Author Archives: kigindibogensverden

Drop de dystre tanker

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse handler om at tackle triste tanker og få livsglæden tilbage.

Mennesket har til alle tider haft rigeligt at bekymre sig om, og i de seneste årtier har der været masser af bøger, som har fortalt, hvad vi kan gøre for at forhindre, at tungsindet tager magten.

Den nyeste på markedet herhjemme er “Lev mere tænk mindre – Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi”. Heri giver psykolog og forfatter Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan lære at kontrollere vores tanker, så vi kan overvinde en depression og endda helt undgå at udvikle en.

Det er Politikens Forlag, der udgiver bogen. I præsentationen af den skriver forlaget, at metakognitiv terapi har dokumenteret effekt på depression, og at studier viser, at op til 70-80 procent af alle depressive kureres helt.

Metakognitiv terapi er udviklet af den britiske psykologiprofessor Adrian Wells, og terapimetoden anvendes også med succes til behandling af andre psykiske lidelser som OCD (obsessive compulsive disorder) og PTSD (post-traumatisk stress syndrom).

Sindet er en si

Ifølge metakognitiv terapi bør vi betragte sindet som en si, hvor alt passerer igennem, med mindre vi aktivt beslutter at holde fast i det. Hvis vi bruger mange timer dagligt på at gruble over problemer og fokuserer på, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde og øger risikoen for at udvikle en egentlig depression.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til kun at tænke positivt, men om at vinde kontrollen over vores tanker tilbage og begrænse grublerierne.

I “Lev mere tænk mindre” viser Pia Callesen, hvordan vi kan identificere de tanker, der fører til opslidende bekymringer, og hvordan vi med konkrete øvelser kan lære at håndtere og begrænse disse tanker.

Bogen henvender sig både til dem, der måske lider af depression, og til dem, der gerne vil blive bedre til at tackle negativ tænkning.

Lys i mørket

Til slut skal det nævnes, at det i aften er 72 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt.

I mange år fejrede man befrielsesdagen med levende lys i vinduerne om aftenen. Desværre er den tradition ikke så udbredt mere, men smuk er den, og derfor vil familien holde den i hævd derhjemme i aften – og det gør vi også på bloggen:

Foto: JayJay.

God weekend 🙂

Nyt fra Fitzgerald

Posted on by under Tips og klummer

I tirsdags udkom en samling glemte og ikke tidligere trykte noveller af F. Scott Fitzgerald, forfatteren til “The Great Gatsby”.

“I’d Die for You and Other Lost Stories” rummer 18 noveller, der alle gik tabt på den ene eller anden måde; enten fysisk, indtil de for nylig blev fundet igen; eller tabt for læserne, fordi Fitzgeralds redaktører ikke altid forstod, hvad han prøvede at skrive.

Novellerne giver et nyt fascinerende indblik i den amerikanske forfatters udvikling og viser hans stilistiske dygtighed og store forestillingsevne som forfatter.

Redaktør Anne Margaret Daniel bemærker i sin introduktion til novellesamlingen, at historierne handler om “divorce and despair; working days and lonesome nights… American history, with its wars, its horrors and its promises.”

Vi er ifølge forlaget Simon & Schuster milevidt fra den længselsfulde glamour, man finder i “The Great Gatsby”. Datidens redaktører dyrkede stadig jazztidens Fitzgerald, og det lykkedes ikke forfatterens nye og moderne fiktion, som de 18 noveller udgør, at vinde indpas hos dem.

Mytisk status

Som engelskstuderende læste og skrev jeg opgave om “The Great Gatsby”, og romanen står for mig den dag i dag som en af studiets største litterære oplevelser.

Bogen om drømmeren Gatsby og hans forsøg på at generobre sin første kærlighed, Daisy, er et mesterværk og regnes af mange for “the great American novel” (med sine blot 172 sider kunne det måske inspirere de forfattere, der i dag ser sig nødsaget til at skrive murstensromaner på mindst 500-600 sider…).

Ligesom sin hovedperson Jay Gatsby har F. Scott Fitzgerald (1896-1940) opnået mytisk status i amerikansk litteraturhistorie.

Foruden sine mange noveller og “The Great Gatsby” (1925) skrev han fire romaner: “This Side of Paradise” (1920), “The Beautiful and Damned” (1922), “Tender is the Night” (1934) og “The Last Tycoon”, som han ikke nåede at skrive færdig, og som blev udgivet posthumt i 1941.

