Oplev København under krigen

Posted on 07/05/2015 by kigindibogensverden under Anmeldelser

De fleste kender Politikens “Turen går til”-bøger, der giver nyheder, viden og tip om rejser i hele verden.

Nu kan man også få “Turen går til besættelsestidens København”, som er den første guide til hovedstaden og Øresundskysten i de fem forbandede år.

I bogen tager historikerne Sofie Lene Bak, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jakob Sørensen dig med rundt til de fysiske spor efter den tyske besættelse i København og jødernes redning i 1943.

Sortbørs og stikkere

Naturligvis er bombningen af Shellhuset og det tragiske fejlbombardement af Den Franske Skole den 21. marts 1945 omtalt. Beskrevet er også Augustoprøret i 1943, der betød, at regeringen trak sig tilbage, og Den københavnske folkestrejke i 1944, som endte med en kæmpesejr til Frihedsrådet og et ydmygende nederlag til besættelsesmagten.

Men turen går også til sortbørshandel i Saxogade, Studenterhuset i Købmagergade, der husede et nazistisk trykkeri, tysk soldatergraffiti i Kødbyen, de forhadte hipofolk på Politigården og stikkerlikvidering på Rosengaardens Bodega med angivelse af tid og sted.

Dansk modstand og tysk terror

Det gælder også modstandsbevægelsens aktioner som BOPA’s industrisabotage mod fabrikken Always, der lavede radiomodtagere til tyske fly. Aktionen varede knap fire minutter, og dens lydside blev optaget på lakplader, mens en kommentator beskrev, hvad der skete. Bogen bringer et udskrift af speakerens øjenvidneskildring.

Vi får at vide, at hævnaktioner for modstandsmændenes sabotage blandt andet blev udført af det berygtede dansk-tyske terrorkorps Petergruppen. Terrorkorpset smed håndgranater ind i tilfældige sporvogne og udførte bombeangreb på Tivoli.

Forfatternes levende beretning om modstandskampen og den tyske terror med nøjagtige oplysninger om hvor og hvornår, giver læseren en intens oplevelse af at følge kampene i Københavns gader næsten minut for minut.

Tysk soldat i “Min søsters børn”

Men vi hører også om “Englen fra Nyelandsvej”, en tysk sanitetssoldat, som hjalp flere pågrebne sårede modstandsfolk på Kriegslazarett Kopenhagen på Frederiksberg Hospital, og som siden spillede med i to “Min søsters børn”-film.

Bogen kaster nyt lys over kendte bygninger og steder som Palads Biograferne, der under navnet Deutsches Eck var besættelsesmagtens favorit forlystelsessted i byen.

“Turen går til besættelsestidens København” indtager sin helt egen plads i rækken af bøger, der er udkommet i forbindelse med 75-året for den tyske besættelse og 70-året for briternes befrielse af Danmark og kan anbefales til alle, der vil blive klogere på vores hovedstad anno 1940-45.

Krigens slutning

I disse dage er det som bekendt 70 år siden, Danmark blev befriet, og hvis jeg skal anbefale et par fremragende bøger om Anden Verdenskrigs slutning, er det:

Antony Beevor “Berlin – Faldet, 1945” – et “must read” om Det Tredje Riges totale sammenbrud.
Ole Steen Hansen “1945 – Kampen for Europas og Danmarks befrielse” – om civiles, modstandsfolks og soldaters oplevelser i 1945, der nok var et befrielsens, men for millioner af mennesker også et katastrofens år.

Endelig har den kendte modstandsmand og professor, dr.med. Mogens Fogs skildring af, hvordan han gik i nazisternes fælde i 1944, blev holdt fanget af Gestapo i et halvt år og først slap fri, da briterne bombede Shellhuset gjort uudsletteligt indtryk på mig. Politiken bragte hans dramatiske beretning i søndags. Du kan læse den her:

http://politiken.dk/magasinet/fortaelling/ECE2653779/gestapos-fange-i-et-halvt-aar/

Krigsdagbøger

Til sidst skal jeg nævne, at Astrid Lindgrens 17 krigsdagbøger nu for første gang udkommer samlet på det svenske forlag Salikon Förlag.

God læseweekend!

Bogkort hos Busck

Posted on 30/04/2015 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Debatten om bogens gør det selv-folk har kogt videre i tv, aviser og ikke mindst på Facebook siden sidste uges seminar om selvudgivere.

Holdningerne er som nævnt i mit indlæg sidste torsdag stærke, hvad enten de er for eller imod markedets nye aktører.

Derfor besluttede jeg mig for at tage et kig på de selvudgivelser, som for nylig er blevet synlige hos Arnold Busck.

Appetitvækker

Man skal dog ikke forvente at finde selvudgiverne i bogform dér endnu. Boghandlerkæden udstiller alene bogkort med gør det selv-titler. Det vil sige kort, hvor kunderne kan se en forside, titel og anmeldercitater og bag på kortet læse bagsideteksten.

