Jane Austen atter aktuel

I dag har en filmatisering af endnu en Jane Austen-roman premiere i de danske biografer.

Filmen “Love & Friendship” er instrueret af Whit Stillman og har Kate Beckinsale, Chloë Sevigny og Xavier Samuel på rollelisten. “Love & Friendship” har allerede høstet ros i britiske medier, og i sin anmeldelse giver Politikens Søren Vinterberg filmen fem hjerter.

Handlingen er henlagt til et britisk landsted i 1790’erne. Den smukke, men skandaliserede enke Lady Susan (spillet af Kate Beckinsale) flytter hjem til sin bror og hans familie for at undslippe de rygter, der verserer om hende, efter hendes mands død. Lady Susan har blandt andet været nødt til at forlade en venindes hjem, fordi hun fik dennes mand til at forelske sig i hende. Og det varer ikke længe, før ladyen påny smeder rænker. Kort efter ankomsten til brorens landsted sætter hun sig nemlig for at finde en rig ægtemand til såvel sin datter som sig selv.

Utiltalende protagonist

“Love & Friendship” er baseret på “Lady Susan”, en ikke så kendt roman af den populære engelske forfatter Jane Austen (1775-1817), hvis “Emma”, “Stolthed og fordom” og “Fornuft og følelse” er blevet filmatiseret med kæmpe succes.

Imidlertid adskiller “Lady Susan”, der først udkom efter forfatterens død, sig fra de andre romaner, idet den er en brevroman med en usympatisk heltinde. Jane Austen var kun 19-20 år, da hun skrev bogen, der består af 41 breve og en afslutning.

Som i filmen er romanens Lady Susan en smuk, intelligent, men amoralsk enke, der flirter og manipulerer i ét væk. Hun charmerer alle, hun møder, men i virkeligheden foragter hun dem. Hendes kolde og beregnende adfærd afsløres i de breve, hun skriver til sin lige så kyniske og forlystelsessyge veninde Alicia. Her håner Lady Susan tidens spilleregler for sømmelighed og moral og fremstår herved som en utiltalende og intrigant protagonist.

Farlig forførerske

Brevromanen var en populær genre sidst i 1700-tallet og et stykke op i 1800-tallet. Jane Austen var på dette tidspunkt optaget af Samuel Richardson, der gjorde genren til en kunstart, og som især er kendt for sin brevroman om Clarissa Harlowe udgivet i 1748. Richardson lader i sine brevromaner unge kvinder fortælle om deres kamp for at modstå tilnærmelser fra beregnende og moralsk anløbne bejlere.

Og ifølge den britiske avis The Guardian eksperimenterer unge Jane Austen ved i “Lady Susan” at forvandle tidens mandlige dyriske forfører til en højst utraditionel midaldrende forførerske.

Selv om Austen også lavede et tidligt udkast til “Fornuft og følelse” som brevroman, forlod hun genren, og da “Fornuft og følelse” udkom i 1811, var det i den romanform, vi kender forfatteren for, og med mere sympatiske heltinder på ægteskabsmarkedet.

Dog er den humoristiske sans, det skarpe vid og den subtile indsigt i menneskets natur og moralske habitus fælles for alle Jane Austens værker. Det gælder også “Lady Susan”, der altså nu får nyt liv på det hvide lærred.


Du kan læse The Guardians artikel her:

https://www.theguardian.com/books/2016/may/20/jane-austen-love-and-friendship-wilt-stillman-film-novella-lady-susan

Læs også mit indlæg om en ny filmatisering af Jane Austens roman “Emma” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2020/02/20/emma/


 

Selma Lagerlöfs Mårbacka

Nok har sommeren på de nordlige breddegrader været solfattig, men det betyder heldigvis ikke, at den har været fattig på oplevelser.

Ferien bød således på en fin oplevelse for min familie og mig, da vi besøgte den svenske forfatter Selma Lagerlöfs barndomshjem, Mårbacka, i Värmland.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Herhjemme er Selma Lagerlöf især kendt for debutromanen “Gösta Berlings saga”, “Jerusalem” og “Nils Holgerssons Underbara Resa Genom Sverige”.

Beretningen om lilleputten Nils Holgerssons færd på ryggen af en gås er en klassiker og overgås i ry blandt nordiske børnehistorier kun af H. C. Andersens eventyr.