Flere af værkerne er blevet filmatiseret, herunder “The Great Gatsby”, “Tender is the Night” og “The Last Tycoon” samt novellen “The Curious Case of Benjamin Button”.

Og nu kan vi altså glæde os over 18 “nye” noveller fra forfatteren, om hvem det siges, at han skabte en hel generation.

 

Mageløse maskiner

Posted on by under Tips og klummer

Månedens klassiker er Storm P. Påsken bød nemlig på opfindelsestegninger af såvel den store humorist og kreative kule som hans kolleger i USA og Storbritannien.

På Storm P. Museet i København har man for første gang kunnet opleve de tre største opfindelsestegnere danske Storm P., amerikanske Rube Goldberg og britiske Heath Robinson sammen i “Den store opfindelsesudstilling” (1.10.16-17.4.17).

Fælles for tegnernes værker er, at de både er en hyldest til bilen, flyet, samlebåndet og barbermaskinen og en satire over den mekanik og teknologi, der kom frem i første halvdel af det 20. århundrede.

Keep it complicated

Reuben Garrett Lucius “Rube” Goldberg (1883-1970) tegnede absurd komplicerede opfindelser til at udføre såre simple handlinger som at knappe den øverste skjorteknap, åbne et vindue, der binder, eller klø sig på ryggen.

I løbet af sin lange karriere modtog Rube Goldberg talrige priser heriblandt Pulitzer-prisen, som han fik i 1948 for sine politiske tegninger.

Ligesom vi på dansk kalder unødigt indviklet teknik “Storm P.sk”, har Goldberg givet navn til det engelske begreb “A Rube Goldberg machine”, der bruges om uhyre komplicerede og forvirrende systemer med dominoeffekt.

Rube Goldberg: How to get sand out of your shoes. 1931 (Fra “Den store opfindelsesudstilling”).

Comic Relief

Nogenlunde samtidig med Goldberg begyndte William Heath Robinson (1872-1944) i Storbritannien at tegne latterligt komplekse maskiner til at opnå enkle ting med.

Under Første og Anden Verdenskrig henrykkede Robinson avislæserne med sine humoristiske fortolkninger af tyskernes krigsmateriel og skabte således et “comic relief” midt i avisernes barske krigsrapporter.

“Heath Robinson” blev herefter en populærbetegnelse for komplekse og usandsynlige konstruktioner og lavpraktiske påfund, der fungerer med for eksempel snor og tape.

Heath Robinson: Carrying out the correspondance course for mountain climbing in the home. 1928. (Fra “Den store opfindelsesudstilling”).

Storm P.

Herhjemme var også Storm P. fascineret af den nye teknologi og begyndte samtidig med Goldberg og Robinson at tegne opfindelser.

Det fremgik ikke af udstillingen, hvorvidt de tre kunstnere var inspireret af hinanden, eller om de uafhængigt af hinanden begyndte at gøre kærligt grin med menneskets tiltro til maskinerne.

I hvert fald kom Storm P. vidt omkring i sit opfindelsesunivers, hvor han opfandt alt fra hængekøjecykler til grinagtige hjælpemidler til neglerensning, nodevending og citronpresning.

Storm P.: Hængekøjecyklen. (Fra “Den store opfindelsesudstilling”).

Slagtersøn og dyreven

Robert Storm Petersen var både maler, forfatter, skuespiller og “opfinder”. Han blev født 19. september 1882 i Valby. Faderen var slagter, og efter sin konfirmation kom Storm P. i lære hos ham, men da han var en meget stor dyreven, kunne han ikke være med ved slagtningen.

I stedet debuterede han som bladtegner i Dansk Slagtertidende i 1902 med en satirisk tegning af politikeren Gustav Philipsen.

Han arbejdede som tegner for Ekstra Bladet og Berlingske og er især kendt for sine vittighedstegninger.

Storm P. var uhyre produktiv og efterlod sig mere end 50.000 tegninger og 150 malerier. Han skrev flere bøger og optrådte som skuespiller både på teater og film. En hel generation husker ham også for hans illustrationer til “Ole Bole ABC” fra 1927.