Hvis appetitten er vakt, kan man bestille selvudgivelsen som papir- eller e-bog ved disken. Kortene, som er fordelt efter emne, står på hylderne mellem de etablerede forlags bøger og kan være svære at spotte mellem alle de tykke, farverige bogrygge.

Men det lykkedes mig at finde nogle stykker inden for genrerne krimi, skønlitteratur og ungdomsbøger, erhverv & management og pædagogik.

Her er et par smagsprøver:

Skoleskibet der forsvandt

“Det Revolutionære Råd” handler om skoleskibet København, der forsvandt sporløst i 1928. Hvad der blev af skibet og dets besætning er en af danmarkshistoriens store gåder. Forfatteren Martin Winckler-Carlsen blander fakta og fiktion til en thriller om, hvad der kunne være sket. På bagsiden af bogkortet oplyser han, at han allerede er i gang med opfølgeren til “Det Revolutionære Råd”.

Succes som leder på 40 timer

“Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge” er en interviewbog med 20 ledere fra bl.a. Maersk Line og Coloplast. Lederne fortæller, hvordan de arbejder max. 40 timer om ugen og når deres mål. Forfatteren Trine Kolding har undervist i tidsstyring siden 2000 og er forfatter til bøgerne “Få styr på tiden”, “Førstehjælp til travle medarbejdere”, “Førstehjælp til travle børnefamilier” og “Overskud i familien”.

Guide til donorfamilier

“Far, mor og donorbarn” er en guide fuld af indsigter, læring og erfaringer i at skabe den bedste donorfamilie.

Forfatteren Kirsten List Larsen er sociolog og har gennem flere år arbejdet for patientforeninger.

Siden 2010 har hun givet sparring til ufrivilligt barnløse.

Et skridt på vejen

Bogkortene er selvsagt ikke det samme som at stå med en papirbog i hænderne, og jeg elsker at bladre og pluklæse i en bog, inden jeg bestemmer, om jeg vil købe den. Nogle vil måske også sige, at det er så som så med synligheden, da kortene godt kan drukne mellem bøgerne på hylderne.

Men det smager da altid lidt af fugl, sagde kællingen. Og for selvudgiverne er bogkortene hos Arnold Busck et vigtigt, symbolsk skridt på vejen til eksponering ude i handlen side om side med de traditionelle forlags titler.

Kig med, når jeg i næste uge ser på bøger om Anden Verdenskrig!

Gør det selv-bogfolk

Posted on 23/04/2015 by kigindibogensverden under Reportager

Forårssolen siver ned gennem glaskuplen i loftet. Vi er i Kulturstyrelsens foyer. Stolene er linet op, projektoren tændt, og bagest står to kameraer og borde med kaffe og te. Alt er gjort klar til Seminar om selvudgivere på bogmarkedet i dag.

Og her sidder de så – et udpluk af bogbranchens efterhånden talrige gør det selv-folk. Ugleset af diverse forlag og anmeldere, men ikke længere til at komme uden om i det litterære landskab. De stikker faktisk op i en sådan grad, at Kulturministeriets Bog og Litteraturpanel er ved at kortlægge deres betydning for bogmarkedet.

Værdiladet felt

Nanna Mogensen, kulturjournalist på DR, byder velkommen til de 100-150 bogfolk, der har fundet vej til de hellige haller. Både hun og Stig Hjarvard, formand for Bog- og Litteraturpanelet, ridser de stærke holdninger til selvudgiverne op.

“Uprofessionelt” og “vanity publishing” siger nogle om selvudgivelse, mens andre ser det som “entreprenørskab, hvor man ikke vil lade sig nøje med betjeningen fra de gamle elefanter på markedet.”

Nils Bjervig, leder af Bog- og Litteraturpanelets igangværende undersøgelse af alternative publikationsformer på Bogmarkedet, fremlægger de foreløbige resultater:

“En selvudgiver er en udgiver, der helt eller delvist selv finansierer udgivelsen,” forklarer han. “Ifølge tal fra DBC (Dansk BiblioteksCenter, red.) var der i 2013 2140 selvudgivelser fordelt på 535 udgivere. Kun en fjerdedel har selvudgivelse som hovederhverv, resten dyrker forfatterdrømmen som hobby eller bierhverv.”

Selvudgiverne benytter Amazon og Saxo Publish til at udgive bøger. Men hvorfor udgiver de selv bøgerne?

I undersøgelsen nævner hovedparten kreativ frihed som begrundelse, men også en bedre økonomi og afslag fra traditionelle forlag spiller en rolle. 54 procent af selvudgiverne er også udkommet på etablerede forlag, mens 46 procent aldrig har prøvet andet end at udgive selv.