I forfatterens fodspor

Det er også en model af den lille gut og gåsen, der hilser os velkommen denne julidag, hvor temperaturen er sprunget op på 27 grader, og solen skinner fra en sjældent klar blå himmel over huset, hvor Lagerlöf blev født og døde.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

Mårbacka ligger i betagende smukke omgivelser. Der hører en dejlig frugthave, bugnende blomsterbede og et kæmpe bur med påfugle til, ligesom der ligger en hyggelig café og lille butik på grunden.

Vi starter med en rundtur i barndomshjemmet, hvor en tysk guide på flydende svensk beretter om den verdensberømte forfatter. Hun fortæller, at det oprindelige barndomshjem er bygget ind i det hus, Lagerlöf lod opføre i 1921-1923. Allerede i 1907 havde Lagerlöfs litterære succeser muliggjort, at hun købte Mårbacka tilbage. Faderen havde mistet gården, da han gik konkurs, og det var forfatterens store ønske at generhverve den.

Farmor fortalte

Mårbacka udgør en hjørnesten i, ja, måske selve fundamentet for Lagerlöfs forfatterskab. Det var her i børneværelset, at farmoren fortalte historier for hende og hendes søskende, myter og sagn, der nærede hendes fantasi og blev en væsentlig inspirationskilde for forfatteren. Lille Selma tog historierne til sig i en sådan grad, at hun kom for sent i skole med blæk på fingrene, fordi hun skrev om natten.

I dag er børneværelset en del af stuen, som er dekoreret med tegninger af Lagerlöfs morbror, Christofer Wallroth, og overalt står der gaver til forfatteren. Vildgåsen ude i entreen er en gave fra to drenge, der fandt den død og gav den til Lagerlöf, som lod gåsen udstoppe, og siden strøg den over fjerene, hver gang hun gik forbi den.

Nils Holgersson

Vi fortsætter ind i spisestuen, hvor skabe står proppet med porcelæn, som forfatteren elskede. Også her blev der fortalt historier, når gæster fra nær og fjern kom forbi og i mangel af tv, radio (og computer) lod de mundtlige fortællinger flyde frit og på den måde underholdt ung som gammel i det Lagerlöfske hjem.

Selma blev aldrig gift og fik børn (vi får senere at vide, at hendes livs store kærlighed hed Valborg Olander), men hun fik en “fosterson”, en forældreløs dreng, ved navn Nils Holgersson. Ifølge guiden bankede den seksårige dreng selv på hos Lagerlöf og spurgte, om ikke han måtte blive hendes “fosterson”. Hun sagde ja, og de blev tæt knyttet til hinanden og bevarede kontakten, da han emigrerede til USA. Guiden oplyser, at hans barnebarn gæstede Mårbacka to dage før vores besøg.

Kvindesagen

Da Selma Lagerlöf var 23 år, tog hun til Stockholm for at uddanne sig til lærer. Hendes far ville have, at hun skulle blive hjemme og tage sig af sine forældre, så hun måtte låne penge af sin bror, Johan. I hovedstaden blev hun optaget af kvindesagen og klippede sit hår kort, hvilket var usædvanligt for den tid.

Som forfatter var Lagerlöf også foregangskvinde. Et mandligt medlem af Det Svenske Akademi udtalte, at kvinder, der skriver, er som hunde, der prøver at gå på to ben! Flere kritikere fandt hendes skrivestil for let, barnlig og fantasifuld. Bogen om Nils Holgersson, der var bestilt som undervisningsmateriale til svenske skolebørn, blev sågar forbudt nogle steder, fordi den var for sjov (!) at læse.

Superstjernen Selma

Trods konventionerne blev Lagerlöf en stor forfatter, ja, en litterær superstjerne. Hun fik Nobelprisen i Litteratur i 1909 og blev medlem af Det Svenske Akademi i 1914. Nobelprismedaljen gav hun til finnerne under Den Finske Vinterkrig (1939-1940), så den kunne smeltes om og hjælpe dem økonomisk. Siden blev medaljen købt tilbage. I biblioteket på Mårbacka lader guiden en kopi af den gå rundt.

