Author Archives: kigindibogensverden

400 år gamle malebøger

Posted on by under Tips og klummer

Malebøger for voksne er et hit. For moderne stressede mennesker kan det være ren mindfulness at farvelægge eventyrlige billeder og indviklede mønstre. Men hvis man tror, at det er en ny trend, kan man godt tro om igen!

For 400 år siden var malebøger for voksne også populære, beretter britiske The Guardian, og til juni bliver nogle af de gamle billeder genudgivet, så maleglade nutidsmennesker kan opleve flere hundrede år gammel mindfulness.

Der er tale om en samling kort med detaljerede billeder af nymfer og feer, oprindelig bestilt som illustrationer til Michael Draytons lange magiske digt “Albion’s Glorious Ile”, som hylder de smukke landskaber i England og Wales.

Tidlig mindfulness

Det var gravøren William Hole, som skabte kortene til digtet, der blev udgivet i to omgange – i 1612 og 1622. Hole gav landskaberne menneskelignende træk, så bakker blev til gentlemen, skove til kvindelige jægere og floder til vandnymfer. De blev trykt uden farver, hvorefter amatører og professionelle kunne håndmale motiverne.

Kortene var kobberstik, og det faldt fint sammen med den tids udvikling af vandfarver, fortæller kunsthistoriker Anne Louise Avery: “De (kortene, red.) blev virkelig populære – der var en teori om, at de ville gavne sindet – det var en tidlig form for mindfulness.”

Håndmalingen var en yndet aktivitet for adelen frem til 1800-tallet, hvor teknologien muliggjorde, at man kunne trykke kort med farver, beretter Anne Louise Avery, der opdagede kortene, da hun forskede i Draytons forfatterskab.

Udkommer påny

Til juni udgiver forlaget Unicorn fire bind af værkerne med 30 kort over England og Wales. Drayton nåede ikke at få Skotland med, da hans samtidige ændrede smag.

Ved den første udgivelse i 1612 var det stadig højrenæssance, hvor man hyldede feer og mystiske væsner. Men ved den anden udgivelse i 1622 prægede senrenæssancens mere mørke og dystre tankesæt folk, og kortene solgte ikke godt. Drayton kaldte sine forlæggere ‘base knaves’ (gemene karle) og var så led og ked af det hele, at han ikke gik i gang med Skotland.

Her i 2016 topper malebøger for voksne imidlertid fortsat bestsellerlisterne, og til juni får man altså mulighed for at farvelægge de fantasifulde kort over England og Wales og måske endda opleve 400 år gammel mindfulness 😉

Læs hele The Guardians artikel og se eksempler på William Holes kort her:

http://www.theguardian.com/books/2016/may/21/17th-century-adult-colouring-in-book-albions-glorious-ile-michael-drayton-william-hole

Livet ‘downstairs’

Posted on by under Tips og klummer

Vi elsker at følge overklassens luksusliv på smukt beliggende herresæder og slotte i England. Den populære britiske tv-serie “Downton Abbey” om slotslivet omkring første verdenskrig har været en seermagnet, og i 1970’erne var “Herskab og tjenestefolk” (“Upstairs, Downstairs”) et hit hos seerne.

Så stor er efterspørgslen på historier om livet på 1. klasse, at skaberen af “Downton Abbey”, Julian Fellowes, p.t. udgiver overklasse-romanen “Belgravia” som føljeton.

Når man er turist på godser og slotte, er det også herligt at gå rundt på røde fløjlstæpper i højloftede overdådigt dekorerede rum med guldspejle og himmelsenge og drømme sig tilbage til fordums tiders storhed og pragt.

Men hvordan var livet ‘downstairs’? Hvem var de mennesker, der pudsede og polerede, lavede mad og bonede gulve til herskabet?

Tyendemuseum

I pinseferien besøgte min familie og jeg det økologiske gods Skovsgaard på Langeland, der har et Tyendemuseum.

