Søren og Mette i benlås

Posted on by under Reportager

Med udsigt til en ny landsdækkende storkonflikt er Anders-Peter Mathiasens anmelderroste bog “Søren og Mette i benlås” topaktuel.

Hvis overenskomstforhandlingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige område ender i konflikt, står vi over for en strejke fra onsdag 4. april.

Michael Ziegler (K), chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) har gjort det klart, at man vil svare igen med en landsdækkende lockout, hvilket kan ende med et regeringsindgreb.

Det lyder desværre velkendt. De fleste husker tydeligt, og mange mærker stadig konsekvenserne af lærerlockouten og Thorning-regeringens lovindgreb i 2013, hvor lærerne blev trynet af KL (med Michael Ziegler i spidsen) og daværende finansminister Bjarne Corydon.

Nyt Danmark

I efteråret udkom “Søren og Mette i benlås”, hvor journalist Anders-Peter Mathiasen går tæt på den dramatiske konflikt og skildrer den værdikamp, der fandt sted, og som har fået betydelige konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

“Søren og Mette i benlås” udkom 2. oktober 2017 på JP/Politikens Forlag.

Ifølge Anders-Peter Mathiasen handlede folkeskolereformen om mere end lærernes arbejdstider. Det handlede om et nyt Danmark, om at effektivisere, styre og måle, og han rejser spørgsmålet, om hensigten med lockouten og folkeskolereformen var en skole i verdensklasse, eller om det var en spareøvelse og et dødstød til folkeskolen.

“Søren og Mette i benlås” er et partsindlæg bestilt af Danmarks Lærerforening, men ikke desto mindre har bogen høstet mange anmelderroser.

Jyllands-Postens Mikael Busch skrev: “Efter Anders-Peter Mathiasens velresearchede krønike kan ingen længere være i tvivl: Forløbet frem mod lockouten af landets lærere i 2013 blev orkestreret af en hemmelig arbejdsgruppe.” (Se Jyllands-Postens anmeldelse her)

Og Elisabet Svane, Jysk Fynske Medier, skrev: “- en god, interessant, oplysende og i særdeleshed velskrevet bog … et godt, omend subjektivt, vidnesbyrd om et Danmark, der blev til et andet Danmark.” (Læs anmeldelsen i Jysk Fynske Medier her.)

Aftalt spil

I denne uge deltog Kig ind i bogens verden i et debatmøde arrangeret af Dansk Journalistforbund om “Søren og Mette i benlås”.

Til stede var Anders-Peter Mathiasen og pressechef i Danmarks Lærerforening og tidligere DR-journalist, Søren Olufsen.

Om baggrunden for bogen, fortæller Søren Olufsen:

“Lærerne blev i 2013 udsat for ‘aftalt spil’: Folkeskolereformen skulle finansieres af lærernes arbejdstid. Det blev dokumenteret af virkeligheden, for lige efter lærerlockouten og lovindgrebet vedtog regeringen folkeskolereformen med 36 procent flere undervisningstimer, der som bekendt blev finansieret med ophævelsen af netop lærernes arbejdstidsregler.”

“Finansministeriets Moderniseringsstyrelse sidder som en regering for regeringen,” siger Anders-Peter Mathiasen. “Og selv om Helle Thorning og Bjarne Corydon siger, at der ikke var nogen plan, er konspirationsteorien blevet bekræftet. Thulesen Dahl og Annette Vilhelmsen har lagt navn til, at de ville støtte et lovindgreb mod lærerne, da Helle Thorning otte måneder før lockouten henvendte sig til dem.”

Retvisende billede

Søren Olufsen fastslår også, at Moderniseringsstyrelsen har fået stigende kontrol med overenskomstforhandlingerne. Om pressens dækning siger han:

“Journalisternes pressede arbejdsvilkår og den øgede lukkethed omkring fx aktindsigt giver magthaverne et langt større spillerum. Der er så mange eksempler i den her sag på, at pressen er gået magthavernes ærinde bevidst eller ubevidst. Jeg har set journalister omtale det aftalte spil i lærerkonflikten som ‘en mytologi’. Danmarks Lærerforening ønskede at tegne ‘et retvisende billede’ af konflikten. Derfor henvendte vi os til Anders-Peter Mathiasen, som vi vidste var en anerkendt graverjournalist, og vi havde læst hans bog om DONG-sagen.”

