer om, dengang der ikke fandtes curlingbørn.

“Vi fik temmelig mange bank,” huskede Leif Davidsen om sin skoletid i Bogense, og fortsatte med et svagt smil: “Som hævn nævner jeg lærerne ved navn i bogen, selv om de for længst er lagt under mulde. Der var især en gymnastiklærer, som slog de arme tykke drenge, men jeg gik aldrig hjem og sladrede.”

“Jeg husker, når vikaren langede ud efter mig, og det havde jeg sådan fortjent!” sagde Bertel Haarder efterfulgt af tilhørernes venlige latter. “Børn og voksne var meget adskilt dengang. Hvorfor engagerede mødrene sig ikke mere? De var jo hjemmegående,” funderede ministeren. “Men det værste, jeg vidste, var nu, hvis mine forældre tog til forældremøde. Jeg har smidt sedler om møderne væk for at undgå det,” tilføjede han, og igen lød der velvillig latter fra det jævnaldrende publikum.

“Ja, det var en tid, hvor børnene fik lov at opdrage hinanden og passe sig selv. Det har været umanerlig hårdt for nogle børn, især dem der var lavest i hierarkiet,” sagde Leif Davidsen.

Alt for hurtigt var den muntre samtale om en ikke altid lige munter tid forbi, og vi manglede kun den buldrende pejs for at fuldende indtrykket af en kaminpassiar om dengang far var dreng.

Fullcast oplæsning af "Minutmysterier" med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Fullcast oplæsning af “Minutmysterier” med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Minutmysterier

Hyggelig dagligstue var der også over Lyttesalonen, og igen var det som at være hensat til 1950’erne, dengang Radioteatrets “Gregory-mysteriet” lagde gaderne øde. Skuespillere fra Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted læste fullcast oplæsning på “Minutmysterier”, hvorefter publikum skulle opklare krimigåden. At Sherlock Holmes ikke har levet forgæves, var tydeligt, når bogelskerne gav deres bud på, hvem forbryderen var, og skuespillerne og publikum nød detektivlegen. Stemningen var tiptop, og jeg håber, det er et arrangement, der er kommet for at blive. Også i 2015 kan dygtige skuespilleres stemmer fængsle lytterne og give bøger nyt liv!

Tid blev der også til at høre Nicolas Bro fortælle om superhelte og Teri Terry berette om sine science fiction-romaner. Min bedre halvdel var begejstret for Jan Guillous samtale med Diana Bach om hans bogserie om 1900-tallet “Det Store Århundrede”. Guillou blev bedt om at skrive to årstal ned, han gerne ville rejse tilbage til (hvis tidsrejser var mulige). Han skrev ca. år 30 og 1927. Og hvorfor så det? Jo, det ville være et journalistisk scoop at interviewe Jesus, og i 1927 ville Guillou uden større risiko have kunnet skyde Hitler. Gid tidsrejser var mulige!

Men det er de desværre ikke, og med ét var BogForum ovre. Tiden var fløjet hurtigere end de fly, der letter og lander ikke langt fra Bella Center, og i lighed med tidligere år måtte jeg sande, at det var umuligt at nå alle de arrangementer, jeg gerne ville høre.

Godt, der er et BogForum igen til næste år!


Giv dine ører en god oplevelse og besøg Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted her: http://www.momolydbog.dk/omos/

Mød forfatterne

Når landets største bogmesse åbner i Bella Center i morgen, er det 24. gang, BogForum slår dørene op til en weekend i bøgernes tegn. I år spænder temaerne fra ytringsfrihed og Anden Verdenskrig til feminisme og medicinske myter. Her er et udpluk af, hvad det læseglade publikum kan opleve:

Børn og bøger

Igen i år har børneprogrammet fået et stjernedrys Ramasjang. Sigurd Barrett fortæller om “Detektiv Dunkeldirk og julemysteriet”, Sebastian Klein beretter om “Verdens 100 farligste dyr” og udfordrer Jacob Riising, forfatter til “Karmaboy – kometen og den onde numsekløe” – hvad det går ud på, må tiden vise. Endelig underholder Hr. Skæg og vennen Vinther med sang og musik.

Børnene kan også møde Lene Kaaberbøl, der fejrer 40 års forfatterjubilæum, Josefine Ottesen, der fortæller om “Havenisserne flytter ind”, og de kan tegne monstre og helte med Rune Ryberg. Strid signerer bøger, Kim Fupz Aakeson læser højt af Vitello, og Helle Ryding læser op af sin fantasybog “Trolddom og Falkefjer” (Læs min anmeldelse af bogen her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/01/trolddom-og-falkefjer/).