Her kan man se den kolde, mørke kælder, hvor tyendet holdt til, mens herskabet drev omkring på første og anden sal. Hernede er folkestuen, hvor tjenestefolkene spiste, køkkenet og opbevaringsrummene til kød, frugt og grøntsager, og her boede nogle af tjenestefolkene. Jo højere oppe i husholdningen, man befandt sig, jo bedre værelse og møbler fik man, og man kan se såvel husjomfruens værelse som køkkenpigens kammer.

Lokummet var udenfor, og toiletbesøg må have været korte, for her var rotter, mørkt og hundehamrende koldt.

Værre end dyr

På museets informative og velskrevne plancher får man historiske fakta og citater fra tyendet. En 14-årig pige husker ikke, da hun ankom til tjenestepladsen med sin egen kommode og arbejdstøj, for ankomsten druknede i tårer af hjemve.

Arbejdstiden var fra kl. 7-19 plus det løse, og fri havde man kun hver anden søndag.

Nogle kan berette om gode julemiddage og ordentlige bolig- og arbejdsforhold, mens andre fortæller om et liv værre end det, dyrene havde, og hvor maden bestod af det flæsk, de kunne skrabe af panden, og gamle brødskorper.

Man hører også om forkæmperne for tyendets rettigheder: Carl Westergaard, der var en af de første til at organisere landarbejderne i Danmark i starten af 1900-tallet, og Marie Christensen, som organiserede tjenestepigerne landet over i 1899. Men først med Medhjælperloven af 6. maj 1921 blev tugtelsesretten, arbejdsgiverens ret til at slå umyndige drenge og piger, ophævet (det er ikke engang 100 år siden!).

Besøget på Tyendemuseet gjorde så dybt et indtryk på min familie og mig, at da vi næste dag gæstede et andet gods, havde himmelsengene og guldspejlene fået en bismag af kulde og kælderfugt.

Vel er det rart at drømme sig væk i overklassens søde liv på tv og i romaner, men et besøg i virkelighedens verden er nu sundt 😉

Læs mere om Skovsgaard her:

http://www.danmarksnaturfond.dk/Default.aspx?ID=3938

I november sidste år udkom Pia Fris Laneths bog “1915 – Da kvinder og tyende blev borgere”. Læs mere her:

http://www.gyldendal.dk/1915-da-kvinder-og-tyende-blev-borgere-id38035

Nyt fra Tolkien

Posted on by under Tips og klummer

“Jeg ville ønske, at der var flere bøger med hobbitten!” udbrød familiens yngste for nylig, da læsningen af Tolkiens berømte klassiker var ved vejs ende.

Heldigvis kunne vi trøste med, at der er tre store bøger, hvor J. R. R. Tolkien fortæller meget mere om hobbitter, dværge, elvere og ikke mindst den ring, Bilbo Sækker stjæler fra Gollum.

Og der dukker stadig nye ting op fra Tolkiens univers. Forrige tirsdag kunne den engelske avis The Guardian oplyse, at et kort over Midgård spækket med Tolkiens kommentarer nu er kommet i et britisk biblioteks besiddelse.

Kortet med forfatterens geografiske oplysninger kaster nyt lys over den kreative proces, som mere eller mindre skabte fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

Ringenes Herre og Narnia

Det er Bodleian-biblioteket i Oxford, der kan føje kortet til verdens største samling af materiale relateret til Tolkiens arbejde.

Tolkiens noter på kortet over Midgård er skrevet med grønt blæk og blyant og viser, hvor virkelig universet var for ham selv. Eksempelvis skriver han: “Hobbiton is assumed to be approx at latitude of Oxford.”

De geografiske detaljer skulle give kunstneren Pauline Baynes, der skulle lave et illustreret kort over Tolkiens verden, retningslinjer for, hvordan klimaet var i vigtige egne i historien: “Minas Tirith is about latitude of Ravenna (but is 900 miles east of Hobbiton more near Belgrade). Bottom of the map (1,400 miles) is about latitude of Jerusalem,” skrev Tolkien.

Baynes var den eneste illustrator, Tolkien syntes om, og han præsenterede hende for sin ven C. S. Lewis, hvilket førte til, at hun også illustrerede hans Narnia-bøger.