Truet model

En mødedeltager vil vide, om der har været nogen selvransagelse hos Danmarks Lærerforening.

“Det forløb, der var i 2013, var et rigtig skidt et for alle parter,” svarer Søren Olufsen. “Vi har tidligere troet på den danske model (arbejdsgivere og fagforeninger indgår frivillige aftaler, red.). Modellen har jo fungeret godt i rigtig mange år. Anders Bondo Christensen har landet otte ud af ni overenskomstforhandlinger, men det gik nok op for de fleste for sent, hvad der egentlig var gang i.”

Han uddyber:

“I virkeligheden vil Moderniseringsstyrelsen have alle andre offentlige ansatte ned gennem den samme tragt som lærerne. Værdierne i overenskomsterne skal udvandes, så det ene og alene bliver arbejdsgiverne, som styrer det.”

Søren Olufsen medgiver, at Moderniseringsstyrelsen bliver dæmoniseret i øjeblikket.

“Jeg ved godt, at embedsmændene i systemet bare gør deres arbejde, men det ville være sindssygt interessant, hvis nogle journalister gik ind og så nærmere på, hvad der foregår i Moderniseringsstyrelsen,” slutter han.

Gidslerne

På baggrund af såvel “Søren og Mette i benlås” som debatmødet kan man spørge, om de nuværende overenskomstforhandlinger bare er skinforhandlinger ligesom i 2013? Er politikerne i ly af overenskomstforhandlinger, lockout og lovindgreb i virkeligheden ved at slanke – eller slagte – den offentlige sektor?

I så fald tager politikerne landets børn og unge som gidsler, nu hvor hundredtusinder af skoleelever og studerende med truslen om lockout nok engang står til at miste dyrebar undervisning og få spoleret deres afgangsprøver og eksaminer.

Kan Danmark virkelig være det bekendt?

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 5. april.

God påske!

 

Den journalistiske forbindelse

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer en ny bog om fremtidens journalistik.

Avisdød, lukning af blade og magasiner og stadig ringere vilkår for radio og tv er desværre ikke nogen nyhed herhjemme eller i udlandet. Tendensen – også kaldet nyhedsørkenen – breder sig i både USA, Canada og Europa.

Samtidig florerer fake news på nettet, og de falske nyheder kan i værste fald true demokratiet.

Men skal man tro en ny bog, er der håb for såvel journalistikken som dens udøvere og modtagere.

Kritisk eftersyn

I “Den journalistiske forbindelse” går Per Westergård og Søren Schultz-Jørgensen den klassiske journalistik efter i sømmene. Om baggrunden for bogen skriver de blandt andet:

Når nutidens borgere i foruroligende grad vender nyhedsjournalistikken ryggen – bruger mindre tid på nyheder i radio og tv, køber færre aviser, nærer voksende mistillid til medier – så er det tid at underkaste mediernes kerneydelse, journalistikken, et kritisk serviceeftersyn og anvise nye veje til en journalistik, der opleves af borgerne som nyttig, relevant, troværdig og tidssvarende.” (Citat fra bogen)

Fremtidens journalistik

Igennem et år har forfatterne interviewet en lang række redaktører, topchefer, iværksættere, udviklere og journalister i Europa og USA.

Fra Spanien i syd til Norge i nord og i blandt andet New York, New Jersey, Philadelphia, Washington DC, Dallas og San Francisco har de besøgt i alt 50 mediehuse, der har været dygtige til at nytænke og forny journalistikken.

Nu fortæller de om hovedkonklusionerne fra deres lange og omfattende researchrejse.

Ifølge forfatterne handler det blandt andet om at genopfinde journalistikken, så den får værdi og relevans for nutidens borgere.

Gennem en mere nærværende, involverende, aktiverende og fællesskabsorienteret journalistik, er det rent faktisk lykkedes de innovative medier at skabe nye, stærke forbindelser mellem borgerne og medierne.

Tips og løsninger

Nogle af de succesfulde journalister, Søren Schultz-Jørgensen og Per Westergård har talt med, inddrager brugerne aktivt ved for eksempel at efterspørge tips og informationer fra offentligheden på Twitter.

