Atheneums Venner

Kære læser.

Velkommen tilbage til Kig ind i bogens verden!

Jeg håber, at du har haft en god sommerferie og nydt den, selv om det danske vejr ind imellem har været en kold, regnfuld og blæsende affære. Selv er jeg netop vendt hjem fra en til tider kølig og våd ferie i det franske – mere om det næste torsdag.

I dag skal det handle om Atheneum! Boghandlen, hvor Jeppe Aakjær var stamkunde, og hvor den irske Nobelpristager i litteratur Seamus Heaney gik på opdagelse i den store og varierede engelske afdeling.

Men nu – efter 141 år – lukker den legendariske boghandel. Det kunne Berlingske berette den 9. juli.

Det er meget trist, også selv om det måske ikke kommer som den store overraskelse i og med, at boghandlere de seneste år er lukket på stribe. Det er nethandlen, der tvinger de fysiske butikker i knæ.

Men uanset hvor mange penge man kan spare ved at købe litteratur på nettet, så er det ikke den samme købsoplevelse som at fordybe sig i Atheneums velassorterede hylder og høste godt af den store viden og erfaring, som boghandlerne dér har.

Jeg indrømmer, at jeg er old school, men hold op, hvor jeg elsker de gammeldags boghandlere, hvor viden og fordybelse er i højsædet!

Heldigvis er der andre, der har det lige sådan, og de har stiftet foreningen Atheneums Venner, som vil forsøge at redde den gamle og hæderkronede boghandel ved at skaffe penge ved crowdfunding og partnerskaber. Det handler om at rejse kapital, så Atheneum kan blive videreført og at udvikle et fremtidssikret forretningskoncept.

I Amsterdam og London har man reddet seriøse boglader på den måde, og nu er der altså gode kræfter, der vil forsøge det samme i København.

Måske vil du være med til at bakke op om den gode sag? Under alle omstændigheder kan det anbefales at skynde sig at slå vejen omkring Atheneum, hvis man er på jagt efter en god bog og kyndig betjening!

Læs mere om Atheneums Venner her:

https://www.facebook.com/pages/Atheneums-Venner/889055561155545

Sommerlæsning

Selv om det ind imellem kan være svært at tro det, står sommerferien for døren. Og når vejret leder tanken mere hen på efterår end sol og sommer, kan man lige så godt lave en kop varm te og fordybe sig i en god bog.

Aviser, blade og bloggere øser i disse dage tips af sig til sommerferielæsningen – og jeg har også et par titler oppe i ærmet.

Pulitzer-vinder

Alt_det_lys_SMUDS_FINAL_2PT_stor_2UDGAVE.inddI Politikens annoncetillæg “Sommerens bedste bøger” i lørdags var flere af de adspurgte forfattere enige om, at amerikanske Anthony Doerrs Pulitzer-prisvindende roman “Alt det lys vi ikke ser” skulle læses.

Politikens Forlag har i forbindelse med den danske udgivelse trykt en lille folder, som sammen med anmeldelserne har fyret op under min interesse for krigsromanen om en blind fransk pige og en forældreløs tysk dreng.

Så “Alt det lys vi ikke ser” er en af de bøger, jeg vil læse denne sommer.

Fluer og fordybelse

FluefældenEn anden er svenske Fredrik Sjöbergs “Fluefælden”. Ja, jeg ved det! Den er ikke ny, men den skulle være rigtig god, og i ferien vil jeg stifte bekendtskab med denne mand, der har viet sit liv til fluen.

Bogen er nemlig ikke kun et studie i det tovingede insekt, men i lige så høj grad en tekst, der handler om at kende sig selv og om at leve et sandt liv. Og midt i vores hæsblæsende, effektivitetsplagede hverdag er en bog, der forsvarer retten til fordybelse og langsomhed lige noget for mig.

Min bedre halvdel har allerede erklæret, at det bliver Antony Beevors “Anden Verdenskrig”, som han vil fordybe sig i – og da det er en ikke helt lille sag på over 800 sider, skulle der være læsestof nok til hele ferien.