Tolkiens søn tegnede kort

Chris Fletcher, der er ansvarlig for særsamlingerne på biblioteket i Oxford, fortæller, at kort spillede en central rolle i Tolkiens historiefortælling.

Det nys erhvervede kort bygger videre på det folde ud kort, som Tolkiens søn Christopher tegnede efter sin fars udførlige instruktioner til 1954-udgaven af “Ringenes Herre”.

Da Pauline Baynes skulle lave et illustreret kort over Midgård, rev hun folde ud kortet ud af bogen og tog det med til Tolkien, som fyldte det med kommentarer herunder flere stednavne, end der optræder i bogen. Eftersom mange af navnene var på hans eget opfundne elversprog, oversatte han nogle af dem til engelsk. Han beskrev også farverne på skibe og symbolerne på deres sejl.

Baynes døde i 2008, men først sidste år blev hendes og Tolkiens arbejdsdokument genopdaget i illustratorens egen udgave af “Ringenes Herre”, hvor hun havde stukket det ind.

Kortet blev vurderet til en værdi af £60.000 (svarende til en halv million danske kroner) og er altså nu en del af Tolkien-samlingen på Bodleian-biblioteket i Oxford.

Du kan læse The Guardians artikel og se kortet med Tolkiens notater og Pauline Baynes’ illustrerede kort her: http://www.theguardian.com/books/2016/may/03/jrr-tolkien-annotated-map-middle-earth-bodleian-lord-rings-hobbit

Astrid og krigen

Posted on by under Anmeldelser, Astrid Lindgren

Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” er gribende, oplysende og indsigtsfuld læsning – et vidnesbyrd om livet på hjemmefronten fra en af vores største forfattere.

“Gud hjælpe vor arme, af vanvid slagne planet!” Sådan skriver Astrid Lindgren på dagen for Anden Verdenskrigs udbrud, den 1. september 1939.

Da Tyskland invaderede Polen, satte hun sig for at følge krigens gang i en dagbog. Det blev til 17 krigsdagbøger fra 1939-45.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

I dag, 71 år efter Danmarks befrielse, udkommer på dansk et udvalg af dagbøgerne foretaget af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman. Udvalget rummer optegnelser om krigens udvikling og dens grusomheder, avisudklip, rationeringsmærker og illegale flyveblade side om side med beretninger om hendes børn, fødselsdage, jule- og sommerferier.

Spionjobbet

Den 15. september 1940 begyndte Astrid Lindgren at arbejde for brevcensuren i den svenske efterretningstjenestes regi. Hun læste tusindvis af breve til og fra udlandet, og selv om hun ikke brød sig om at “snage” i folks privatliv, fik hun herigennem et unikt indblik i, hvad krigen gjorde ved folk. Hun læste breve fra såvel jødiske flygtninge som tyske officerer. Arbejdet var tophemmeligt, men kopier af nogle af de censurerede breve er gengivet, og de er afgjort interessant læsning.

Russerskræk

Angsten for russerne fylder en del i bogen. Især den finske vinterkrig optog Astrid Lindgren, og hendes sympati for og solidaritet med finnerne er enorm. Det er tydeligt, at ikke kun Finland, men også dele af Sverige frygtede russerne mere end tyskerne.

Ikke desto mindre forfærdes Astrid Lindgren over nazisternes brutale fremfærd i blandt andet Norge. Tysklands umenneskelige behandling af medmennesker i hele Europa forbliver komplet ubegribelig for hende.

Kz-lejre

Astrid Lindgren fulgte jødernes skæbne meget nøje i aviser, bøger og i brevcensuren. I november 1940 skriver hun om kz-lejre, og i august 1943 konstaterer hun: “Hadet hører ikke op, samme dag freden kommer, de, som har fået deres nære pint ihjel i tyske koncentrationslejre, glemmer ingenting, bare fordi der bliver fred …” Og i maj 1944 skriver hun: “At jøderne bliver udryddet, tror jeg overhovedet ikke, at tyskerne bekymrer sig om at dementere.”