Andre benytter sig af konstruktiv nyhedsjournalistik, hvor det ikke kun handler om at afdække problemer, men hvor journalisterne også søger at inspirere brugerne til løsninger og muligheder.

Efter at have læst uddrag af “Den journalistiske forbindelse” glæder jeg mig til at læse hele bogen, der selvfølgelig er oplagt læsning for fagfolk, men som også fremstår vigtig og vedkommende for menigmand.

Søren Schultz-Jørgensen (f. 1967) er ph.d. i mediesociologi, cand.scient.pol. og journalist. Siden 2006 har han ejet og drevet den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande. Han har endvidere skrevet en lang række analyser og udgivelser om journalistik.

Per Westergård (f. 1952) er bestyrelsesaktiv i blandt andet JyskFynske Medier, Ritzau, Fynske Medier og Fyens Stiftstidende. Han har herudover været chefredaktør for blandt andet Fyens Stiftstidende, Aarhus Stiftstidende og nyhedsmagasinet Ingeniøren.

 

Not Dead Yet

Posted on by under Anmeldelser

Skrev Phil Collins “In the air tonight” efter at have været vidne til en drukneulykke? Hvad er historien bag den mystiske malespand, som stod ved siden af ham ved hans debutoptræden med samme nummer i “Top of the pops” i 1981?

Dette og mange andre spørgsmål, der har optaget talrige fans gennem tiden, kan man få svar på i hans selvbiografi “Ikke død endnu” (“Not Dead Yet”).

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget memoris.

I bogen tager Phil Collins os med tilbage til barndommen i en fattig forstad til London, hvor hans kærlighed til trommerne bliver vakt fra femårsalderen. Vi er med, da han tager ud til Peter (Gabriel) med annoncen “Trommeslager søges” i hånden, og vi hører om hans første oplevelse med den britiske overklasse i mødet med det alvorlige og excentriske trekløver, Peter, Tony (Banks) og Mike (Rutherford), der er den diametrale modsætning til Phil og hans lyse gadedrenge-sind.

Svær rolle

Vi hører om de tidlige Genesis år, hvor de sled sig igennem med den sære Peter som frontmand, og siden Phils udfordringer som forsanger i bandet – en rolle, han aldrig fandt let. Endelig tager han os med til de senere år, hvor karrieren går på hæld, med kedelige konsekvenser.

Alt fortalt i en let flydende stil – og fint oversat til dansk af Michael Jepsen.

Phil Collins fortæller om tilblivelsen af en række af de store hits, som afspejler hans måde at møde livet på, afbrudt af pudsige anekdoter fra musikhistoriens bagland.

Men der er også de mere alvorlige oplevelser, hvor han tynges af skilsmisserne i sit liv (3 stk.), og det ansvar han løb fra som ægtemand og familiefar i sin tidskrævende og selvoptagede rejse op ad hitlisterne.

Oplevelse fra helvede

Kapitlet om forberedelserne til og afholdelsen af Live-Aid er direkte nervepirrende. Ikke kun på grund af beretningen om, hvordan han skal nå de to koncerter i London og Philadelphia på samme dag, men også på grund af skildringen af det katastrofale samspil med Led Zeppelin i Philadelphia.

En gimmick som allerede inden koncerten udviklede sig til en oplevelse fra helvede, da Phil træder ind i campingvognen som den glade firser pop-gulddreng, der lige er fløjet ind med Concorden, med en hær af journalister bag sig og møder det gamle genforenede band med en mørk fortid.

Jimmy Pages isnende hilsen til den nytilkomne “snothvalp” varslede ikke godt for den kommende optræden foran 1,6 milliard seere.

Har man bare et gran af interesse for musikhistorie, er det vildt underholdende læsning.

Rå branche

Phil Collins fortæller levende og lige ud af posen. Selvrefleksion er måske ikke hans stærkeste side, men læseren bliver alligevel klogere på mennesket Phil Collins.

Han er en mand, der på den ene side går sine egne veje og har det bedst, når han sidder bag sine trommer, og på den anden side er pligtopfyldende og stiller op til alt, med store omkostninger i privatlivet.

Bogen giver også et godt billede af en rå og ubarmhjertig musikbranche, hvor selv de største navne hele tiden kæmper for at genopfinde sig selv i den evige stræben efter opmærksomhed og rampelys. En verden som Phil Collins beskriver med en befriende distance, der måske skyldes, at han gennem det meste af sin karriere har befundet sig øverst i fødekæden og siden gennembruddet med “Face Value” sjældent har været afhængig af nogen.