I 1924 fik Storm P. sin berømte hund Grog, en hvid foxterrier-blanding med puddel i sig. Grog blev portrætteret i Berlingske Aftenavis og i bøgerne “Min hund Grog” og “Nye Grog Historier”.

Anerkendt i udlandet

Storm P. er blevet synonym med lun, dansk humor, men hans finurlige og filosofiske livssyn og geniale sprogblomster sikrede ham også anerkendelse i udlandet, især i Skandinavien.

I dag findes størstedelen af hans store kunstneriske produktion i Storm P. Museets samling. Her kan man også se kunstnerens privatsamling af piber og hans kontor, der står indrettet, som det tog sig ud i hans hjem på Frederiksberg.

Storm P. døde 6. marts 1949 på Frederiksberg, hvor han også ligger begravet.

“Den store opfindelsesudstilling” sluttede Anden Påskedag, men et besøg på Storm P. Museet kan til hver en tid anbefales!

I “Storm P. – Alle opfindelserne” er kunstnerens opfindelser samlet i én bog med forord af Lars Bukdahl. Bogen meldes p.t. udsolgt fra forlaget Alvilda.

Du kan læse mere om Storm P. her: http://stormp.dk/Storm-P/storm-p.html

PS: Husk Verdens Bogdag søndag 23. april 🙂

 

Luther gode sager

Posted on by under Tips og klummer

“Sigurd fortæller om Luther” er dagens nyudgivelse, hvor Sigurd Barrett med sin billedrige og fabulerende fortællestil formidler Luther og reformationen for de små.

I år er det 500 år siden, at den tyske munk og teolog Martin Luther (1483-1546) slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg. Martin Luthers nye tanker om kristendommen blev som bekendt startskuddet på reformationen.

Religionen gennemstrømmede alle dele af samfundet på Luthers tid, og hans reformatoriske ideer fik store konsekvenser for statsdannelse og politik, sociale forhold og samfundstænkning, opfattelsen af individet, opdragelse og uddannelse, forholdet mellem mænd og kvinder og brugen af billeder og musik.

Den nye børnebog er et af mange bidrag til reformationsjubilæet, der bliver markeret landet over for at fremme forståelsen af og kendskabet til reformationens betydning for Danmark, dansk identitet og bevidsthed. Læs mere om de mange arrangementer på hjemmesiden: http://luther2017.dk/

“Sigurd fortæller om Luther” indeholder en MP3-CD med lydbog og syv sange om Luther, man kan lytte til og synge med på. Stine Rosenberg står for illustrationerne.

Manden med muldvarpen

Apropos børnebøger, så er det i denne uge, at den internationale børnebogsmesse bliver afholdt i Bologna, Italien. Her blev verdens største børnebogspris, The Astrid Lindgren Memorial Award, i forgårs tildelt den tyske børnebogsforfatter og –illustrator Wolf Erlbruch.

Prisen er på fem millioner svenske kroner, og offentliggørelsen af vinderen skete ved en live transmission fra Sverige, som blev vist på bogmessen.

Danske læsere kender især Wolf Erlbruch for hans illustrationer til den internationale børnebogsbestseller “Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved”, skrevet af Werner Holzwarth.

Wolf Erlbruch har tidligere vundet H. C. Andersen-medaljen for illustration.

Kalender for læseheste

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at Gyldendal for nylig har lanceret en kalender for læseheste på Facebook. Her kan man følge med i, hvilke bogarrangementer der bliver holdt tæt på, hvor man bor. Læs mere her:

https://www.facebook.com/kalenderforlaeseheste/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. april. God påske 🙂

 

De Vestindiske Øer

Posted on by under Tips og klummer

I morgen er det 100 år siden, at USA overtog administrationen af De Vestindiske Øer fra Danmark. Det markeres vidt og bredt – også på bogfronten.

På årsdagen, fredag 31. marts, udkommer Astrid Nonbo Andersens “Ingen undskyldning”. Bogen viser, at fortiden huskes meget forskelligt i Danmark og på Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas, i dag kaldet Jomfruøerne.

Øerne blev regeret af Danmark fra 1754 til 1917, indtil de blev solgt til USA for 25 millioner dollars.

Økonomien i Dansk Vestindien var baseret på slaveri, og langtidseffekterne af kolonitiden mærkes den dag i dag, hvor øerne lider under en skrøbelig økonomi og voldsom ulighed. Derfor har efterkommere af slaverne rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter.