Forfatter in spe

Astrid Lindgren var i 30’erne, da hun skrev krigsdagbøgerne og havde endnu ingen udgivelser bag sig (“Pippi Langstrømpe” blev til i 1941, men udkom først i november 1945). Ikke desto mindre skinner den store forfatter in spe igennem teksterne. Hun har sit eget sprog, og hendes karakteristiske humor og klogskab lyser ud af dagbogsnotaterne.

Som når hun ved Neville Chamberlains død i november 1940 beskriver ham som “den gamle, rare gentleman med paraplyen” og runder af med: “Måske finder Gud et godt, lille sted til ham i himlen – ‘salige er de sagtmodige’ – hvor han kan sidde i ro og fred under sin paraply.”

Enestående empati

Astrid Lindgrens empati er enestående. Det er næsten som om, hun kan favne alle lidende fra Norges frihedskæmpere og kvinder og børn i de besatte lande til tyske soldater i den russiske vinter og Berlins indbyggere, da den tyske hovedstad tæppebombes.

“Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos?” spørger hun.

Og når hun fortæller om de fyldte svenske spisekamre, er hun hele tiden bevidst om sit neutrale lands gunstige situation sammenlignet med alle andre lande i Europa.

Livfuldt og ukueligt

Det er en mange-facetteret Astrid Lindgren, læseren oplever: husmoren, der redegør for de rigelige måltider, som var hendes familie forundt; brevcensoren, der engagerer sig i menneskene bag brevene; journalisten med de skarpe kommentarer til krigens skiftende alliancer og dagsordenerne bag; og endelig den kommende verdensberømte forfatter, hvis forfatterskab ikke lader sig kvæle i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler, men spirer frem livfuldt og ukueligt.

Hvis du interesserer dig det mindste for Astrid Lindgren eller vil have et fængslende indblik i livet, som det artede sig på den svenske hjemmefront, bør du unde dig selv at læse “Krigsdagbøger 1939-1945”.

Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” (Gyldendal) udkommer i dag onsdag den 4. maj med forord af forfatteren Kerstin Ekman og efterord af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman.

Læs min anmeldelse af Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lingren-biografi” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/

Litterære guider

Posted on by under Tips og klummer

Forældre og lærere kan være vigtige formidlere af klassikere, der ikke altid kan stå alene.

Som nævnt i sidste uge bliver 400-året for William Shakespeares død markeret vidt og bredt og blev det i særdeleshed på årsdagen den 23. april. Min familie og jeg fulgte fejringen af dramatikeren i hans fødeby Stratford-upon-Avon transmitteret direkte på svensk tv lørdag aften (hvorfor DR ikke lod danske seere være med, forstår jeg ikke).

Her hyldede blandt andre Ian McKellen, Judi Dench, Helen Mirren og en lang række andre skuespillere dramatikeren med et potpourri af udpluk fra skuespillene, ballet-og operaforestillinger og musicals krydret med sketches, som kun briterne kan lave dem. Indimellem fulgte vi med Joseph Fiennes på en spadseretur rundt i Stratford. Det blev en meget smuk, morsom og tankevækkende aften.

Læring for livet

Mine forældre sørgede for, at jeg tidligt lærte Shakespeare at kende gennem Laurence Oliviers fremragende filmiske opsætninger af “Hamlet” og “Henry V”. Kyndigt kommenteret af min mor og far, så de sproglige perler ikke blev kastet for “svin”.

Siden introducerede min engelsklærer i gymnasiet mig for en læsning af værkerne. Hans suveræne gennemgang af “Macbeth” drog jeg senere fordel af på engelsk-studiet, hvor jeg skrev opgave om netop den tragedie.

Hvor jeg vil hen med det?

Jo, jeg mener, at forældre og lærere er vigtige guider til megen klassisk litteratur, og at de med værkerne i hånden kan gøde jorden for børn og unges livslange læring.