Dog bliver han i de senere år selv offer for branchens råhed, da han pludselig i 2009 står som en arbejdsløs “has been” med en karriere, der er røget i slæbesporet og – endnu – et forlist ægteskab. Drevet af sit manglende selvværd, der har luret under overfladen gennem hele bogen (og livet), ryger han i en hidtil uset depression, der gør ham dybt alkoholiseret til, han er døden nær.

Befriende læsning

Som stor fan gennem 35 år undrer jeg mig over, at han ikke bare kan læne sig tilbage og være tilfreds med den store sangskat, han har bidraget med til pop-historien. Men det er også det, der gør bogen til mere end blot en pose slik til fanskaren. Phil Collins er ærlig, og udover de store milepæle i hans karriere, som vi kender og her følger bag kulissen, er læseren med i hans dagligdag med de udfordringer, prøvelser og tvivl, vi alle oplever. Alt fortalt med hans ligefremme britiske humor.

Dette gør “Ikke død endnu” til en befriende læseoplevelse, især når man tænker på den (selv)fede Facebook-fernis, mange af nutidens stjerner gemmer sig bag.

“Ikke død endnu” kan anbefales til alle, som er interesseret i musikhistorie fra 1970erne og 1980erne. Dog er bogen nok mest underholdende for den fanskare, der har fulgt Genesis i almindelighed og Phil Collins i særdeleshed i denne periode.

Man skal ikke forvente en dyb analyse af Genesis’ psykedeliske univers fra 1970erne eller en minutiøs gennemgang af Phils kreative proces bag mange af hans hits i 1980erne. Dertil er hans tilgang til verdenen lidt for ureflekteret og let.

Men hvis man, som jeg, er vokset op i denne periode, er “Ikke død endnu” et vidunderligt “trip down memory lane” med en symfoni af små anekdoter, hvor mange af de kunstnere, der har skabt musikalske kerneminder, spiller op fra orkestret. Herligt!

Anmelder: Jay-Jay

 

Hemingway og havet

Posted on by under Tips og klummer

På mandag udkommer Ernest Hemingways store posthume roman “Øen og havet” i en ny udgave.

“Øen og havet” (på engelsk “Islands in the Stream”) udkom første gang i USA i 1970, ni år efter forfatterens død.

Hemingway påbegyndte arbejdet med romanen allerede i 1950 som en hav-trilogi bestående af tre dele: “The Sea When Young”, som foregår på Bimini i Bahamas; “The Sea When Absent”, der udspiller sig i Havana; og “The Sea in Being” – alle med maleren Thomas Hudson som hovedperson.

Imidlertid tilføjede Hemingway en fjerde del, der fik sit eget liv uafhængig af hans hovedperson. I 1952 udgav han denne historie med titlen “The Old Man and the Sea” (“Den gamle mand og havet”).

Resten af materialet forblev ukendt for offentligheden, indtil Hemingways enke fandt det stort set færdige manuskript blandt 332 andre ikke udgivne værker, han efterlod sig. Og herefter udkom “Islands in the Stream”.

Kunst, Krig og kynisme

I den første del af “Øen og havet” møder læserne den amerikanske maler Thomas Hudson, der har slået sig ned på den lille ø Bimini i Bahamas for at hellige sig sin kunst.

Hudsons arbejde afbrydes, da hans tre sønner ankommer til øen for at tilbringe sommeren der. Endvidere møder læserne Hudsons ven, forfatteren Roger Davis, der ligesom Hudson selv kæmper med en indre konflikt.

Handlingen i bogens anden del udspiller sig under Anden Verdenskrig i Havana på Cuba. Læserne møder atter Hudson – men nu i en ældre, mere kynisk og indadvendt udgave, som tilbringer det meste af tiden med at drikke heftigt og udføre hemmeligt arbejde for de allierede.

I tredje og sidste del deltager Hudson i jagten på at finde de overlevende fra en sænket tysk ubåd.

100-proof Old Ernest

“Øen og havet” er et portræt af en kunstner, romantiker og idealist, der oplever eventyr og farer, men også den største tragedie.