“Ingen undskyldning” sætter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan Danmark har forholdt sig til dem. Ifølge Astrid Nonbo Andersen har erstatningskravene ført til et opgør med mange danskeres forestilling om, at Danmarks kolonialisme var særlig mild og venligsindet.

Slavetrilogien

Også førhen har Danmarks rolle som kolonimagt fået forfattere til at fare til pennen. I sin berømte og prisbelønnede slavetrilogi fra 1970erne fortæller Thorkild Hansen den rystende historie, fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på Sankt Thomas og Sankt Croix. “Slavernes kyst”, “Slavernes skibe” og “Slavernes øer” regnes for et hovedværk inden for den danske dokumentargenre.

I anledning af, at det er 100 år siden, at USA overtog øerne, kunne det være interessant også at tage et kig på et par engelsksprogede udgivelser om Jomfruøerne.

Fra drøm til mareridt

Forfatteren til “Mytteriet på Caine”, Herman Wouk, boede på Sankt Thomas fra 1958 til 1964 og skrev en humoristisk roman om øerne, “Don’t Stop the Carnival” fra 1965.

Heri fortæller Wouk historien om Norman Paperman, en presseagent på Broadway, der står af rotteræset og køber et caraibisk hotel på den fiktive ø Amerigo. Drømmen om et paradis med grønne bakker, snehvidt sand og azurblåt hav bliver dog hurtigt afløst af et mareridt fuldt af racisme, intolerance, imperialisme og alkoholisme, og til sidst sælger Paperman hotellet og flygter tilbage til New York.

De lokales version

I en artikel i The New Yorker fra 2014 fortæller journalist Carolyn Kormann, hvordan hun fik “Don’t Stop the Carnival” anbefalet på det varmeste, da hun skulle flytte til Sankt Jan for i en periode at arbejde der. Men i samme artikel beretter hun om forfatteren Tiphanie Yanique, der stammer fra Sankt Thomas, og som ikke brød sig om Herman Wouks fremstilling af de lokale i romanen.

Derfor lavede Yanique et modspil til “Don’t Stop the Carnival” i sin debutroman “Land of Love and Drowning” (2014), hvor hun tager flere personer og steder fra Wouks bog og genopfinder dem. De to romaner samler sig om de samme begivenheder, men skildrer dem fra forskellige vinkler, og det er nu ikke de hvide amerikaneres, men de sorte øboeres version læserne får.

I et interview med Los Angeles Review of Books fortæller Yanique om sin version af de lokale øboere:

Hopefully I’ve made them more human than Herman Wouk was able to. And hopefully made them not farcical. I wanted to show the other side of that story. I’m going to sound crazy, but — I wanted to write a text that might be held up alongside that text.”

Yaniques bog er dog andet og mere end et modsvar til Wouks, idet hovedpersonerne i hendes roman er to forældreløse søstre, der skal navigere i en verden i forandring i takt med, at Jomfruøerne overgår fra dansk til amerikansk herredømme.

Så vil man have flere vinkler på de caraibiske øer og deres befolkninger, kan man foruden de danske dokumentarbøger med fordel også læse romanerne “Don’t Stop the Carnival” og “Land of Love and Drowning”.

Læs Carolyn Kormanns artikel i The New Yorker her:

http://www.newyorker.com/books/page-turner/virgin-islands-re-written

Læs interviewet med Tiphanie Yanique i Los Angeles Review of Books her:

https://lareviewofbooks.org/article/crazy-caribbean-woman-attic-tiphanie-yanique-land-love-drowning/

 

Tough til tiden

Posted on by under Tips og klummer

Robusthed er for alvor kommet på dagsordenen. Inden for en måned er der udkommet to bøger om emnet, som også bliver debatteret ivrigt i medierne.

Først kom “Robuste børn”, hvor psykolog og professor Per Schultz Jørgensen undersøger psykologiske og pædagogiske sider af robusthed og giver eksempler på, hvordan man i familie, børnehave og skole kan styrke en robust karakter hos børnene. I forbindelse med udgivelsen 27. februar har Per Schultz Jørgensen i interviews fortalt om nutidens børn og deres behov for at blive mere robuste, så de kan møde verden med gå-på-mod og rumme sårbarhed og nederlag.