De voksne kan besøge barndommens land, når Jens Andersen i anledning af Pippi Langstrømpes 70-års fødselsdag fortæller om verdens stærkeste pige og Astrid Lindgren, og forfatter Leif Davidsen og kulturminister Bertel Haarder taler om deres personlige bidrag til bogen “Min barndom i 50’erne”.

Et pust fra udlandet

Leif Davidsen interviewer desuden USA’s ambassadør Rufus Gifford om “Den store amerikanske kogebog”, og senere kan man se ambassadøren kokkerere fra madkrøniken, som han har skrevet forordet til.

Fra udlandet kommer også Jan Guillou og fortæller om “Blå Stjerne”, femte bind i romanserien “Det Store Århundrede”, Einar Már Gudmundsson taler med Barbara Stephensen om bogen “Hundedage”, og Teri Terry interviewes af Dorthe Hygum om sit forfatterskab og nye ungdomsthriller “Mind Games” (Læs min anmeldelse af bogen her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/21/mind-games/).

Bøger og debat

Debatbøgerne fylder godt i år. Præst Sørine Gotfredsen er aktuel med “Løft blikket – nåde i narcissismens tid” og diskuterer narcissisme med forfatterkollega Knud Romer.

Jeg bliver altid klogere af Herbert Pundiks klummer i Politiken, og på messen kan man høre ham tale med Henriette Harris om hendes bog “Tyskland er et land for voksne”.

Spændende lyder også temaet “Danmark i krig”, hvor Carsten Jensen, Anne-Lise Marstrand-Jørgensen og Kristina Stoltz diskuterer de moralske spørgsmål i forbindelse med Danmarks krigsdeltagelse. Martin Krasnik interviewer.

Vil man høre om Anden Verdenskrig, kan man for eksempel opleve Sofie Lene Bak, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jakob Sørensen tale om “Turen går til besættelsestidens København” (Læs min anmeldelse af bogen her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/).

Forfattere in spe

Selvudgiverne har fået vokseværk – også på BogForum, hvor forfatter Steff Ejlertsen og forlægger Torben Kahr samtaler om “Hvad er selvudgivelse?”. Og der er et væld af skriveworkshops fra forfatter Camilla Wandahl, der giver skrivetips, og grafiker Mette Schou, som fortæller om forsider og layout, til tilbud om gratis vurdering af eget manuskript med henblik på udgivelse.

Bliver bøgerne og virakken omkring dem for meget, kan man trisse hen og blive foreviget sammen med Darth Vader, drikke en kryddersnaps med snapsedesigner Niels Stærup eller slå sig ned i en af caféerne med en kop kaffe – og en god bog 🙂


Se program for alle dagene og sammensæt dit eget program på: www.bogforum.dk

En rose er en rose

I næste uge udkommer “Det er aldrig for sent” – en ny bog om roser og livet af Ghita Nørby og Torben Thim.

"Det er aldrig for sent" udkommer lørdag den 7. november.

“Det er aldrig for sent” udkommer lørdag den 7. november.

Når træerne har tabt de sidste blade, og andre blomster for længst er visnet, kan man stadig spotte rosen rundt omkring i haver og parker. For lige så smuk den er, lige så sejlivet kan rosen være.

Men over for en massiv storm som Bodil, der ramte Danmark den 5. december 2013, må selv roser give fortabt.

Det måtte Ghita Nørby sande, da stormen ødelagde det meste af hendes have og var særligt hård ved hendes elskede roser. Men i stedet for at smide håndklædet i ringen gik hun og vennen Torben Thim i gang med at grundlægge en ny have.

Det er denne proces, der danner afsæt for “Det er aldrig for sent”. Ligesom “Ghitas roser”, der udkom for fire år siden, skulle den nye udgivelse være en meget personlig bog, der ikke kun handler om at begynde forfra i haven, men om en ny start i alle områder af livet.

Haven som psykolog

Normalt læser jeg ikke havebøger, men da jeg for nylig faldt over et eksemplar af “Ghitas roser” fra 2011, blev jeg inspireret af samtalerne mellem skuespilleren og hendes mangeårige ven og rosenekspert Torben Thim.

Jeg kom med på en hyggelig vandring rundt i kunstnerens have og liv og hørte om hendes barndom, ungdom, forældre, huset, haven og hundene i Holte – og karrieren.