Da romanen udkom i 1970, skrev The New York Times’ anmelder Robie Macauley blandt andet:

Even though he stowed this book away with the idea of doing a little more tinkering, it is a complete, well-rounded novel, a contender with his very best. It has his characteristic blend of strong-running narrative and reflective mememto mori and it is 100-proof Old Ernest, most of it.” (The New York Times, 4. oktober 1970)

Den nye udgave af “Øen og havet” udkommer mandag 5. marts og er den seneste udgivelse i Lindhardt og Ringhofs Hemingway-serie.

Ernest Miller Hemingway (21.7.1899-2.7.1961), amerikansk journalist og forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1954 og regnes for en af det 20. århundredes største forfattere. Hemingway blev især kendt for sin enkle, præcise og ordknappe stil. Han deltog som frivillig i Røde Kors’ ambulancekorps under Første Verdenskrig og blev hårdt såret. Oplevelserne inspirerede ham til antikrigs- og kærlighedsromanen “A Farewell to Arms” (“Farvel til våbnene”). Under Den Spanske Borgerkrig arbejdede Hemingway som krigskorrespondent og sluttede sig til den antifascistiske front. Disse oplevelser og hans afsky over for al krig førte til endnu en af det 20. århundredes store romaner, “For Whom the Bell Tolls” (“Hvem ringer klokkerne for”). Herudover har han skrevet en række andre berømte værker.

Du kan læse hele The New York Times’ anmeldelse af “Islands in the Stream” her: http://www.nytimes.com/books/99/07/04/specials/hemingway-islands.html)

Læs med i næste uge, når gæsteanmelder, JayJay, anmelder Phil Collins’ biografi “Ikke død endnu” 🙂

 

Københavnerliv

Posted on by under Astrid Lindgren, Tips og klummer

På mandag udkommer “Københavnerliv 1945-1972” – en rigt illustreret beretning om vores hovedstad og dens indbyggere.

Forfatter og historiker Kåre Lauring har tidligere udgivet bøgerne “Københavnerliv 1857-1939” og “Københavnerliv 1940-1945”.

Nu kommer så en fortælling i tekst og billeder om København og københavnerne i en af de mest banebrydende perioder i byens historie.

Kåre Lauring har udvalgt omkring 200 billeder, som følger byen og borgerne i efterkrigstiden, hvor hovedstaden gik fra krigstidens fattigdom med rationering til genrejsning og højkonjunktur i 1950’erne og frem til 1970’ernes økonomiske krise.

I sin foromtale af udgivelsen skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.”

“Københavnerliv 1945-1972” udkommer mandag 26. februar.

Lindgren i billeder

Til slut skal det nævnes, at “Astrid Lindgrens liv i billeder” netop er blevet genudgivet.

Jacob Forsells og Johan Erséus’ billedbiografi om en af verdens mest elskede børnebogsforfattere udkom første gang i 2007 i anledning af 100-året for Astrid Lindgrens fødsel.

Kåre Lauring (født 1947) er forfatter og tidligere museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Her har han især beskæftiget sig med dansk og international kolonihistorie, den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig og handelsflådens historie efter 1945. Han er uddannet cand.phil. i historie og er søn af historiker Palle Lauring.

Kåre Lauring har skrevet en række historiebøger, heriblandt “Rejsen til Madagaskar”, “Byen brænder” og “Mellem bomber og torpedoer – i konvoj på Atlanten – kaptajn Martin Bantz’ erindringer fra 1940 til 1945”.

Du kan læse mine indlæg om andre københavner-bøger her:

Omtale af “Filmens København”

Anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København”

I Kategorier kan du under “Astrid Lindgren” læse mine indlæg om den elskede forfatter (se nederst på siden).

 

Femårig superheltinde

Posted on by under Anmeldelser

Hvad kan der ske, når en lille pige bliver vred – rigtig, rigtig vred? Det giver den britiske forfatter Roald Dahl et fremragende bud på i “Matilda”.

Efter en længere pause er Månedens klassiker tilbage, og denne gang skal det handle om børnebogsklassikeren “Matilda”.

Matilda er et geni. Allerede da hun er halvandet år, har hun et ordforråd som en voksen. Som treårig har hun lært sig selv at læse, og da hun er fire og kan hjemmets eneste bog (en kogebog!) udenad, opsøger hun selv biblioteket for at finde mere og bedre litteratur der.