Talrige værker fylder hylderne i forfatterens bibliotek, og mens vi stjæler et glimt af titlerne, heriblandt et par stykker om den amerikanske borgerkrig, fortæller guiden, at Lagerlöfs status og berømmelse var så stor, at folk valfartede til Mårbacka for at få et glimt af hende. Forfatteren gik ud på balkonen og vinkede til dem i bedste dronningestil, men når ståhejen omkring hendes person blev for meget, klædte hun husholdersken ud som sig selv, så denne kunne agere stand-in. Vi får også at vide, at Lagerlöf var en flittig brevskriver, og at en stor del af hendes korrespondance på 42.000 (!) breve først måtte læses 50 år efter hendes død.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

Efter rundturen i huset ser vi udstillingen om filmatiseringerne af bøgerne i en lade. En svale har bygget rede på en tværgående loftsbjælke, og i det tilstødende lokale fortæller dyredukker i naturlig størrelse om livet på landet i gamle dage.

Vi runder besøget på Mårbacka af i caféen og i butikken, hvor vi køber bøger, postkort og honning fra Mårbacka – herlige minder fra en herlig dag 🙂


Du kan læse mere om Selma Lagerlöfs barndomshjem her: http://www.marbacka.com/

Billedrig sommer

I dag får skolerne sommerferie, og det fejres med to skønne billedbøger fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Den ene, “Flyv min fugl”, er en vidunderlig, enkel og poetisk historie illustreret af Lesley Barnes og oversat fra engelsk af redaktør Lise Heilesen.

Det er en billedbog med flapper, der handler om en ung prinsesse, som er så glad for sin sangfugl. Men en dag slipper fuglen ud af buret og flyver væk.

Prinsessen jager den gennem slottets talrige værelser, op og ned ad trapper og gennem hvælvinger for at fange den og sætte den tilbage i buret, så den kan synge for hende.

Men vil en fugl, som først har smagt friheden, overhovedet synge igen?

Kanske, at bogen er til de yngste læsere af prinsessebøger, men enhver med bare en lille prinsesse indeni, såvel barn som voksen, vil elske “Flyv min Fugl!” 🙂

Myldrende billeder

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Den populære dansk-tegnede snakke-findebog “En sommerdag i Mylderby” udkom i denne uge i en ny, opdateret udgave med mere end 100 nye figurer og i et større format.

I bogen kan børnene følge med i livet fra morgen til aften i Mylderby. Der er mange små fortællinger, og man møder bl.a. Cyklist nr. 13, Fuglekiggeren, Klovnen, Tyven, Papegøjen, Hr. Suresen, Linedanseren og Muldvarpen.

Bogen lægger op til at finde på egne historier, opdage og indøve nye ord på baggrund af billederne. Modsat mange andre finde-myldre-bøger på markedet viser “En sommerdag i Mylderby” danske forhold, så barnet kan genkende sin hverdag.

Da bogen udkom første gang for omkring ti år siden, blev den et hit i såvel familierne som skolerne, der brugte den som udgangspunkt for at skrive stil og til fremmedsprogsundervisning.

Igen er målgruppen i den yngre ende af aldersskalaen (ca. 3-6 år), men store som små vil more sig med at finde de forskellige figurer og gå på opdagelse i en by, der myldrer af liv!

Kan du finde Fuglekiggeren i Mylderby? (Illustration fra bogen).

Kan du finde Fuglekiggeren i Mylderby? (Illustration fra bogen).

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 4. august. Indtil da vil jeg ønske alle en rigtig god og billedrig sommer 🙂


Den forrige udgave af “En sommerdag i Mylderby” blev nomineret til Orlaprisen i 2008 og er endvidere udkommet i Tyskland, Slovenien, Belgien og Holland.

Illustratoren Pernelle Laulund har illustreret flere børnebøger. Besøg hende på hjemmesiden: http://www.pernelle.dk/

Britiske Lesley Barnes har ud over illustrationer til bøger som “Flyv min fugl!” produceret tegnefilm til BBC og Channel 4, og hendes prisbelønnede værker har været vist på filmfestivaler verden over. Besøg hende på hjemmesiden: http://www.lesleybarnes.co.uk/

 

Noveller og buketter

Dagens udgivelser står i venskabets og blomsternes tegn.

“Venskabets pris” er Kjell Askildsens syvende novellesamling. Bogen, der udkommer i dag, består af 12 noveller, hvoraf de fleste er skrevet i årene 1998–2004.

Ifølge forfatterens danske forlag, Gyldendal, forfølger Askildsen sine motiver i en række nye variationer, og novellerne er præget af skarpe sansninger og stor klarhed. Som altid er det de menneskelige relationer, der optager den ordknappe norske novellemester.