Især slugte jeg afsnittet, hvor de to rosenelskere taler om forskelle og ligheder mellem at “gå i jorden” (havearbejde) og gå på scenen.

Om haven som stedet, hvor “selvforglemmelsen kommer ind, og sanserne spændes ud,” siger Ghita Nørby:

Haven er vel også en slags psykolog, for det er noget af det vigtigste for et menneske at være selvforglemmende. Det er vi ved at tabe i allerhøjeste grad. Hvem er selvforglemmende i dag? Det er nærmere omvendt i vor tid, hvor hverdagen er et grænseløst realityshow med facebook og blogging. Der er gået offentlighed i al ting, og det enkelte ego er spændt op til bristepunktet.

Denne konstatering er desværre ikke mindre sand i dag, og hvis Ghita Nørbys og Torben Thims samtaler i den nye bog emmer af lige så meget livsklogskab som deres snakke i den ældre, bliver “Det er aldrig for sent” utvivlsomt en bog, som mange planter under juletræet i år.

Med disse ord vil jeg lade min blog og mit ego få en uges pause og gå i haven 😉


Ghita Nørby og Torben Thim fortæller om “Det er aldrig for sent” på BogForum, Lev Nu Scenen, søndag den 8. november kl. 14:15. De to rosenelskere kan opleves igen samme dag kl. 16:10 på Lindhardt og Ringhof Forlags stand.

Mind Games

Den menneskelige pris for at være online er uhyggeligt høj i ny fremtidsthriller.

Britiske Teri Terrys ungdomsroman “Mind Games” foregår i Storbritannien i en ikke nærmere defineret fremtid efter tredje verdenskrig.

Luna er 17 år og bor med sin far, hans nye kone og halvbror i London. Som alle andre tilbringer Lunas familie det meste af livet på nettet i en fascinerende virtuel verden. Næsten alle har Implantater, der sætter kulørt krydderi på den grå virkelighed og gør dem i stand til når som helst at smutte over i den parallelle verden.

Vil man kobles på i længere tid, kan man ved hjælp af en PIP (plug in punkt) og en PIP-sofa glide over i de virtuelle verdener og være med i spil, virkeligheden ikke kan hamle op med.

Der er virtuelle skoler, fitnesscentre og feriesteder, og på Lunas skole kærester drengene og pigerne virtuelt, fordi alle ser bedre ud på en v-date end i virkeligheden, kysser bedre, og pigerne bliver ikke gravide. Smart, ikke?

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Nægterne

Men Luna er Nægter. Hun har ikke noget Implantat og nægter at koble sig på. Sammen med 19 andre får hun gammeldags undervisning og hades, hånes og hetzes for det af skolens sadistiske rektor Beatrice Goodwin. Selv blandt kammeraterne er Luna en outsider, fordi hendes mor – superhackeren Astra – angiveligt begik selvmord, og hendes farmor tilsyneladende lider af vrangforestillinger.

Ikke desto mindre – og til rektors fortrydelse – indkaldes Luna til New United Nations’ prestigefyldte prøver i intelligens og rationalitet varetaget af firmaet PareCo. Det handler om at være intelligent og rationel, og består man, kan det være billetten til et bedre liv.

Men hvad hvis Luna viser sig at være intelligent og irrationel? Hvorfor er hun – en Nægter – blevet indkaldt? Hvorfor advarer Lunas farmor hende mod at tage testene? Hvordan døde Lunas mor i virkeligheden? Og hvem har egentlig styringen over de Implantater, som børn ned til 10-års alderen render rundt med?

Snart er Luna hvirvlet ind i et dødsensfarligt spil, der udspiller sig i såvel den virtuelle som den virkelige verden, og hun får stadig sværere ved at skelne ven fra fjende.

Big Brother

Det er et spændende fremtidsunivers med en solid dosis paranoia og Big Brother’s Watching You, som Teri Terry maner frem i “Mind Games”. Alene skildringen af de Implantat-afhængige, der flakker rundt som virtuelle junkier, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.

Skræmmende er også beskrivelsen af, hvordan den virtuelle verden har udspillet virkelighedens. Associationer til nutidens overforbrug af mobiltelefoni og sociale medier ligger lige for. Det kan godt være, at samtalepartneren endnu ikke kobler sig på en virtuel verden midt i en samtale, men mange i dag klager over, at familie og venner er mere optaget af mobilen end af den virkelighed, som omgiver dem. Teri Terry går skridtet videre, og det er ikke rar læsning, når Luna er nødt til at opsøge sin far i den virtuelle verden for at få ham til at spise frokost med hende i virkeligheden.