Sagen er nemlig den, at Matildas forældre ikke alene er snotdumme, men også vildt usympatiske og i det hele taget komplet uegnede til at rumme, forstå og tage sig af deres geniale datter.

Men heldigvis findes der andre bedre og klogere voksne. Som for eksempel den flinke, forstandige bibliotekar Mrs Phelps, der forsyner Matilda med værker som Charles Dickens’ “Store forventninger”, Jane Austens “Stolthed og fordom”, Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og mange andre litterære sværvægtere.

Den gode vrede

Men hvorfor er det, at Matilda bliver vred, ja, hvidglødende af raseri?

Det sker, da hun starter i skolen. For nok får hun verdens sødeste og rareste lærer, Miss Honey, men skolelederen, Miss Trunchbull, er som sendt fra helvede.

Sjældent har verden set et mere rædselsfuldt kvindemenneske! Og det er de verbale og voldelige angreb, som tyrannen og børnehaderen Miss Trunchbull udsætter eleverne og Miss Honey for, der får den femårige pige op i det røde felt.

I “Matilda” gør Roald Dahl noget, der er lige så genialt som hans lille heltinde. Han viser, at forbudte følelser som vrede kan være gode og endda gøre underværker.

Børn kan og skal ikke altid være søde og glade – slet ikke i mødet med et monster som Miss Trunchbull. Og det er i opgøret med dette uhyre, at Matilda med sin helt igennem berettigede vrede udretter mirakler.

Klassikerstatus

Situationerne med Trunchbull og de sagesløse elever er barske og groteske. Det er sort humor af den slags, mange børn ofte bedre kan kapere end de voksne.

Roald Dahl skriver intelligent og med en underfundig tone, der gør “Mathilda” til en stor læseoplevelse, mens Quentin Blake står for de fine, finurlige illustrationer.

Da “Matilda” udkom i 1988, fik den mange anmelderroser. Blandt andet skrev The Times:

Mischievous though she may be, there could hardly be a better heroine for today’s children. Matilda is super-intelligent and, above all, a voracious reader!”

Og The Guardian gav bogen følgende ord med på vejen:

Roald Dahl and Quentin Blake have made an important and lasting contribution to children’s literature.”

Film og musical

Roald Dahls lille mesterværk blev filmatiseret med Danny DeVito som instruktør i 1996.

I 2010 opførte Royal Shakespeare Company for første gang historien som musical, og “Matilda The Musical” spiller stadig i London.

Der findes en dansk udgave af bogen, men så vidt jeg kan se, fås den ikke p.t. Til gengæld vil jeg på det varmeste anbefale at læse “Matilda” på engelsk 🙂

Roald Dahl (1916-1990) var en britisk forfatter med norske forældre. Han var pilot under Anden Verdenskrig og blev efter krigen spion for MI6, hvor han mødte Ian Fleming.

Han er berømt for både sine børne- og voksenbøger og især kendt for “Charlie og chokoladefabrikken”, “Matilda”, “Heksene” og “Den store venlige kæmpe”.

Du kan læse mere om den populære storyteller her: https://www.roalddahl.com/roald-dahl/about

 

Helikopterkuppet

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse er en kriminalroman baseret på et virkeligt røveri og skrevet af en tidligere topchef for den svenske mediekoncern Bonnier.

Vi kender det fra flere spændende actionfilm. En gruppe røvere laver et kup, tager både de bankansatte og politiet på sengen og slipper på vaks og vovet vis væk med byttet.

Men for ni år siden var det virkelighed. Om morgenen 23. september 2009 landede fire røvere en helikopter på taget af G4Ss værdidepot i det sydlige Stockholm. Røverne brød hul i taget, klatrede ned til en bankboks og stak af med 39 millioner svenske kroner.

Selv om det i første omgang lykkedes røverne at slippe væk, blev de efterfølgende anholdt – dog uden pengene.

I dag har røverne udstået deres straf, men det er stadig uopklaret, hvor alle millionerne er.

Solgt til Netflix

På sin agents opfordring besluttede den svenske forfatter og tidligere Bonnier-chef Jonas Bonnier at skrive en krimi baseret på det virkelige røveri. Og i sin research til bogen interviewede han de fire røvere, lige da de var kommet ud efter syv års fængsel.