Fra sol til glemsel

Karsten Pers, medstifter af selvudgivernetværket NewPub, som i dag har over 1600 medlemmer, og Steen Langstrup fortæller om deres erfaringer fra etablerede forlag.

“Jeg mødte ikke fagligt nogen som helst glæde og energi med de to forlag, der udgav mine bøger,” beretter Karsten Pers. “Hos det første forlag fik jeg fire uger i fokus med min forældreguide, derefter skete der ingenting.”

På det andet forlag fik han “seks uger i solen dernæst glemsel”. Og det til trods for, at hans bøger begge steder blev udsolgt og skulle trykkes i flere oplag.

“I dag lever jeg af at være forfatter. Jeg bruger både tekstredaktør, korrekturlæser og grafiker og har den fulde kontrol selv, ligesom jeg står for markedsføringen.”

Han har solgt 50.000 eksemplarer af den bog, hans første forlag ikke ville gøre mere for, og 10.000 af den bog, forlag nummer to afskrev.

Låst inde

Steen Langstrup debuterede for 20 år siden på et etableret forlag med en gyserhistorie. Om samarbejdet siger han:

“Jeg skulle ned i nogle fucking kasser, hvor jeg ikke ville være og følte, jeg blev låst mere eller mindre inde.”

Historien gentog sig på det næste forlag.

“De ideer, jeg havde, det, jeg drømte om, var ikke det, der kom ud.”

Siden 2002 har han udgivet sine bøger selv.

Selvudgivelse som springbræt

Eva Fredensborg fortæller, hvordan selvudgivelse blev et springbræt til at blive forfatter på et etableret forlag.

“Jeg ville rigtig gerne være forfatter, men gav op allerede efter tre afslag, som det tog halvandet år at få.”

Så blev hun selv forlægger og udgav oversatte bøger, før hun barslede med sin egen bog i 2013. Bog nummer to kom i 2014.

“Efter 15 måneder og 10.000 solgte eksemplarer af mine egne to bøger kunne jeg sidste år skrive kontrakt med Politikens Forlag.”

Bøger på engelsk

Dorte Hummelshøj udgiver sine bøger i USA og Australien:

“I 2015 er jeg selvudgiver. Jeg har helt frie hænder. Jeg bestemmer selv over mine forsider og kan gøre lige, hvad jeg vil. Jeg har den fordel, at jeg er cand.mag. i engelsk, så jeg kan skrive direkte på engelsk selv. Det siger sig selv, at der er bedre økonomi i engelske titler.”

Hun udgiver hovedsagelig e-bøger på blandt andet Amazon.

“Jeg sælger mindst 10 måske nogle gange 100 gange så mange e-bøger som trykte bøger,” fortæller Dorte Hummelshøj.

Kvalitet frem for alt

Men hvad synes de andre aktører på bogmarkedet om selvudgiverne?

Johannes Baun, litteraturredaktør på Weekendavisen, svarer:

“Jeg orienterer mig i alle bøger, der indkommer til redaktionen (…) Men det kan være vanskeligere at komme igennem som selvudgiver, fordi vi vil gerne have, nogle prioriterer for os. Det betyder noget, at nogle har brugt krudt på det og smidt penge efter det. Nogle forlag har jeg en naturlig høj tillid til, og det kommer ikke an på størrelsen, men hvad vi tidligere har set fra dem.”

Han nævner Batzer & Co. og Vandkunsten som forlag, der udgiver interessante titler af høj kvalitet.

Christina Andersen fra bogrummet.dk fortæller, at det ligeledes for hende er afgørende, at kvaliteten er i orden, også hvad angår omslag, grafik og den medfølgende pressetekst.

Nanna Mogensen: Selvudgiverne skal jo stå for alt selv, skrivningen af bogen, redaktion, korrektur, trykning, distribution. Burde I ikke sænke barren lidt for at lukke flere selvudgivere ind?

“Nej!” lyder det klokkeklart fra Christina Andersen. “Jeg vil lokkes, og en høj kvalitet gør vejen til min læsehylde kortere!”

Forlagsverden skal dø

Carsten Vengsgaard fra Forlaget Klim fortæller, hvordan de små forlag i dag kæmper med de store om de samme titler. Tidligere udgav Klim smalle titler og havde en lang række danske forfattere, men sådan er det ikke mere.

“I dag sætter vi som forlag ikke noget kulturpolitisk aftryk! Den traditionelle forlagsverden skal lægge sig til at dø! Vi trænger til fornyelse,” siger han og peger ud mod publikum.

Presse og blog

Hos Arnold Busck har man indledt et samarbejde med selvudgivernetværket NewPub om deres bøger. På spørgsmålet om, hvad der skal til for, at boghandlerne sælger selvudgiverbøger, svarer Andreas Norkild Poulsen fra Arnold Busck:

“Boghandlerne ser på salgspotentialet, og her er det en fordel, hvis man kan dokumentere medieomtale. Presseomtale sælger – i hvert fald til boghandlerne!”