Her 30 år efter husker jeg for eksempel stadig den indsigt, min engelsklærer gav mig i såvel “Macbeth” som de eksistentielle temaer, Shakespeare behandler. En indsigt jeg siden har brugt både fagligt og personligt.

Øjenåbner

Mine forældre og min engelsklærer introducerede mig for andre litterære sværvægtere som Kurt Vonnegut, Graham Greene og Ernest Hemingway. Igen gjorde min lærers gennemgang af Hemingways novelle “Hills Like White Elephants”, at jeg ikke alene blev udstyret med et godt kendskab til den amerikanske forfatter, men også fik en livslang interesse for engelsksproget litteratur.

Nogen vil muligvis indvende, at store forfattere taler for sig selv og ikke behøver en guide til deres tekster. Det kan gælde flere moderne klassikere, og hvis man er en voksen læser. Men jeg ved, at jeg ikke ville have fattet meget af “Macbeth”, hvis jeg havde læst stykket på egen hånd i en alder af 17, og at min engelsklærer i gymnasiet var en øjenåbner for dybderne i Hemingways minimalistiske prosa.

Klassikere kan være ligesom en by, man ikke kender. Man kan sagtens gå på opdagelse på egen hånd, men det kan være meget lærerigt at have en klog guide med på turen 🙂

Læs med, når jeg anmelder Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” på udgivelsesdagen onsdag den 4. maj.

Shakespeare 4ever

Posted on by under Tips og klummer

På lørdag den 23. april er det 400 år siden, at verdens største skuespilforfatter William Shakespeare forlod livets scene. Men hans livskloge ord lever videre og høres den dag i dag både på og uden for teaterscenen verden over.

William_Shakespeare_1609Briterne hylder Shakespeare

I Storbritannien markeres årsdagen for Shakespeares død med guidede gåture, skuespilopsætninger, opera- og balletforestillinger, foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. Shakespeare400 er en sammenslutning af førende kultur- og uddannelsesinstitutioner, som står for mange af arrangementerne.

Man kan blandt andet se et ensemble af britiske og franske skuespillere opføre “Henry V” i Winchester Cathedral og opleve skuespillere og journalister udforske højaktuelle temaer som flygtninge og indvandrere i Shakespeares skuespil.

På selve dagen kan man på en spadseretur mellem Westminster og Tower Bridge gå på opdagelse i dramatikerens værker, idet 37 specialproducerede kortfilm med nogle af Storbritanniens bedste skuespillere fremvises langs den fire kilometer lange rute.

Det er også på lørdag, at der afholdes en gallakoncert, hvor musik inspireret af Shakespeare kombineres med oplæsninger fra stykkerne instrueret af Simon Callow (bedst kendt af et dansk publikum fra “Fire bryllupper og en begravelse”).

Dramatikeren i Danmark

Også herhjemme markerer vi begivenheden. Fra i år udvides den årlige Shakespeare-festival på Kronborg Slot til tre uger fra den 1. august til den 21. august i anledning af 400-året for dødsdagen.

Samtidig er det 200 år siden, at den første Shakespeare-forestilling blev opført på Kronborg Slot. Siden da har verdensnavne som Laurence Olivier, John Gielgud, Richard Burton, Derek Jacobi, Kenneth Branagh og Jude Law spillet Hamlet i de stemningsfulde og autentiske omgivelser i Helsingør.

I år vil der være optræden af skuespillere fra blandt andet Shakespeare’s Globes ensemble og det russiske Pushkin Theatre.

ShakespeareTalerør for digteren

De, der tænker, at Shakespeare kun er kunst og kultur, kan godt tro om igen. Alle tiders største dramatiker taler nemlig stadig til og gennem os.