Familiens yngste har heldigvis ikke sluppet Astrid Lindgren endnu. Så det bliver “Rasmus på farten”, der skal dyrkes. Og hvis der bliver tid, vil der blive bladret begejstret i Jakob Martin Strids populære børnebøger og Cecil Bødkers klassikere.

Kig ind i bogens verden holder sommerferie, men er tilbage torsdag den 6. august.

Jeg glæder mig til, vi ses igen her på bloggen – og indtil da vil jeg ønske dig en rigtig god sommer!

Den Talende Bog

Hvis du tror, at levende billeder i bøger, der kan tale, er noget, som hører Harry Potter-universet til, kan du godt tro om igen!

I dag kan danske skoleelever vække ord til live med billeder, videoklip og lyde ved hjælp af Den Talende Bog.

Den Talende Bog er et it-pædagogisk værktøj, hvor store som små skoleelever kan lave levende, elektroniske bøger om deres yndlingsemne, hvad enten det er kæledyr, fugle i skolens hæk, eventyr eller vandets oprindelse.

Og de kan boltre sig inden for vidt forskellige genrer fra artikler og digte til rejsebeskrivelser, dagbøger og faglige tekster som fysik- og biologirapporter.

Hvor vi andre var hensat til papir og blyant, når der skulle skrives fristil, kan eleverne skrive eller indtale deres historie og illustrere den med billeder og vignetter, som de kan finde i det digitale læringsprogram, eller de kan indsætte deres egne tegninger, fotografier og videoer.

For eksempel kan de overføre fotos og video ved hjælp af en kamera-app, og en fremviser gør det muligt for dem at vise deres personlige bog til familie og venner. Hvis de har brug for effektlyde, kan de optage dem med deres mobiltelefon og sætte dem ind i deres digitale bog.

Faktisk har Den Talende Bog snart 20 år på bagen, men det er først nu, at jeg er blevet bekendt med den i og med, at familiens yngste har kastet sig ud i den digitale bogproduktion. Begejstringen er stor, og både vores egen forfatterpode og klassekammeraterne bruger gerne fritiden på at fortælle historier i det digitale læringsprogram.

Ja, der er unægtelig sket noget, siden jeg selv skriblede eventyr ned på papirark og klipsede dem sammen. Måske kommende generationer vil udnytte e-bogens potentiale bedre, end min egen gør det? I hvert fald får de en helt anden forståelse for sammenhængen mellem tekst, lyd og billede, end vi andre fik.

Læs mere om Den Talende Bog på:

https://www.mv-nordic.com/dk/produkter/den-talende-bog-lav-din-egen-bog

Boghandel i verdensklasse

Hver gang jeg besøger en af Waterstones’ boghandler, er det som at gæste en god ven: Jeg studerer bogreolerne, slår mig ned i en magelig stol, slapper af med en kop kaffe og har ikke lyst til at forlade stedet foreløbig.

Den britiske boghandlerkæde har om nogen forstået, at den fysiske butik skal overleve konkurrencen fra nethandlen ved at give kunderne den bedst mulige købsoplevelse. Waterstones er i dag verdens tredjestørste boghandel med 4500 ansatte og butikker på nogle af de dyreste adresser.

Men hvem og hvordan startede den succesrige kæde?

Her er det Waterstones' butik i Reading.

Her er det Waterstones’ butik i Reading.

Læseheste bag disken

Da Tim Waterstone åbnede sin boghandel i 1982, var han netop blevet fyret af den britiske boghandlerkæde W H Smith efter et fejlslagent forsøg på at få dem ind på det amerikanske marked. Waterstone brugte nu metoder, han havde lært i USA. Blandt andet ansatte han meget belæste medarbejdere og fik så stor succes, at firmaet i 1993 blev overtaget af W H Smith, som gjorde Waterstones til en international forretning.