Kjell Askildsen er født i 1929 og regnes for en af vor tids største nordiske forfattere. Hans bøger er oversat til over 20 sprog blandt andet engelsk, tysk, fransk og italiensk. Da hans novellesamling “Hundene i Thessaloniki” udkom på dansk i 2002, skrev Information, at bogens “seks noveller hører simpelt hen til det smukkeste og mest intense, moderne nordisk kortprosa kan opvise overhovedet.”

Jeg har altid holdt af novellegenren, men hidtil mest dyrket danske og amerikanske novelleforfattere. Men nu kunne det være interessant at prøve kræfter med norske Askildsen og “Venskabets pris”.

Karen Blixens Blomster

Hvis du er en af dem, der har måttet gå forgæves efter “Karen Blixens Blomster” hos boghandleren, er der trøst at hente, for i dag kommer en ny udgave af bogen, der længe har været udsolgt.

Karen Blixen elskede at anrette blomster, grene, ukrudt, frugter og kålblade med mere i vaser, terriner, opsatser og skåle. Den verdensberømte forfatter kunne bruge timer og nogle gange hele dage på at arrangere dem.

Når hun var færdig med blomsterdekorationen, kom hendes nabo, arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen, og forevigede dem med sit kamera, og det er hans illustrationer, der ledsager bogens essays om Karen Blixens dekorationer.

Med ønsket om en rigtig god weekend er her et par billeder fra bogen 🙂

Foto: Birthe Andrup - fra "Karen Blixens Blomster".

Foto: Birthe Andrup – fra “Karen Blixens Blomster”.

Foto fra "Karen Blixens Blomster".

Foto fra “Karen Blixens Blomster”.

Foto: Life Magazine - fra "Karen Blixens Blomster".

Foto: Life Magazine – fra “Karen Blixens Blomster”.

Mord eller magi

Efteråret er højsæson for nyudgivelser og bogmesser, men sommeren kan også være med, når det handler om bøger og bogfolk.

I weekenden løber Copenhagen Crime, en helt ny festival, af stablen i Østerbrohuset i København.

Lørdag den 11. og søndag den 12. juni kan krimiglade danskere (og dem er der en del af!) udforske og opleve alle aspekter inden for krimigenren.

De skønlitterære forfattere fylder mest på festivalen, men der vil også være fokus på dokumentarisme og på politisk/etiske debatter om skyld, straf og retfærdighed.

Arrangørerne lover, at der vil være debatter, interviews, foredrag og meget andet med førende krimiforfattere, fængselsbetjente, tidligere drabschefer, retsmedicinere, politifolk, politikere, advokater, journalister, producere og skuespillere.

Blandt forfatterne er Jesper Stein, A.J Kazinski, Merete Pryds Helle, Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld, Ane Riel, Lone Theils, Anna Grue og Dennis Jürgensen. Man kan også møde manuskriptforfatterne til flere af DR’s succesfulde tv-serier, Jannik Tai Mosholt (“Bedrag”) og Mai Brostrøm (”Rejseholdet”, ”Ørnen” og ”Livvagterne”).

Ifølge hjemmesiden for Copenhagen Crime vil en del af programmet søndag formiddag være målrettet børn og børnefamilier.

Den lille Prins

Hvis man ikke er til krimi og forbrydelser, kan man i stedet gå i biografen og se den nye animationsfilm inspireret af Antoine de Saint-Exupérys udødelige klassiker “Den lille Prins”, som har premiere i dag. (Læs min omtale af bogen her: Lyt til prinsen).

Jeg har set traileren og kan godt være nervøs for, at magien og poesien er gået tabt i tegnefilmen, ligesom det efter manges mening er sket med filmatiseringen af Lewis Carrolls børnebog “Bag spejlet”, der lige har haft premiere. Ser man på et par af dagens anmeldelser af animationsfilmen “Den lille Prins”, kalder Jyllands-Posten den en “Magisk modernisering” og “genial film”, hvorimod Politiken finder den “alt for konstrueret, ja, nærmest som titeltyveri”.

Magi og poesi plejer der til gengæld at være i Grønnegårds Teatrets dejlige gårdhave. Også her dramatiserer man i år Saint Exupérys eventyr. Fra lørdag den 2. til søndag den 24. juli kan man se familieforestillingen “Den lille Prins”, der sætter eksistentielle spørgsmål som venskab og ensomhed i børnehøjde, opført af otte kommende skuespillere fra Den danske Scenekunstskole. Teatret beskriver det som “en fysisk og legende teaterforestilling på grønt græs og under åben himmel”, og det lyder så appellerende, at familien og jeg har købt billetter.