At mestre modgang

I dag udkommer så “Robust – lær at mestre modgang”, hvor psykolog Eva Hertz fortæller om mental robusthed som evnen til at komme sig efter udfordringer og svære hændelser.

Med afsæt i forskningsmæssig dokumenteret viden fortæller hun om mental robusthed og hvilke færdigheder, der er gavnlige, hvis vi vil styrke vores robusthed og blive bedre til at tackle modgang, stress og udfordringer.

Ifølge forfatteren kan vi livet igennem ændre vores tankemønstre og øge vores mentale robusthed ved hjælp af målrettet træning.

Turbulent tid

Robusthed er et lige så vigtigt emne, som det er aktuelt. Næsten dagligt hører vi om uselvstændige curlingbørn, gymnasieelever og studerende med ondt i sjælen og stressede voksne på et stadig mere krævende arbejdsmarked.

Men hvordan kan det være, at mange forældre overbeskytter deres børn? Er det en følge af velfærdsstaten? Har den vænnet os til at lægge ansvaret et andet sted end hos den enkelte? Er vi blevet pakket ind i vat, så vi klager over blå og gule mærker ved de mindste knubs som en anden “Prinsessen på ærten”?

Eller får stress og jag mange til at binde børnenes snørebånd og fratage dem huslige pligter, fordi vores “kvalitetstid” skal bruges på at hygge os – ikke rydde op og gøre rent?

Er det vores højteknologiske, industrialiserede samfund, der tvinger alt op i for højt et gear og gør os mindre robuste som mennesker? Eller har vi levet med økonomisk vækst og tryghed så længe, at vi er blevet tryghedsnarkomaner?

Meningerne er sikkert mange og delte, men der er ingen tvivl om, at de to bøger falder på et tørt sted. For i en turbulent tid, hvor forandringer sker med forrygende fart, har først og fremmest børnene, men også de voksne brug for at være robuste.

God læselyst!

Eva Hertz er psykolog, ekstern lektor i positiv psykologi ved Aarhus Universitet og direktør i Center for Mental Robusthed. Hun har udviklet Mental robusthedstræningsprogrammet MRT®. På Center for Mental Robusthed er kampsoldater fra Livgarden eksempelvis blevet trænet i at være mentalt robuste for bedre at kunne håndtere udfordringer på missioner i Afghanistan.

Per Schultz Jørgensen er psykolog, dr.phil. og professor emeritus i socialpsykologi. Han er en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi og har hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet. I 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde.

Månedens klassiker

Posted on by under Anmeldelser

På søndag fylder Kig ind i bogens verden to år, og det markeres med et nyt fast indlæg på bloggen: Månedens Klassiker 🙂

Det første indlæg i serien omhandler ikke et enkelt værk, men derimod den berømte illustrator Robert Ingpen.

For tiden læser vi herhjemme den udgave af Kenneth Grahames elskede klassiker “Vinden i piletræerne”, som er illustreret af Robert Ingpen. Og ikke en side bliver vendt, før hver illustration er blevet nøje studeret og nydt, for Ingpens tegninger afspejler i den grad sjælen i Grahames finurlige figurer. Forfatterens smukke poetiske tekst og illustratorens lige så smukke, livfulde og varme tegninger supplerer hinanden på bedste vis. Sjældent har ord og streg klædt hinanden så godt!

Muldvarp, Mosegris og Grævling nyder en fredelig stund i Grævlings køkken (Robert Ingpens illustration i Kenneth Grahames “Vinden i Piletræerne”, Carlsen).

Kenneth Grahame er ikke den eneste forfatter, hvis værk er blevet beriget med Robert Ingpens fremragende illustrationer. Således har Ingpen tegnet til litterære klassikere af Mark Twain og Charles Dickens, ligesom Robert Louis Stevensons “Skatteøen”, Jules Vernes “Jorden rundt på 80 dage”, Rudyard Kiplings “Junglebogen”, J. M. Barries “Peter Pan og Wendy” og Lewis Carrolls “Alice i Eventyrland” er blevet illustreret af Ingpen.

Men hvem er han, manden, hvis sjælfulde tegninger giver udødelige klassikere nyt liv?