“At være eller ikke at være: det er spørgsmålet” (Hamlet) er det mest berømte af hans citater, men mange af de udtryk, vi bruger i vores dagligdag, går tilbage til den store digter og hans samtid. Her er et par eksempler:

  • “Gjort er gjort” – “What’s done is done” (Macbeth)
  • “Bryde isen” – “Break the ice” (Trold Kan Tæmmes)
  • “Det stof som drømme er gjort af” – “Such stuff as dreams are made on” (Stormen)
  • “Forsvinde i den blå luft” – “Vanish into thin air” (Othello)
  • “Stor ståhej for ingenting” – “Much ado about nothing” (Stor ståhej for ingenting)

Det er svært at sige, hvilke udtryk Shakespeare skabte, og hvilke der allerede var gængs sprogbrug på hans tid. Under alle omstændigheder har den britiske avis The Independent sammenfattet en liste med 60 vendinger, vi kender og flittigt bruger ofte uden at ane, at de optræder hos den geniale forfatter.

William Shakespeare er med andre ord og heldigvis ikke til at komme udenom 🙂

Shakespeare400 markerer 400-året i hele 2016. Læs mere her: http://www.shakespeare400.org/

Shakespeare på Kronborg Slot i Helsingør. Læs mere her: www.hamletscene.dk

The Independents liste kan ses her: http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/william-shakespeare-400th-anniversary-60-everyday-words-and-phrases-you-never-knew-came-from-the-a6975111.html

Svær start i livet

Posted on by under Tips og klummer

Albus Dumbledore har en høj stjerne hjemme hos os. Familiens yngste citerer ham flittigt, og rektoren for Hogwarts er (udover Harry Potter) også J. K. Rowlings egen yndlingskarakter. Det er gennem ham, at hun udtrykker livsfilosofier som: “It matters not what someone is born, but what they grow to be.”

Håbet er som en muskelhundCitatet virker relevant for ungdomsromanen “Håbet er som en muskelhund”, der udkommer i dag.

Hovedpersonen Janus bor sammen med andre børn og unge i en indhegnet lejr inde i skoven, langt væk fra andre mennesker. Det er for deres eget bedste, siges det, for i lejren er de unge beskyttet mod deres omverden.

Men indeni Janus brænder der et håb. Et håb om et andet liv i frihed. Dette håb, der måske er større end både venskab og kærlighed, hiver og flår i ham. Der må være en vej ud af lejren …

Dyster fremtid

Ifølge forlaget skildrer forfatteren Nanna Gyldenkærne et fremtidssamfund gennemsyret af frygt for det anderledes. Et samfund hvor man må kæmpe for de basale menneskelige værdier.

Udgivelsen falder i tråd med de dystopiske ungdomsromaner, der præger bogmarkedet i disse år. Tænk bare på de succesfulde Hunger Games- og Maze Runner-serier og Teri Terrys stærkt roste Slettet-trilogi samt hendes seneste bog “Mind Games” (læs min anmeldelse her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/21/mind-games/).

Noget tyder dog på, at Nanna Gyldenkærne, der er uddannet bibliotekar og har arbejdet som forlagsredaktør, ikke bare vil ride med på Young Adult-bølgen med dystre science fiction-universer.

Plejebørn

Nanna Gyldenkærnes bøger handler ofte om børn og unge, der falder uden for rammerne. Nogle er forældreløse, handicappede, har forældre med et misbrug eller er bare på tværs uden rigtig at vide hvorfor. Herudover har forfatteren som plejemor selv forsøgt at skabe en god hverdag for nogle af de børn, der har fået en svær start på livet.

I 2009 debuterede hun med “Seksten søstre”, der fortæller om pigehjemsliv anno 1922. Med udgangspunkt i 14-årige Klara, hvis hænder ikke er skruet rigtigt på til hverken håndarbejde eller madlavning, følger vi 16 pigehjemspiger og hører om deres hårde arbejde, drømme, savn og sammenhold.

Nanna Gyldenkærne har med andre ord førstehåndskendskab til dem, hun skriver om, og hun forstår at skue både bagud og fremad.

Så måske skulle man overveje “Håbet er som en muskelhund” som gave til årets kommende konfirmander?

Læs mere om Nanna Gyldenkærne her: http://rosinante-co.dk/forfattere/nanna-gyldenkaerne

Young Adult (YA) er en genre, der henvender sig til unge læsere fra ca. 14 år, men som også bliver læst af voksne. Historierne handler ofte om unge, der gennemgår en udvikling, hvad enten det er gennem kærlighed, familiekonflikter eller livets mere dystre sider.