Men man kan selvfølgelig også sætte sig i skyggen af et bøgetræ med Saint-Exupéry og Carrolls fantasifulde og fortryllende bøger i hånden og i hovedet skabe sine egne dramatiseringer af mesterværkerne 😉


Læs mere om Copenhagen Crime her: http://copenhagencrime.dk/

Læs mere om animationsfilmen “Den lille Prins” her: http://www.kino.dk/film/d/de/den-lille-prins-0

Læs mere om Grønnegårds Teatrets opsætning af “Den lille Prins” her: http://www.groennegaard.dk/den-lille-prins/

Malemani

Vi bliver ved malebøgerne lidt endnu. Familien herhjemme har nemlig fattet interesse for nogle af de spændende udgivelser, man kan få inden for denne genre.

Britiske Millie Marotta har vundet stor popularitet med sine eventyrlige malebøger til voksne, som også falder i mange børns smag. Hendes malebøger “Dyreriget” og “Tropisk paradis” er allerede bestsellere, og til august er hun aktuel herhjemme med “Savannens vilde dyr”, der udkommer på Politikens Forlag.Millie Marotta-Malebog copy

I den nye udgivelse kan man tage på ekspedition til savannen og live de smukke tropiske fugle, eksotiske blomster og vilde dyr op med farveblyanter eller tusser.

Som tidligere nævnt på bloggen laver Millie Marotta sine malebøger i en tegnestue ved havet i Wales.

Slap af med detaljen

Til den engelske avis Daily Mail har Millie Marotta selv givet et bud på, hvorfor hendes malebøger har opnået så stor popularitet. Hun nævner deres kunstneriske kvalitet som en af grundene og tilføjer, at detaljerigdommen i hendes illustrationer får folk til virkelig at fokusere på det, de laver, når de farvelægger dem:

“In that sense I think people have found them quite therapeutic and an effective way to ‘switch off’ as they become really absorbed in what they’re doing.”

Mal Murray og Obama

Og hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Så når nu malebøger sælger godt, hvorfor så ikke udgive malebøger med skuespillere og præsidenter?71FarUKyRBL

Den engelske avis The Independent har taget et kig på malebøger i den mere humoristiske afdeling og oplyser, at man kan farvelægge den ellers farverige amerikanske skuespiller Bill Murray i hans filmroller i bogen “Thrill Murray”.

Og i “Color Me Swoon” kan man hælde kulør på hjerteknusere som Brad Pitt, George Clooney, Will Smith og Daniel Craig.

Man kan også selv gå på opdagelse på Amazon. Her fandt jeg “The U.S. Lawyer-Presidents Coloring and Activity Book”, hvor man kan farvelægge og samtidig lære lidt om de amerikanske præsidenter, der også var advokater. Barack Obama er med!

Så hvis man er til eksotiske planter og dyr, Bill Murray, smækre mænd eller amerikanske præsidenter, er der rig mulighed for at putte en malebog eller to i feriekufferten til sommer.


Læs interviewet med Millie Marotta i Daily Mail her: http://www.dailymail.co.uk/femail/article-3033867/British-artist-Millie-Marotta-sells-500-000-colouring-books-filled-animal-drawings-adults-new-stress-busting-craze.html

Læs The Independents artikel The most ridiculous adult colouring books her: http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/news/the-most-ridiculous-adult-colouring-books-a7005471.html

400 år gamle malebøger

Malebøger for voksne er et hit. For moderne stressede mennesker kan det være ren mindfulness at farvelægge eventyrlige billeder og indviklede mønstre. Men hvis man tror, at det er en ny trend, kan man godt tro om igen!

For 400 år siden var malebøger for voksne også populære, beretter britiske The Guardian, og til juni bliver nogle af de gamle billeder genudgivet, så maleglade nutidsmennesker kan opleve flere hundrede år gammel mindfulness.

Der er tale om en samling kort med detaljerede billeder af nymfer og feer, oprindelig bestilt som illustrationer til Michael Draytons lange magiske digt “Albion’s Glorious Ile”, som hylder de smukke landskaber i England og Wales.