I 1997 forsøgte Tim Waterstone at opkøbe hele W H Smith, som herefter solgte Waterstones til underholdningskoncernen HMV. Ni år senere forsøgte Tim Waterstone igen uden held at købe firmaet tilbage.

På russiske hænder

I dag ejes Waterstones af den russiske forretningsmand og tidligere rådgiver for Boris Jeltsin, Alexander Mamut. Ved overtagelsen i 2011 udpegede han britiske James Daunt til administrerende direktør, og under deres ledelse er der sket en række ændringer.

Blandt andet har Waterstones startet salg af Kindle, åbnet en russisk boghandel i London, skabt deres egne coffee shops, og endelig har de droppet apostroffen. Oprindeligt hed boghandlerkæden Waterstone’s, men det blev lavet om til Waterstones. Denne ændring fik pressens bevågenhed og skabte heftig debat på Twitter, ligesom den fik Selskabet til Beskyttelse af Apostroffen (ja, sådan et findes!) op på barrikaderne.

Boghandlen som teater

I et interview med The Guardian har Tim Waterstone imidlertid udtalt, at kæden nu er “hos den rette ejer med en meget, meget god forretningsplan”, og at den er ved at vende tilbage til idéen om, at butikkerne “skal være et teater. Det skal være et dejligt sted at tilbringe en søndag eftermiddag.”

Det mærkes ude i handlen, hvor der hersker en hjemlig atmosfære med sofagrupper og hyggekroge, der inviterer til, at man sætter sig med næsen i en af de talrige titler. Og uanset om man står i en Waterstones i Bath, Edinburgh eller London, bliver man mødt af venlige og vidende medarbejdere.

Heldigvis er boghandlerkædens service på nettet også af høj kvalitet, og jeg kan varmt anbefale Waterstones’ hjemmeside, nyhedsbreve og blogs.

Så kære læser: Hvis du ligesom jeg elsker at gå på opdagelse i engelsk litteratur eller bare vil opleve en boghandel i verdensklasse – så kig forbi Waterstones, hvis du skal til Storbritannien – eller smut omkring deres hjemmeside på:

https://www.waterstones.com/


I næste uge kan du læse min anmeldelse af den roste engelske roman “En sang for Issy Bradley”, der nu udkommer på dansk.

Bogkort hos Busck

Debatten om bogens gør det selv-folk har kogt videre i tv, aviser og ikke mindst på Facebook siden sidste uges seminar om selvudgivere.

Holdningerne er som nævnt i mit indlæg sidste torsdag stærke, hvad enten de er for eller imod markedets nye aktører.

Derfor besluttede jeg mig for at tage et kig på de selvudgivelser, som for nylig er blevet synlige hos Arnold Busck.

Appetitvækker

Man skal dog ikke forvente at finde selvudgiverne i bogform dér endnu. Boghandlerkæden udstiller alene bogkort med gør det selv-titler. Det vil sige kort, hvor kunderne kan se en forside, titel og anmeldercitater og bag på kortet læse bagsideteksten.

Hvis appetitten er vakt, kan man bestille selvudgivelsen som papir- eller e-bog ved disken. Kortene, som er fordelt efter emne, står på hylderne mellem de etablerede forlags bøger og kan være svære at spotte mellem alle de tykke, farverige bogrygge.

Men det lykkedes mig at finde nogle stykker inden for genrerne krimi, skønlitteratur og ungdomsbøger, erhverv & management og pædagogik.

Her er et par smagsprøver:

Forside-1Skoleskibet der forsvandt

“Det Revolutionære Råd” handler om skoleskibet København, der forsvandt sporløst i 1928. Hvad der blev af skibet og dets besætning er en af danmarkshistoriens store gåder. Forfatteren Martin Winckler-Carlsen blander fakta og fiktion til en thriller om, hvad der kunne være sket. På bagsiden af bogkortet oplyser han, at han allerede er i gang med opfølgeren til “Det Revolutionære Råd”.