Herudover har Teri Terry et godt greb om personerne ikke mindst jeg-fortælleren Luna, som vi følger i tykt og tyndt, også når det drejer sig om teenageproblematikker som identitet, venskaber og kærester.

Blot skal man holde tungen lige i munden for at følge med i de tekniske termer og science fiction-udtryk, der fylder “Mind Games”. Men mon ikke målgruppen af unge læsere vil have lettere ved det end undertegnede, der – indrømmet – er old school.


Teri Terry har skrevet den succesfulde ungdomstrilogi “Slettet”, “Splittet” og “Knust”.

Mød hende på BogForum i BogCaféen, Bella Center, lørdag den 7. november kl. 15.

 

Louisiana Literature

I dag begynder Louisianas succesrige litteraturfestival. Festivalen varer fra torsdag den 20. til søndag den 23. august, og det er sjette år i træk, at man kan opleve litterære sværvægtere fra ind- og udland i de smukke omgivelser.

Da jeg var pressemedarbejder på Borgens Forlag, fik jeg tit at vide, hvor svært det var at trække store internationale forfatternavne til BogForum. Messen var ikke stor nok, Danmark for lille et land, og de økonomiske fordele for forfatterne til at overse.

Trods disse udfordringer har Louisiana haft held til at få nogle af verdens mest berømte forfattere til at deltage i museets årlige litteraturfestival siden starten i 2010.

Blandt tidligere års litterære stjerner kan nævnes Margaret Atwood, Günter Grass, Michael Ondaatje, Ian McEwan, Henning Mankell, Jonathan Safran Foer, Patti Smith, Herta Müller og Joyce Carol Oates.

I år deltager blandt andre amerikanske Richard Ford, skotske Ali Smith, irske Colm Toíbín, cubanske Leonardo Padura, tyske Hans Magnus Enzensberger, kenyanske Ngũgĩ wa Thiong’o, russiske Ljudmila Petrusjevskaja og kinesiske Yan Lianke.

Kreativ oase

Politikens Carsten Andersen skrev i går, at når Louisianas litteraturfestival er blevet et tilløbsstykke for berømte forfattere, skyldes det først og fremmest, at de “kan hænge ud backstage med andre forfattere, som de kender og selv beundrer.”

Ingen tvivl om det. Men jeg tror også, at succesen skyldes selve konceptet.

BogForum har fået skudt i skoene, at messen i for høj grad er præget af salg, men på Louisiana er det åbenlyst kunsten, som er i højsædet. Museet nyder stor anseelse i den internationale kunstverden, og dets smukke beliggenhed og inspirerende omgivelser er en oase for kreative kuler – såvel ydere som nydere.

Med Louisianas egne ord optræder forfatterne “på scener rundt omkring på museet, både ude og inde, så det skrevne og fortalte ord får plads mellem natur, arkitektur og billedkunst.”

Museet i Humlebæk er en oase for kreative kuler. Her er det "Louisiana Gamle Villa"

Museet i Humlebæk er en oase for kreative kuler. Her er det “Louisiana Gamle Villa”

Russisk kabaret

Og det er ikke kun de udenlandske ordkunstnere, som valfarter dertil. I år kan man også møde Carsten Jensen, Suzanne Brøgger, Henrik Nordbrandt, Jørgen Leth, Jens Christian Grøndahl, Kirsten Hammann og Kim Leine.

Forfatterne medvirker i interview, oplæsninger og samtaler med hinanden. Nu på søndag kan man således opleve en samtale mellem Richard Ford og Colm Toíbín med Synne Rifbjerg som moderator.

Nogle af forfatterne indgår også i musikalske fortolkninger og performance. 77-årige Ljudmila Petrusjevskaja fra Rusland optræder eksempelvis som kabaretsangerinde. Hendes roman “Nummer Et, eller I andre muligheders haver” er netop udkommet på dansk, og flere af de internationale og danske forfattere er bogaktuelle her i august.

Hvis du ligesom jeg har fået lyst til at besøge festivalen eller bare gerne vil vide mere om den, kan jeg varmt anbefale museets hjemmeside med program, praktisk information, forfatterportrætter og videooptagelser fra tidligere festivaler:

http://www.louisiana.dk/det-sker/louisiana-literature


Læs også mine indlæg om Louisiana Literature 2017 og 2016 her:

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/08/24/litteraer-luksus/

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/18/nydelse-og-naervaer/