Tidlig mindfulness

Det var gravøren William Hole, som skabte kortene til digtet, der blev udgivet i to omgange – i 1612 og 1622. Hole gav landskaberne menneskelignende træk, så bakker blev til gentlemen, skove til kvindelige jægere og floder til vandnymfer. De blev trykt uden farver, hvorefter amatører og professionelle kunne håndmale motiverne.

Kortene var kobberstik, og det faldt fint sammen med den tids udvikling af vandfarver, fortæller kunsthistoriker Anne Louise Avery: “De (kortene, red.) blev virkelig populære – der var en teori om, at de ville gavne sindet – det var en tidlig form for mindfulness.”

Håndmalingen var en yndet aktivitet for adelen frem til 1800-tallet, hvor teknologien muliggjorde, at man kunne trykke kort med farver, beretter Anne Louise Avery, der opdagede kortene, da hun forskede i Draytons forfatterskab.

Udkommer påny

Til juni udgiver forlaget Unicorn fire bind af værkerne med 30 kort over England og Wales. Drayton nåede ikke at få Skotland med, da hans samtidige ændrede smag.

Ved den første udgivelse i 1612 var det stadig højrenæssance, hvor man hyldede feer og mystiske væsner. Men ved den anden udgivelse i 1622 prægede senrenæssancens mere mørke og dystre tankesæt folk, og kortene solgte ikke godt. Drayton kaldte sine forlæggere ‘base knaves’ (gemene karle) og var så led og ked af det hele, at han ikke gik i gang med Skotland.

Her i 2016 topper malebøger for voksne imidlertid fortsat bestsellerlisterne, og til juni får man altså mulighed for at farvelægge de fantasifulde kort over England og Wales og måske endda opleve 400 år gammel mindfulness 😉


Læs hele The Guardians artikel og se eksempler på William Holes kort her:

http://www.theguardian.com/books/2016/may/21/17th-century-adult-colouring-in-book-albions-glorious-ile-michael-drayton-william-hole

Livet ‘downstairs’

Vi elsker at følge overklassens luksusliv på smukt beliggende herresæder og slotte i England. Den populære britiske tv-serie “Downton Abbey” om slotslivet omkring første verdenskrig har været en seermagnet, og i 1970’erne var “Herskab og tjenestefolk” (“Upstairs, Downstairs”) et hit hos seerne.

Så stor er efterspørgslen på historier om livet på 1. klasse, at skaberen af “Downton Abbey”, Julian Fellowes, p.t. udgiver overklasse-romanen “Belgravia” som føljeton.

Når man er turist på godser og slotte, er det også herligt at gå rundt på røde fløjlstæpper i højloftede overdådigt dekorerede rum med guldspejle og himmelsenge og drømme sig tilbage til fordums tiders storhed og pragt.

Men hvordan var livet ‘downstairs’? Hvem var de mennesker, der pudsede og polerede, lavede mad og bonede gulve til herskabet?

Tyendemuseum

I pinseferien besøgte min familie og jeg det økologiske gods Skovsgaard på Langeland, der har et Tyendemuseum.

Her kan man se den kolde, mørke kælder, hvor tyendet holdt til, mens herskabet drev omkring på første og anden sal. Hernede er folkestuen, hvor tjenestefolkene spiste, køkkenet og opbevaringsrummene til kød, frugt og grøntsager, og her boede nogle af tjenestefolkene. Jo højere oppe i husholdningen, man befandt sig, jo bedre værelse og møbler fik man, og man kan se såvel husjomfruens værelse som køkkenpigens kammer.

Lokummet var udenfor, og toiletbesøg må have været korte, for her var rotter, mørkt og hundehamrende koldt.

Værre end dyr

På museets informative og velskrevne plancher får man historiske fakta og citater fra tyendet. En 14-årig pige husker ikke, da hun ankom til tjenestepladsen med sin egen kommode og arbejdstøj, for ankomsten druknede i tårer af hjemve.

Arbejdstiden var fra kl. 7-19 plus det løse, og fri havde man kun hver anden søndag.

Nogle kan berette om gode julemiddage og ordentlige bolig- og arbejdsforhold, mens andre fortæller om et liv værre end det, dyrene havde, og hvor maden bestod af det flæsk, de kunne skrabe af panden, og gamle brødskorper.

Man hører også om forkæmperne for tyendets rettigheder: Carl Westergaard, der var en af de første til at organisere landarbejderne i Danmark i starten af 1900-tallet, og Marie Christensen, som organiserede tjenestepigerne landet over i 1899. Men først med Medhjælperloven af 6. maj 1921 blev tugtelsesretten, arbejdsgiverens ret til at slå umyndige drenge og piger, ophævet (det er ikke engang 100 år siden!).