Forside-2Succes som leder på 40 timer

“Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge” er en interviewbog med 20 ledere fra bl.a. Maersk Line og Coloplast. Lederne fortæller, hvordan de arbejder max. 40 timer om ugen og når deres mål. Forfatteren Trine Kolding har undervist i tidsstyring siden 2000 og er forfatter til bøgerne “Få styr på tiden”, “Førstehjælp til travle medarbejdere”, “Førstehjælp til travle børnefamilier” og “Overskud i familien”.

Forside-3Guide til donorfamilier

“Far, mor og donorbarn” er en guide fuld af indsigter, læring og erfaringer i at skabe den bedste donorfamilie.

Forfatteren Kirsten List Larsen er sociolog og har gennem flere år arbejdet for patientforeninger.

Siden 2010 har hun givet sparring til ufrivilligt barnløse.

Et skridt på vejen

Bogkortene er selvsagt ikke det samme som at stå med en papirbog i hænderne, og jeg elsker at bladre og pluklæse i en bog, inden jeg bestemmer, om jeg vil købe den. Nogle vil måske også sige, at det er så som så med synligheden, da kortene godt kan drukne mellem bøgerne på hylderne.

Men det smager da altid lidt af fugl, sagde kællingen. Og for selvudgiverne er bogkortene hos Arnold Busck et vigtigt, symbolsk skridt på vejen til eksponering ude i handlen side om side med de traditionelle forlags titler.


Kig med, når jeg i næste uge ser på bøger om Anden Verdenskrig!

En flyvende start

Kig ind i bogens verden har nu været i luften i fire uger. Og hvordan er det så gået?

Ja, set fra min lille pind, synes jeg, det er gået rigtig godt!

Der har været positive reaktioner over hele linjen, fra familie og venner til gamle kolleger og nye bekendte. Enkelte er endda kommet med konstruktive forslag til, hvordan bloggen kan nå bredere ud. Tusind tak for det!

Et par stykker har spurgt, om jeg har planer om at trække annoncører til. Det vil jeg ikke udelukke på sigt, men lige nu er bloggen først og fremmest tænkt som et frikvarter, jeg håber, andre har lyst til at dele med mig.

HVER TORSDAG

8763828017Som flere af jer ved, har jeg under opbygningen af Kig ind i bogens verden haft Julia Lahmes meget brugbare “Blogbogen” ved hånden.

I bogen giver hun forskellige bud på, hvor tit man skal blogge, og jeg har også set på andre blogs for at danne mig et indtryk af frekvens. Nogle blogger flere gange dagligt, andre et par gange om ugen og atter andre blot, når de har nyt at berette.

Jeg har i opstartsfasen postet indlæg hver tirsdag og torsdag, dels fordi jeg havde skrivekløe, dels for rigtig at komme i gang med at blogge.

Det har så været min plan efter den første måned fast at poste et indlæg om ugen. Og det er dér, vi er nu!

Så fremover kan du få et kig ind i bogens verden hver TORSDAG!

Skulle der komme nyt imellem mine torsdagsindlæg, kan du få besked om det ved at abonnere på Kig ind i bogens verden (se nederst her på siden).

GØR DET SELV-BOGFOLK

Og så kan jeg afsløre, at indlægget næste torsdag kommer til at handle om den stadig større skare af selvudgivere.

På onsdag deltager jeg nemlig i “Kulturstyrelsens seminar om Selvudgivere på bogmarkedet”, og dagen efter kan du læse min personlige reportage derfra.

Så hvis du selv går med en bog i maven, eller bare gerne vil vide lidt mere om branchens “gør det selv-folk”, så læs med næste torsdag!

LILLE BOGDAG

Hvis du godt vil “boge den” før da, er Lille Bogdag 18.-19. april i København en oplagt mulighed for at møde mange af de mindre, uafhængige, danske skønlitterære forlag og høre samtaler med bøgernes bagmænd!

Du kan læse mere her: http://lillebogdag.dk/om-lille-bogdag/


Vi ses på torsdag 🙂

DNA og drengedrømme

Før jeg læste Jens Andersens bog om Astrid Lindgren, var jeg ikke så optaget af biografier. Men “Denne dag, et liv” har givet mig lyst til at læse flere som eksempelvis den nye samtalebog med en af verdens førende dna-forskere, Eske Willerslev.