Det blev til romanen “Helikopterkuppet”, som netop er udkommet på dansk. Forlaget Gyldendal betegner bogen, der blev udgivet i Sverige sidste år, som en “hæsblæsende true crime-krimi”.

Ifølge Gyldendal er romanen allerede solgt til udgivelse i 31 lande. Filmrettighederne er solgt til Netflix og produktionsselskabet Nine Stories, og det forlyder, at den amerikanske stjerneskuespiller Jake Gyllenhaal skal spille hovedrollen.

Der er med andre ord fyret godt op under markedsføringen af “Helikopterkuppet”. Og så hjælper det selvfølgelig også, at romanen bygger på en sand historie.

Fakta og fiktion

I et interview med Berlingske på udgivelsesdagen sagde Jonas Bonnier, at han ikke vil oplyse, hvilke dele af romanen, der er fakta, og hvilke dele der er fiktion. Han fortalte også, at han udelukkende har brugt interviewene med de fire røvere som inspiration og ikke har forholdt sig journalistisk kritisk til dem.

Skal man tro Politiken, er blandingen mellem fakta og fiktion lykkedes ovenud godt. Avisens anmelder Bo Tao Michaëlis kvitterer med fem hjerter, kalder romanen “sensationelt dødspændende” og skriver blandt andet:

Jonas Bonniers debutkrimi er bag sit skær af fakta til alt held en god gammeldags gangsterroman.” (Politiken-31-1-2018)

Så uanset hvad lader succesen med “Helikopterkuppet” til at være hjemme!

Jonas Bonnier (født 1963) debuterede som skønlitterær forfatter i 1988 og har siden skrevet romaner og manuskripter til film og TV. Han er gift, far til to voksne børn og bor i Miami og Stockholm. Fra 2008-2014 var han CEO for Bonnier-koncernen.

Berlingskes interview med Jonas Bonnier blev bragt 31. januar 2018:

https://www.b.dk/kultur/krimiaktuelle-jonas-bonnier-jeg-havde-muligvis-som-den-eneste-svensker-ikke-hoert-om

 

 

Amerikansk legende

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer “Det som er os givet” – en essaysamling af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson.

Marilynne Robinson regnes for en legende inden for amerikansk litteratur og er især kendt for sine fire romaner “Housekeeping” (1980) med den danske titel “Hus og hjem”, “Gilead” (2004), “Home” (2008) og “Lila” (2014).

“Gilead”, en døende præsts brev til sin lille søn, blev belønnet med Pulitzerprisen i 2005. Men allerede i 1982 var hendes debutroman “Hus og hjem” med i opløbet om den prestigefulde pris. Hun påbegyndte romanen, mens hun skrev på sin afhandling om Shakespeares tidlige stykker, og “Hus og hjem” opnåede hurtigt klassikerstatus.

I sine romaner går Marilynne Robinson tæt på stille eksistenser i det amerikanske Midtvesten, og naturen og de religiøse temaer løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.

Filosofi og kritik

Marilynne Robinson har imidlertid også skrevet en lang række essays heriblandt “The Givenness of Things”, der altså nu udkommer på dansk med titlen “Det som er os givet”.

I 17 essays undersøger Robinson ideer fra fortidens store tænkere, der har inspireret og provokeret hende livet igennem.

Blandt dem er William Shakespeare, den engelske filosof John Locke, der regnes for grundlæggeren af liberalismen, og den franske teolog og reformator Jean Calvin.

Herudover rummer Robinsons essays en skarp kritik af vores samfund i dag blandt andet vores afhængighed af teknologi og vores materialisme.

Marilynne Robinson (f. 1943) er en af USA’s mest toneangivende forfattere. Hendes forfatterskab er blevet belønnet med en lang række priser herunder Pulitzerprisen for “Housekeeping” (“Hus og hjem” oversat til dansk af Inger Christensen).

I 2016 var Marilynne Robinson på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Fra 1991 til 2016 underviste hun på The Writers’ Workshop, University of Iowa, en af de ældste og mest anerkendte skriveskoler i USA.