Besøget på Tyendemuseet gjorde så dybt et indtryk på min familie og mig, at da vi næste dag gæstede et andet gods, havde himmelsengene og guldspejlene fået en bismag af kulde og kælderfugt.

Vel er det rart at drømme sig væk i overklassens søde liv på tv og i romaner, men et besøg i virkelighedens verden er nu sundt 😉


Læs mere om Skovsgaard her:

http://www.danmarksnaturfond.dk/Default.aspx?ID=3938

I november sidste år udkom Pia Fris Laneths bog “1915 – Da kvinder og tyende blev borgere”. Læs mere her:

http://www.gyldendal.dk/1915-da-kvinder-og-tyende-blev-borgere-id38035

Nyt fra Tolkien

“Jeg ville ønske, at der var flere bøger med hobbitten!” udbrød familiens yngste for nylig, da læsningen af Tolkiens berømte klassiker var ved vejs ende.

Heldigvis kunne vi trøste med, at der er tre store bøger, hvor J. R. R. Tolkien fortæller meget mere om hobbitter, dværge, elvere og ikke mindst den ring, Bilbo Sækker stjæler fra Gollum.

Og der dukker stadig nye ting op fra Tolkiens univers. Forrige tirsdag kunne den engelske avis The Guardian oplyse, at et kort over Midgård spækket med Tolkiens kommentarer nu er kommet i et britisk biblioteks besiddelse.

Kortet med forfatterens geografiske oplysninger kaster nyt lys over den kreative proces, som mere eller mindre skabte fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

Ringenes Herre og Narnia

Det er Bodleian-biblioteket i Oxford, der kan føje kortet til verdens største samling af materiale relateret til Tolkiens arbejde.

Tolkiens noter på kortet over Midgård er skrevet med grønt blæk og blyant og viser, hvor virkelig universet var for ham selv. Eksempelvis skriver han: “Hobbiton is assumed to be approx at latitude of Oxford.”

De geografiske detaljer skulle give kunstneren Pauline Baynes, der skulle lave et illustreret kort over Tolkiens verden, retningslinjer for, hvordan klimaet var i vigtige egne i historien: “Minas Tirith is about latitude of Ravenna (but is 900 miles east of Hobbiton more near Belgrade). Bottom of the map (1,400 miles) is about latitude of Jerusalem,” skrev Tolkien.

Baynes var den eneste illustrator, Tolkien syntes om, og han præsenterede hende for sin ven C. S. Lewis, hvilket førte til, at hun også illustrerede hans Narnia-bøger.

Tolkiens søn tegnede kort

Chris Fletcher, der er ansvarlig for særsamlingerne på biblioteket i Oxford, fortæller, at kort spillede en central rolle i Tolkiens historiefortælling.

Det nys erhvervede kort bygger videre på det folde ud kort, som Tolkiens søn Christopher tegnede efter sin fars udførlige instruktioner til 1954-udgaven af “Ringenes Herre”.

Da Pauline Baynes skulle lave et illustreret kort over Midgård, rev hun folde ud kortet ud af bogen og tog det med til Tolkien, som fyldte det med kommentarer herunder flere stednavne, end der optræder i bogen. Eftersom mange af navnene var på hans eget opfundne elversprog, oversatte han nogle af dem til engelsk. Han beskrev også farverne på skibe og symbolerne på deres sejl.

Baynes døde i 2008, men først sidste år blev hendes og Tolkiens arbejdsdokument genopdaget i illustratorens egen udgave af “Ringenes Herre”, hvor hun havde stukket det ind.

Kortet blev vurderet til en værdi af £60.000 (svarende til en halv million danske kroner) og er altså nu en del af Tolkien-samlingen på Bodleian-biblioteket i Oxford.


Du kan læse The Guardians artikel og se kortet med Tolkiens notater og Pauline Baynes’ illustrerede kort her: http://www.theguardian.com/books/2016/may/03/jrr-tolkien-annotated-map-middle-earth-bodleian-lord-rings-hobbit

Astrid og krigen

Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” er gribende, oplysende og indsigtsfuld læsning – et vidnesbyrd om livet på hjemmefronten fra en af vores største forfattere.