Jeg mødte Eske Willerslev, da jeg for nogle år siden var ansat på Københavns Universitet og syntes dengang, at han ud over at være en fremragende forsker virkede som en flink fyr, der kalder en spade for en spade.

8702160833I dag udkommer så “Han gør det døde levende”, hvori Eske Willerslev beretter for videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær om sin ikke helt almindelige barndom, sin tid som pelsjæger i Sibirien og sin banebrydende forskning, der har ændret vores viden om mennesker og dyr. Og det – ifølge Gyldendal – på en måde, hvor vi almindelige dødelige kan være med.

Blev indianer

Siden han var dreng, har Eske Willerslev været interesseret i at finde ud af, hvorfra de første mennesker kom, hvor de begav sig hen, og hvordan vi mennesker er beslægtet med hinanden. Og siden han var barn, har han drømt om at blive indianer. En drøm, der gik i opfyldelse, da crow-indianerne optog ham i deres stamme i forbindelse med, at han dna-analyserede et 13.000 år gammelt indianerskelet.

Alene det gør Eske Willerslev til et spændende bekendtskab, men interessant er også hans interesse for det åndelige og spirituelle. Det er trods alt ikke hver dag, at en evolutionsbiolog med en forskerkarriere i superligaen erklærer, at lykken ligger i det åndelige!

Så i dag går turen til min lokale boghandler, så jeg kan tage et nærmere kig på “Han gør det døde levende”.

“Mio, min Mio” i nye klæder

8702169355I dag er også dagen, hvor Gyldendal genudgiver Astrid Lindgrens klassiker “Mio, min mio”. Denne udgave er illustreret af danske Mikkel Sommer.

“Mio, min Mio” er en vidunderlig roman om en dreng, der også forfølger sin drøm. Denne gang er det imidlertid drømmen om en far, der driver ni-årige Bosse ud på en forunderlig, men også farefuld færd.

Jeg var tryllebundet af historien, da min mor læste den højt for mig i min barndom, og med Jens Andersens “Denne dag, et liv” får man nye perspektiver på den eventyrlige beretning (Se Pippi – et krigsbarn).

Ja, gode bøger – såvel skønlitterære som biografiske – kan mange ting!


Hvis du har haft spændende læseoplevelser med en biografi eller to, vil jeg blive rigtig glad for at høre om det her på bloggen.

Og ellers håber jeg, at du vil følge med, når jeg skriver videre nu på torsdag!

Back to reality

Børnebogsmessen i Bologna er den internationalt vigtigste messe for børne- og ungdomslitteratur. I år fandt den sted fra den 30. marts til den 2. april, og i den anledning har jeg talt med redaktør Lise Heilesen fra Nyt Nordisk Forlag, som deltog i messen.

Lise Heilesen har været redaktør af børne- og ungdomsbøger i 15 år heraf fire år på Nyt Nordisk Forlag, hvor hun har været ansat siden 2011. På spørgsmålet om, hvilke trends der kendetegner børne- og ungdomslitteraturen netop nu, svarer hun:

“Hvis vi tager det, vi kalder ‘middle grade’, det vil sige bøger til målgruppen 9-13 år, er det særligt adventure og spænding gerne tilsat humor, som er populært. Genrerne for ungdomsbøgerne er mere over i det realistiske eller dystopiske, hvilket vi også har set de senere år med titler af John Green (forfatteren til ‘En flænge i himlen’, red.) Hunger Games-serien og Teri Terrys trilogi (‘Slettet’, ‘Splittet’ og ‘Knust’, red.).”

– Er der nye forfatternavne og titler på vej inden for de to genrer?