Du kan læse mere om Marilynne Robinson her: https://forfatterweb.dk/oversigt/robinson-marilynne

 

Himmerlandshistorier

Posted on by under Tips og klummer

For første gang udkommer Johannes V. Jensens “Himmerlandshistorier” med fyldige noter og efterskrift. Den nye udgave guider læserne gennem det spændende univers og forklarer udtryk og vendinger, der kan være svære at forstå for nutidige læsere.

Johannes V. Jensens mest berømte roman “Kongens fald” (1900-01) er et hovedværk inden for dansk litteratur. Romanen udspiller sig i 1500-tallet, og hovedpersonen er landsknægten Mikkel Thøgersen, hvis skæbne knyttes til kong Christian 2.

Jeg husker den historiske roman om Thøgersens, kongens og landets forfald som en af de helt store læseoplevelser, og “Kongens fald” er da også flere gange blevet kåret som århundredets danske roman.

Det var imidlertid “Himmerlandshistorier”, der blev Johannes V. Jensens første succes, og de var en vigtig del af begrundelsen for at give ham Nobelprisen i litteratur i 1944.

Bondeland i opbrud

Johannes V. Jensen udsendte i 1898 “Himmerlandsfolk”, det første af i alt tre bind, som siden blev samlet under titlen “Himmerlandshistorier”. De to andre bind udkom i henholdsvis 1904 og 1910.

Novellerne og fortællingerne i “Himmerlandshistorier” er alle relaterede til Johannes V. Jensens hjemstavn. De beskriver livet og menneskene på egnen i sidste halvdel af 1800-tallet heriblandt forfatterens farfar Jens Jensen Væver.

Det er historier fra en del af Danmark, der dengang var ukendt for de fleste. Et afsides hjørne af Jylland, forankret i stærke traditioner, men samtidig et bondeland i opbrud, fuld af konflikter og modsætninger med ødelæggelse og død til følge.

Historierne om skæbner blandt bønder kom til at strække sig som genre gennem hele Johannes V. Jensens forfatterskab.

Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der udgiver “Himmerlandshistorier” i serien Danske Klassikere, og Gyldendal, som relancerer dem.

“Himmerlandshistorier” udkommer på forfatterens fødselsdato, lørdag 20. januar.

Johannes Vilhelm Jensen (20.1.1873-25.11.1950) er dansk forfatter, dyrlægesøn og bror til forfatteren Thit Jensen. Med sine noveller, romaner og digte i første halvdel af 1900-tallet skabte han en ny prosa og poesi i Danmark. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

(Kilde: Gyldendal “Den store danske”)

Du kan læse mere om Johannes V. Jensen og hans forfatterskab her:

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johannes_Vilhelm_Jensen

 

Fagre nye verden

Posted on by under Tips og klummer

På mandag udkommer bogen “Den fjerde industrielle revolution”.

Forfatteren Klaus Schwab er tysk professor og grundlægger af og formand for World Economic Forum (Verdens Økonomiske Forum).

I “Den fjerde industrielle revolution” ser Schwab på, hvordan vi kan forme denne revolution, så vi sikrer en fremtid, hvor teknologien tjener menneskene og gavner os alle.

Forlaget Gyldendal skriver i foromtalen:

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.”

Bogen udkommer mandag 15. januar.

Etik og moral

Nogle vil nok mene, at de foregående industrielle revolutioner kan have virket lige så vigtige og voldsomme for vores forfædre, som den fjerde gør for os.

Når det er sagt, er udviklingen af kunstig intelligens og forsøg på at skabe menneskerobotter mildt sagt tankevækkende og foruroligende.

Den amerikanske science fiction-film “Blade Runner 2049”, efterfølgeren til Ridley Scotts mesterværk fra 1982, rejser som forgængeren vigtige etiske spørgsmål om den teknologiske udvikling og menneskets evne til at skabe replikanter, menneskelignende (og menneskelige) robotter.

Det er ikke alt, man kan lave, man skal lave.

Historien er fuld af eksempler på opfindelser, der ikke har ført noget godt med sig, og flere har været direkte katastrofale. Tænk bare på atombomben!

Og der er ingen tvivl om, at de etiske, moralske og filosofiske overvejelser p.t. halter bagud den teknologiske udvikling.

Men er man interesseret i den fjerde industrielle revolution og i et kvalificeret bud på, hvordan vi kan få det bedste ud af den, skulle der være råd at hente i Klaus Schwabs nye bog.