Sveriges traume

Posted on by under Anmeldelser

Klokken var ca. fire om natten efter den 28. februar 1986. Jeg skulle hjem fra arbejde med natbussen. Mens jeg ventede på Rådhuspladsen, så jeg op på facaden til Politikens Hus. Her stod, at Olof Palme var blevet skudt ned på åben gade.

Jeg glemmer det aldrig, for den tragiske nyhed stod i skarp kontrast til de festglade mennesker, der fyldte pladsen, og som tilsyneladende endnu ikke havde opdaget det brutale mord på Sveriges statsminister.

I anledning af 30 året for mordet har Nyt Nordisk Forlag netop udgivet Thomas Ladegaards velskrevne og informative bog “Palmemordet”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Mange mistænkte

Bogen giver et samlet overblik over en af verdens største politisager og de mange teorier og undersøgelser gennem tiden.

Thomas Ladegaard kaster et kritisk blik på de talrige spekulationer og teorier fra kurdiske PKK, internationale våbenhandlere, Sydafrikas apartheidstyre, CIA og til indenlandske sammensværgelser omkring nazistiske politifolk og højreorienterede militærfolk, der mente, at Palme var en kommunistisk landsforræder.

Sagen vokser

Siden en ukendt attentatmand affyrede en dræbende kugle mod Palme og et skud, som strejfede hans hustru, Lisbet Palme, har efterforskningen stået på, og den beskæftiger fortsat efterforskere hos Politiet i Stockholm. Sagsmaterialet fylder 275 hyldemeter, og sagsakterne vokser endnu. Selv efter tre årtier modtager politiet stadig tips om formodede mordere og mærkværdige observationer på mordnatten.

Tilsyneladende gik opklaringsarbejdet galt fra starten. Efter den skæbnesvangre nat i den svenske hovedstad fulgte to retssager og en række undersøgelseskommissioner, der endte med frifindelse af den hovedmistænkte og en grundlæggende kritik af politiets arbejde.

Et åbent sår

Mordet på Sveriges statsminister efterlod nationen med et traume, som landet aldrig rigtig er kommet sig over. Mens nogle anser drabet for opklaret, mener andre, at mordgåden stadig er uløst.

Når attentatet på Olof Palme forbliver et åbent sår i den svenske befolkning skyldes det ikke mindst, at den Juristkommission, der senere granskede sagen, konkluderede, at politiet svigtede på en lang række afgørende punkter. En stor del af bogen beskæftiger sig med politiets mangelfulde indsats og mulige årsager hertil.

“Palmemordet” er kort sagt ikke til at lægge fra sig, før sidste side er læst. Så grebet bliver man af Ladegaards gennemgang af det tragiske mord og dets tre årtier lange efterspil.

Det er en bog, som alle med en smule interesse for vores nordiske nabo bør unde sig selv at læse. Og til de talrige læsere af kriminalromaner er der kun dette at sige:

Læs “Palmemordet” – virkeligheden overgår altid fantasien!

Thomas Ladegaard er født i 1970 og uddannet cand.comm. Han har tidligere skrevet “Mordet på JFK” og “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”. Læs mere om forfatteren her: http://www.thomasladegaard.dk/

 

1 års fødselsdag

Posted on by under Tips og klummer

Kære Læser!

Flag-fotoLørdag den 19. marts var det præcis et år siden, at Kig ind i bogens verden gik i luften for første gang.

Siden er det blevet til vidt forskellige indlæg – fra omtaler og anmeldelser af romaner, noveller, biografier og krigsbøger til reportager og historier fra litteraturens verden.

Et par af mine trofaste læsere siger, at de aldrig ved, hvad de har i vente. Og det er jeg glad for! Som Forrest Gump siger i filmen af samme navn: “My momma always said: Life was like a box of chocolates. You never know what you gonna get!”