Klassikernes illustrator

Robert Roger Ingpen blev født den 13. oktober 1936 i Australien og er udover illustrator også grafisk designer og forfatter. Han var kun syv år gammel, da han første gang begyndte at tegne Peter Pan, men karrieren som børnebogsillustrator blev skudt i gang, da han som voksen indledte et samarbejde med forfatter Colin Thiele omkring bogen “Storm Boy”, der handler om en dreng og hans pelikan.

Ingpen har skrevet og/eller illustreret over 100 bøger, og i 1986 fik han H. C. Andersen medaljen, The International Hans Christian Andersen Award, kaldet “børnelitteraturens Nobelpris”, for sine illustrationer.

I et interview i The Sydney Morning Herald i 2015 fortalte Ingpen, at “Vinden i Piletræerne” er blandt hans egne favoritter:

It’s a lovely piece of crafted story that has a timelessness to do with nature conservation and consideration of how animals look after themselves and their surroundings, but not doing it in a forceful, preaching way.”

Brænder for miljøet

Siden 1968 har Robert Ingpen været freelance, og har i en periode arbejdet for FN i Mexico og Peru, hvor han designede pjecer om fiskeri og deltog i flere australske frednings- og miljøprojekter. Interessen for miljøet og fredning har Ingpen bevaret. Han var således med til at stifte Australian Conservation Foundation.

Robert Ingpen har også lavet fagbøger om historie, fredning, miljø og sundhed.

Men det er som illustrator af klassikerne, at Ingpen er mest kendt. Og selv om der stadig udkommer ny-illustrerede udgaver af litterære børneklassikere, vil jeg på det varmeste anbefale dem, som er illustreret af Robert Ingpen.

Her er det forsiden til J. M. Barries klassiker illustreret af Robert Ingpen (Carlsen).

 

Robert Louis Stevensons “Skatteøen” illustreret af Robert Ingpen er et “must have” (Sesam, Lindhardt og Ringhof).

Du kan læse mere om Robert Ingpen her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Ingpen

Læs hele interviewet med Robert Ingpen her:

http://www.smh.com.au/entertainment/theatre/storm-boy-illustrator-robert-ingpen-on-bringing-colin-thieles-classic-book-to-life-and-seeing-it-adapted-for-the-stage-20150504-1mz92z.html

Du kan se flere eksempler på Robert Ingpens illustrationer her:

https://www.theguardian.com/artanddesign/gallery/2016/oct/16/wonderlands-the-whimsical-illustration-of-robert-ingpen-in-pictures

 

Bøger til tiden

Posted on by under Tips og klummer

To bøger er særligt aktuelle netop nu, hvor der tales og skrives meget om pressens udfordringer og Donald Trumps mur til Mexico.

Dansk Journalistforbund holdt i denne uge et arrangement om journalist Olav Hergels anmelderroste roman “Punktum” (2016), der omhandler en kriseramt mediebranche.

Bogens hovedperson er den midaldrende journalist Mikkel Haslund, der arbejder på et stort dagblad. Men nettet har efterhånden overtaget hans elskede papiravis; den dybdeborende journalistik er en saga blot; kravet lyder på kvantitet frem for kvalitet, hvor journalister skal levere til flere platforme tre gange daglig. En dag gør Mikkel oprør. Han trodser sin unge kvindelige chef, rejser sig fra stolen og tager ud for at rapportere fra virkeligheden. En virkelighed, hvor små mænd fyres for ingenting, ministre bringes til afgrundens rand, og flygtningene invaderer Europa.

Fra vagthund til lænkehund

Desværre kan stadig flere journalister nikke genkendende til den udvikling, Olav Hergel skildrer i “Punktum”.

Dagbladene befinder sig i en historisk krise med færre annoncekroner, dalende oplagstal og mange fyringsrunder. Samtidig skal branchen håndtere truslen fra uprofessionelle aktører på de sociale medier og et net, der flyder med fake news. Frem for at rapportere fra den virkelige verden, skriver journalisterne i stigende grad historier af fra nettet, hvor jagten på klik kan blive et rent narkotikum.

Udviklingen er alvorlig og kan i sidste ende skade demokratiet. For hvis demokratiets vagthund sidder lænket til nettet dagen lang, hvem skal så holde myndigheder og magthavere i ørerne?

Mexicos mørke sider

Mexico er for alvor kommet på landkortet efter Trumps beslutning om at opføre en mur mellem USA og Mexico.

I ugens udgave af Horisont besøgte DR det fattige land, der kæmper med narkokriminalitet, korruption og 20.000 mord om året.