“Ja, til september udgiver vi på Nyt Nordisk Forlag Teri Terrys nye roman ‘Mind Games’ på dansk. Og i juni udgiver vi Jasmine Wargas debutroman ‘My Heart and Other Black Holes’ på dansk. Den handler om Aysel på 16, som har det rigtig svært både med forældrene og klassekammeraterne og begynder at planlægge sin egen død. Men hun tør ikke gøre det alene og finder derfor en ‘selvmords-makker’ på nettet, den jævnaldrende Roman, som synes, det er umuligt at leve videre efter en familietragedie.”

– Emnet for Jasmine Wargas ungdomsbog lyder umiddelbart tungt. Hvorfor tror du, at bogen alligevel har appel til unge danske læsere?

“Fordi romanen også rummer glimt af humor, og selv om den skildrer to unges depression og isolation, viser den også, hvad et venskab kan gøre for to modløse teenagere. Historien giver læseren styrke og håb, og så er den smukt skrevet og har et godt plot. Til sidst i bogen skriver forfatteren også direkte til læseren om depression, og om hvordan man kan søge hjælp, hvis man er deprimeret og går med selvmordstanker, eller kender nogen, som gør det. Det skal også nævnes, at bogen er skrevet af en ung forfatter på 26 år, hvis sprog og stil appellerer til de unge læsere.”

– Til slut skal jeg høre, om fantasy stadig er in?

“Der laves stadig fantasybøger, men ikke så meget som før. Det er, som om den realistiske genre tiltrækker de unge læsere mere i øjeblikket.”


Man kan læse om Teri Terrys bøger på Nyt Nordisk Forlags hjemmeside og se et videoklip med forfatteren på:

http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/boerneboeger/869-slettet.html

Teri Terry deltager også i bogmessen i Bella Centret til november.


Og så er det i dag 75 år siden, Danmark blev besat af Tyskland. Med afsæt i mit lille Astrid Lindgren-tema og interviewet med Lise Heilesen om børne- og ungdomsbøger, virker det derfor oplagt at runde dagens blog af med dette citat:

“Et barn, som ikke føler sig elsket af sine forældre, og som ikke kan finde andet at give kærlighed til og få kærlighed af, vokser selv op og bliver et ulykkeligt og ofte kærlighedsløst menneske, som kan gøre meget skade på sin vej gennem livet. Intet er mere sikkert, end at verdens skæbne afgøres i børneværelserne. Der afgøres det, om morgendagens mænd og kvinder bliver mennesker med sunde sjæle og gode viljer eller forkrøblede individer, som benytter enhver lejlighed til at gøre tilværelsen lidt mere vanskelig og besværlig for deres medmennesker. Selv de statsmænd, som skal råde over menneskers skæbne i morgendagens verden, er små børn i dag.” (Fra Astrid Lindgrens debatindlæg “Mer kärlek!” i tidsskriftet Perspektiv, september 1952)

Ung i kærlighed og krig

Selvom mit lille tema om Astrid Lindgren er slut for denne gang, vil både forfatteren og hendes værker stadig dukke op på min blog i ny og næ. Og jeg har heller ikke sluppet børnelitteraturen endnu. Men før jeg blogger videre om den, vil jeg gerne skrive et par ord om Klaus Rifbjerg, der som bekendt døde påskelørdag.

Klaus Rifbjerg var en af de store sværvægtere i dansk litteratur. Som mange andre forbinder jeg ham nok især med “Den kroniske uskyld”. Jeg tilhører en af de talrige generationer af gymnasieelever, for hvem hans debutroman var fast pensum. Og hold op, hvor gjorde den bog indtryk på os! Det er det eneste skønlitterære værk, jeg husker, piger og drenge var lige begejstrede for i min gymnasietid.8702117806

Skrevet 30 år før vi selv satte den hvide hue på vores mere eller mindre uskyldige hoveder, slog historien om Janus, Tore og Helle ned i os som et lyn. Jeg husker beskrivelsen af de tre unge og deres udvikling fra puberteten til voksenlivet lige så klokkeklart, som havde de været mine klassekammerater.