“Gud hjælpe vor arme, af vanvid slagne planet!” Sådan skriver Astrid Lindgren på dagen for Anden Verdenskrigs udbrud, den 1. september 1939.

Da Tyskland invaderede Polen, satte hun sig for at følge krigens gang i en dagbog. Det blev til 17 krigsdagbøger fra 1939-45.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

I dag, 71 år efter Danmarks befrielse, udkommer på dansk et udvalg af dagbøgerne foretaget af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman. Udvalget rummer optegnelser om krigens udvikling og dens grusomheder, avisudklip, rationeringsmærker og illegale flyveblade side om side med beretninger om hendes børn, fødselsdage, jule- og sommerferier.

Spionjobbet

Den 15. september 1940 begyndte Astrid Lindgren at arbejde for brevcensuren i den svenske efterretningstjenestes regi. Hun læste tusindvis af breve til og fra udlandet, og selv om hun ikke brød sig om at “snage” i folks privatliv, fik hun herigennem et unikt indblik i, hvad krigen gjorde ved folk. Hun læste breve fra såvel jødiske flygtninge som tyske officerer. Arbejdet var tophemmeligt, men kopier af nogle af de censurerede breve er gengivet, og de er afgjort interessant læsning.

Russerskræk

Angsten for russerne fylder en del i bogen. Især den finske vinterkrig optog Astrid Lindgren, og hendes sympati for og solidaritet med finnerne er enorm. Det er tydeligt, at ikke kun Finland, men også dele af Sverige frygtede russerne mere end tyskerne.

Ikke desto mindre forfærdes Astrid Lindgren over nazisternes brutale fremfærd i blandt andet Norge. Tysklands umenneskelige behandling af medmennesker i hele Europa forbliver komplet ubegribelig for hende.

Kz-lejre

Astrid Lindgren fulgte jødernes skæbne meget nøje i aviser, bøger og i brevcensuren. I november 1940 skriver hun om kz-lejre, og i august 1943 konstaterer hun: “Hadet hører ikke op, samme dag freden kommer, de, som har fået deres nære pint ihjel i tyske koncentrationslejre, glemmer ingenting, bare fordi der bliver fred …” Og i maj 1944 skriver hun: “At jøderne bliver udryddet, tror jeg overhovedet ikke, at tyskerne bekymrer sig om at dementere.”

Forfatter in spe

Astrid Lindgren var i 30’erne, da hun skrev krigsdagbøgerne og havde endnu ingen udgivelser bag sig (“Pippi Langstrømpe” blev til i 1941, men udkom først i november 1945). Ikke desto mindre skinner den store forfatter in spe igennem teksterne. Hun har sit eget sprog, og hendes karakteristiske humor og klogskab lyser ud af dagbogsnotaterne.

Som når hun ved Neville Chamberlains død i november 1940 beskriver ham som “den gamle, rare gentleman med paraplyen” og runder af med: “Måske finder Gud et godt, lille sted til ham i himlen – ‘salige er de sagtmodige’ – hvor han kan sidde i ro og fred under sin paraply.”

Enestående empati

Astrid Lindgrens empati er enestående. Det er næsten som om, hun kan favne alle lidende fra Norges frihedskæmpere og kvinder og børn i de besatte lande til tyske soldater i den russiske vinter og Berlins indbyggere, da den tyske hovedstad tæppebombes.

“Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos?” spørger hun.

Og når hun fortæller om de fyldte svenske spisekamre, er hun hele tiden bevidst om sit neutrale lands gunstige situation sammenlignet med alle andre lande i Europa.

Livfuldt og ukueligt

Det er en mange-facetteret Astrid Lindgren, læseren oplever: husmoren, der redegør for de rigelige måltider, som var hendes familie forundt; brevcensoren, der engagerer sig i menneskene bag brevene; journalisten med de skarpe kommentarer til krigens skiftende alliancer og dagsordenerne bag; og endelig den kommende verdensberømte forfatter, hvis forfatterskab ikke lader sig kvæle i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler, men spirer frem livfuldt og ukueligt.

Hvis du interesserer dig det mindste for Astrid Lindgren eller vil have et fængslende indblik i livet, som det artede sig på den svenske hjemmefront, bør du unde dig selv at læse “Krigsdagbøger 1939-1945”.


Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” (Gyldendal) udkommer i dag onsdag den 4. maj med forord af forfatteren Kerstin Ekman og efterord af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman.

Læs min anmeldelse af Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lingren-biografi” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/