Dagen efter udkom så Thomas Bobergs nye digtsamling “Mexicocitydigte”.

Thomas Boberg har, siden han var ung, rejst i især Syd- og Mellemamerika og har opnået anerkendelse med rejseerindringerne “Sølvtråden”, “Marokkansk Motiv”, “Americas” og “Invitation til at rejse”.

Med hans nye “Mexicocitydigte” kan man få et litterært kig ind i den mexicanske hovedstad, der anslås at have 22 millioner indbyggere. Forlaget Gyldendal beskriver digtene som “lige så mangfoldige, fragmenterede, kaotiske, dansende, messende og regnbuelysende som den millionby, de portrætterer.”

To måske nok vidt forskellige udgivelser, men begge bøger til tiden. God læselyst!

 

Kendtes top ti

Posted on by under Tips og klummer

Hvilke bøger ville den Oscar-nominerede franske skuespiller Isabelle Huppert tage med på en øde ø?

Det afslører hun på den amerikanske boghandel One Grand Books’ hjemmeside. Her har boghandler og redaktør Aaron Hicklin spurgt skuespillere, forfattere og andre kendte om deres top ti-bogliste, i fald de skulle strande på en øde ø.

Det franske filmikon ville tage disse bøger med (men advarer om, at listen ikke ville have set sådan ud for to uger siden og heller ikke vil gøre det om en måned):

  • “Græsset synger,” Doris Lessing. Huppert begrunder valget med, at hun har elsket bogen, siden hun læste den første gang, herunder de to hovedpersoner, Mary og Moses, og Afrika, som i den grad vækkes til live på siderne.
  • “The Pillow Book,” Sei Shonagon. “Et sandt vidunder,” siger Huppert om bogen, der foregår ved den japanske kejsers hof i 900-tallet.
  • “De besatte” (også udgivet som “Onde ånder” og “Nihilister”),” Fjodor Dostojevskij. “Måske den største roman, der nogen sinde er skrevet, men jeg har ikke læst dem alle!” siger skuespilleren.
  • “Snopes: The Hamlet, the Town, the Mansion,” William Faulkner. “Jeg ved, at Faulkner skabte nogle af de smukkeste kvindelige karakterer. Jeg kan ikke vente med at lære Linda Snopes at kende!” siger hun.
  • “Autobiography,” John Cowper Powys. Huppert har fået bogen anbefalet af sine venner, men har endnu ikke læst den.
  • “Syndens blomster” (også udgivet med titlen “Helvedsblomsterne”), Charles Baudelaire. “Digteren … Aldrig naiv, nogle gange ond, altid fremragende. Jeg er heldig at kunne læse ham på fransk,” konstaterer Huppert.

    Dette er en af de ti bøger, Isabelle Huppert vil have med på en øde ø.

    Dette er en af de ti bøger, Isabelle Huppert vil have med på en øde ø.

  • “Conversations With Wilder,” Cameron Crowe. “Jeg tør vædde med, at der ikke er nogen biografer på den øde ø, så jeg vil tage bøger med, som minder mig om biografen. Jeg vil prøve i hemmelighed at fylde en hel kuffert. Et par interviewbøger: Hitchcock-Truffaut, Orson Welles, Ava Gardner… Og her er en med den sublime Billy Wilder,” fortæller filmstjernen.
  • “Nature: Simple, Healthy, and Good,” Alain Ducasse. Da Huppert går ud fra, at der heller ikke vil være nogen restauranter på øen, vil hun i det mindste læse nogle madopskrifter.
  • “The Letters of Vincent Van Gogh”. Ifølge Huppert er Van Gogh’s breve et verdenslitterært mesterværk.
  • “Hamlet,” Shakespeare. “Ja! Shakespeare! Altid! Den største! Al Shakespeare! Selvfølgelig!” slutter Isabelle Huppert.

På One Grand Books’ hjemmeside kan man også se de bøger, som skuespiller Drew Barrymore, forfatter Neil Gaiman, tryllekunstner David Copperfield og mange andre ville have med i bagagen – og måske få et par idéer til feriebøger, selv om turen ikke går til en øde ø 😉

One Grand Books ligger i New York.