Mine venner og jeg slugte skildringen af trioens venskab og den idealiserede kærlighed mellem Tore og Helle råt, og vi led med parret og deres tro væbner, Janus, da Fru Junkersen, slangen i paradis, brutalt frarøvede dem uskylden med tragiske konsekvenser til følge.

Helt kort kan man måske sige, at hvis min barndom var rundet af Astrid Lindgren, kom min ungdom – i hvert fald en overgang – til at stå i Klaus Rifbjergs tegn.

Det kan godt være, at “Den kroniske uskyld” er røget ud af folkeskolens kanon, men det fratager ikke romanen dens klassikerstatus, og jeg er ret sikker på, at Janus, Tore og Helle vil vedblive at bevæge deres jævnaldrende mange år endnu.

8702173871Nu skal min blog jo ikke kun handle om klassikere. Derfor vil jeg til slut gøre opmærksom på en ny ungdomsbog, der udkommer på Gyldendal i dag.

I sin skønlitterære debut “Blindskud” tager forfatteren Jakob Fälling livtag med emnet drenge og krig. Hovedpersonen Nik spiller hardball med sine venner i skoven, men en dag går det galt, og han må hente hjælp hos sin storebror, der er vendt hjem fra Afghanistan. Romanen bygger både på research, Jakob Fälling har lavet i forbindelse med tidligere bøger, og hans egne personlige erfaringer.


Læs mere om, hvad der sker i børnelitteraturen netop nu, når jeg skriver om Børnebogmessen i Bologna på torsdag!

Smuk som de svenske elve

Hvis jeg ikke var helt enig med Politikens betegnelse af Ronja Røverdatter som “Pippis arvtager”, er jeg til gengæld enig med avisens anmelder Steffen Larsen i, at “Brødrene Løvehjerte” er “Verdens bedste børnebog”! (Politiken, 6.12.2003)

Poesi og filosofi går op i en højere og skønnere enhed i denne historie om to brødres kamp mod det onde – en fortælling, der flyder lige så smukt og medrivende som de svenske elve.

Brdr.LovehjerteVi følger Tvebak og Jonatan på 10 og 13 år, sønner af en fattig syerske, og hvordan de bliver til Brødrene Løvehjerte i Nangijala. Ved første øjekast et paradis, men som i ethvert paradis er her en slange – i dette tilfælde en ond diktator ved navn Tengil.

Det er en historie om det godes kamp mod det onde, frihed og diktatur, kærlighed og had, liv og død. Centralt står budskabet om at følge sin samvittighed, som Jonatan forklarer Tvebak, er der ting, man er nødt til at gøre, for “Ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort.”

Visse steder er denne fortælling fra lejrbålenes og eventyrenes tid lige så sørgelig, som den er smuk.

Af netop den grund viger mange forældre længe uden om at læse bogen højt for ungerne. Det er forståeligt, men pas på ikke at undervurdere poderne!

Da Politiken interviewede Astrid Lindgren i december 1973 og ville vide, om børn kunne rumme bogens dødstema, svarede hun:

“Hvorfor ikke? Børn er ikke nær så bange for døden som voksne. Mange voksne må have en voldsom skræk for døden, har jeg fundet ud af, efter at Brødrene Løvehjerte er udkommet (…) For mig er der ikke noget forkert i at give børn en fortrolighed med døden gennem et eventyr. De har endnu ikke erfaring til at overskue realiteterne (…) Børn er ikke bange for døden endnu. De er bange for at blive ladt alene.”

I kølvandet på udgivelsen kunne forfatteren også berette om børn, der takkede hende for en slutning, de fandt lykkelig, og for en bog, der gav dem trøst.

Efter min mening bør ingen – hverken børn eller voksne – snyde sig selv for den store, stærke og smukke oplevelse, “Brødrene Løvehjerte” er. Det er også grunden til, at jeg runder mit lille tema om en af verdens bedste forfattere af for denne gang med en omtale af den bog.

En smukkere roman om kærlighed, liv og død, mod og angst er ikke skrevet!


Læs med, når jeg skriver videre på bloggen nu på tirsdag!