Det gælder også bøgernes verden – og dermed bloggen her 🙂

Særligt budskab

I starten købte jeg de bøger, som jeg omtalte og anmeldte, men ret hurtigt begyndte jeg at få anmeldereksemplarer fra blandt andre Nyt Nordisk Forlag.

Her et år senere får jeg et stigende antal henvendelser fra forlag og forfattere, der spørger, om jeg vil anmelde deres bøger.

Nogle gange må jeg takke nej. Dels anmelder jeg stort set ikke krimier; dels foretager jeg bloggens mangfoldighed til trods en personlig udvælgelse.

Det betyder, at bogen og forfatteren skal have et særligt budskab, som jeg finder interessant for bloggen og dens læsere netop nu.

Fremtidsplaner

Formålet er fortsat ikke at få så mange læsere som muligt, men at levere en blog med substans og at skrive underholdende indlæg, man kan blive lidt klogere af.

Flere af mine læsere siger imidlertid, at bloggen fortjener at blive læst af flere. Det er jeg naturligvis glad for!

Derfor vil jeg i det kommende år arbejde på at få Kig ind i bogens verden lidt bredere ud. Ikke ved at ændre på indholdet, men ved at gøre bloggen mere synlig på blandt andet de sociale platforme.

Endelig vil jeg altid meget gerne høre, hvad I, kære læsere, synes – og jeg håber, at I vil kigge med i bogens verden fremover 🙂

Læs min anmeldelse af Thomas Ladegaards “Palmemordet” i næste uge!

Varme tarme

Posted on by under Tips og klummer

Vejen til mandens hjerte går gennem hans mave, siger et gammelt ordsprog. Nu gør forskere og forlag opmærksom på, at maven eller rettere sagt tarmsystemet også kan være vejen til et sundere og bedre liv.

Tirsdag aften handlede DR’s Sundhedsmagasinet om tarmene, bakterierne i dem, og hvordan man selv kan booste sine tarmbakterier.

Forskningsresultater viser, at tarmbakterier spiller en langt større rolle for vores sundhed end hidtil antaget. For eksempel kan tarmbakterier have indflydelse på fedme, diabetes, depression, autisme og andre psykiske lidelser.

Udkommer i dag.

Udkommer i dag.

Og det er ikke kun blandt forskerne, at tarmen hitter.

Forlagene har også fået øjnene op for dette stærkt undervurderede og komplekse organ.

I dag udkommer således “Sunde tarme” af Justin og Erica Sonnenburg, der begge er forskere ved Stanford University i USA.

Forfatterne fører læserne gennem de mest interessante opdagelser om tarmfloraens betydning for vores helbred og fortæller, hvordan vi påvirkes af den hele livet.

Herudover kommer de med forslag til, hvordan vordende forældre kan give deres barns tarmsystem den bedst mulige start.

Bestseller om fordøjelsen

Allerede sidste år udkom “Tarme med charme – alt om et undervurderet organ” i Danmark. I bogen hylder forfatteren den tyske mediciner, Giulia Enders, tarmen og skriver om de sundhedsproblemer, der hænger sammen med tarmens funktion. Hun fortæller endvidere, hvordan vi kan få et sundere og mere harmonisk liv ved at have fokus på denne underkendte del af vores fordøjelsessystem.

Giulia Enders’ bog er for længst blevet en bestseller og er alene i Tyskland solgt i flere hundredetusinde eksemplarer.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Innovationsfonden i tirsdags offentliggjorde, at den investerer 28 millioner kroner i et nyt dansk forskningsprojekt omkring tarmbakterier.

Forskere skal undersøge metoder til at finde nye nyttige bakterier, der kan balancere tarmfloraen gennem kosttilskud eller fødevarer.

Meget tyder altså på, at vi ikke skal flove os over tarmen og udelukkende forbinde den med ubehagelige lyde og lugte, men at vi gør klogt i at passe godt på den.

Er man usikker på, hvordan man gør det, skulle der være hjælp at hente i såvel dagens nyudgivelse som sidste års bestseller.

God påske – og på gensyn torsdag den 31. marts 🙂