Du kan finde hele teksten med Isabelle Huppert her: http://onegrandbooks.com/

PS: Og så er det i øvrigt i dag, at United Kingdom og Irland fejrer Verdens Bogdag.

Læs mere her: http://www.worldbookday.com/about/

I Danmark fejrer vi Verdens Bogdag den 23. april, der som bekendt også er Shakespeares fødselsdato 🙂

 

Følsomme læsere

Posted on by under Tips og klummer

“Sensitivity readers” er en ny trend inden for forlagsbranchen i USA. “Følsomhedslæserne” kulegraver bøger for racistisk, kønsdiskriminerende eller andet krænkende indhold.

The Washington Post bragte den 10. februar en artikel om den nye trend, der ikke mindst skyldes, at nogle forfattere er blevet beskyldt for racisme på de sociale medier. En forfatter er tilmed blevet tvunget til at revidere sin bog.

Også J. K. Rowling har måttet stå for skud. Sidste år blev den verdensberømte forfatter kritiseret kraftigt af indianske læsere for sin skildring af Navajo-stammens traditioner i bogen “History of Magic in North America”.

Frygten for at støde læserne har fået nogle forfattere til at hyre en såkaldt “følsomhedslæser”, som for et symbolsk beløb tjekker bogen for ting, der kan virke stødende i forhold til race, køn, sygdomme og andet.

Tendensen har specielt vundet indpas i bøger til børn og unge og skyldes blandt andet, at forfatterne i stigende grad overvåges på de sociale medier for deres portrætter af marginaliserede grupper, især hvis forfatteren ikke selv tilhører gruppen.

Kulturelt tyveri

I artiklen kan man læse, at en Young Adult-forfatter hyrede en transseksuel fan til at bedømme hendes skildring af en transseksuel person. En anden forfatter har startet en database med “følsomhedslæsere”, som forfattere kan hyre, hvis de er nervøse for, at deres behandling af ømtålelige emner kan krænke læserne.

En af “følsomhedslæserne” er Dhonielle Clayton, en sort bibliotekar og forfatter i New York. I sin bedømmelse af et manuskript gennemgår Clayton ordvalg, dialog og plot, ser på autenticiteten i personerne og scenerne og fortæller derefter forfatterne, hvor de kan lave mere research og dermed forbedre bogen.

Selv om Clayton ser sin rolle som vigtig, føler hun sig usikker ved tanken om, at hun hjælper hvide forfattere med at skrive bøger om sorte personer, som forfatterne høster penge og ros for.

“Det føles, som om jeg leverer frøene og perlerne og juvelerne fra vores kultur, og det skaber en form for kulturelt tyveri,” udtaler Clayton i artiklen.

Tankepoliti

Artiklen i The Washington Post er tankevækkende.

For på den ene side er det forståeligt, at forfattere ønsker ekstra fakta-tjek, så deres værker opnår den højeste grad af troværdighed. På den anden side kan tendensen med “følsomhedslæsere” føre til en form for selvcensur.

Hvad mon en "følsomhedslæser" ville sige til raceskildringen i Defoes klassiker?

Hvad mon en “følsomhedslæser” ville sige til raceskildringen i Defoes klassiker?

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om op til flere af de store skønlitterære klassikere ville have overlevet “følsomhedslæsernes” kritiske blik.

Ville vi have fået “Robinson Crusoe” og Friday? Eller Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe, der i den grad stødte parnasset, da hun så dagens lys i 1945?

Ville Shakespeares sorte “Othello” have fundet nåde for en nutidig “følsomhedslæsers” vagtsomme blik? For slet ikke at tale om jøden Shylock i “Købmanden i Venedig”!

Og hvad ville en moderne “følsomhedslæser” (og måske selv bonusmor) sige til fremstillingen af de onde stedmødre i “Askepot” og “Snehvide”?

Med andre ord: Det ekstra sæt øjne kan bidrage til at gøre et værk så autentisk som muligt, men forfattere bør passe på, at de sociale medier og tidens hang til politisk korrekthed ikke ender med at være et tankepoliti, der gør litteraturen tam og tandløs.

Du kan læse Washington Posts artikel her: https://www.washingtonpost.com/entertainment/books/theres-a-new-way-for-novelists-to-sound-authentic-but-at-what-cost/2017/02/10/8312d926-ee43-11e6-b4ff-ac2cf509efe5_story.html?utm_term=.fbf5f6086e12