På bibliotekerne bliver kvalitetskravet til bøger lige nu skærpet, fortæller bibliotekar og lektør Marianne Majgaard Jensen. En positiv lektørudtalelse (bedømmelse, red.) kan være afgørende for, om en bog lander på bibliotekshylden.

“Man ser på kvaliteten, ikke på udgiveren,” siger Marianne Majgaard Jensen.

Derudover nævner hun et generationsskifte, hvad angår platforme for synliggørelse af bøger.

“De unge finder deres inspirationslæsning andre steder end hos Weekendavisen og bruger ikke mindst nettet og blogs,” siger hun. “Derfor er blogs et godt sted for selvudgiverne at få anmeldt deres bøger.”

Det fire timer lange seminar er slut. Paneldeltagerne får klapsalver og vin, og publikum siver ud på H. C. Andersens Boulevard i forårssolen.

Jeg finder min tohjulede og sætter cykelhjelmen på hovedet, der er blevet lidt klogere på bogbranchens gør det selv-folk.

Det håber jeg også, du er blevet!

100.000 gratis bøger

Husk: I dag er det Verdens Bogdag! I Danmark falder den hvert år på Shakespeares fødselsdag den 23. april.

Herhjemme fejrer vi det med, at 100.000 bøger deles ud over hele landet. Det sørger 4000 bogelskere for, når de hver især giver 25 bøger til folk, som sjældent læser skønlitteratur.

Så hvem ved: Måske får du en gratis bog i dag – med mindre du er en læsehest 😉

Læs mere her (http://www.danmarklaeser.dk/)

En flyvende start

Posted on 16/04/2015 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Kig ind i bogens verden har nu været i luften i fire uger. Og hvordan er det så gået?

Ja, set fra min lille pind, synes jeg, det er gået rigtig godt!

Der har været positive reaktioner over hele linjen, fra familie og venner til gamle kolleger og nye bekendte. Enkelte er endda kommet med konstruktive forslag til, hvordan bloggen kan nå bredere ud. Tusind tak for det!

Et par stykker har spurgt, om jeg har planer om at trække annoncører til. Det vil jeg ikke udelukke på sigt, men lige nu er bloggen først og fremmest tænkt som et frikvarter, jeg håber, andre har lyst til at dele med mig.

HVER TORSDAG

Som flere af jer ved, har jeg under opbygningen af Kig ind i bogens verden haft Julia Lahmes meget brugbare “Blogbogen” ved hånden.

I bogen giver hun forskellige bud på, hvor tit man skal blogge, og jeg har også set på andre blogs for at danne mig et indtryk af frekvens. Nogle blogger flere gange dagligt, andre et par gange om ugen og atter andre blot, når de har nyt at berette.

Jeg har i opstartsfasen postet indlæg hver tirsdag og torsdag, dels fordi jeg havde skrivekløe, dels for rigtig at komme i gang med at blogge.

Det har så været min plan efter den første måned fast at poste et indlæg om ugen. Og det er dér, vi er nu!

Så fremover kan du få et kig ind i bogens verden hver TORSDAG!

Skulle der komme nyt imellem mine torsdagsindlæg, kan du få besked om det ved at abonnere på Kig ind i bogens verden (se nederst her på siden).

GØR DET SELV-BOGFOLK

Og så kan jeg afsløre, at indlægget næste torsdag kommer til at handle om den stadig større skare af selvudgivere.

På onsdag deltager jeg nemlig i “Kulturstyrelsens seminar om Selvudgivere på bogmarkedet”, og dagen efter kan du læse min personlige reportage derfra.

Så hvis du selv går med en bog i maven, eller bare gerne vil vide lidt mere om branchens “gør det selv-folk”, så læs med næste torsdag!

LILLE BOGDAG

Hvis du godt vil “boge den” før da, er Lille Bogdag 18.-19. april i København en oplagt mulighed for at møde mange af de mindre, uafhængige, danske skønlitterære forlag og høre samtaler med bøgernes bagmænd!

Du kan læse mere her: http://lillebogdag.dk/om-lille-bogdag/

Vi ses på torsdag 🙂

DNA og drengedrømme

Posted on 14/04/2015 by kigindibogensverden under Astrid Lindgren, Tips og klummer

Før jeg læste Jens Andersens bog om Astrid Lindgren, var jeg ikke så optaget af biografier. Men “Denne dag, et liv” har givet mig lyst til at læse flere som eksempelvis den nye samtalebog med en af verdens førende dna-forskere, Eske Willerslev.

Jeg mødte Eske Willerslev, da jeg for nogle år siden var ansat på Københavns Universitet og syntes dengang, at han ud over at være en fremragende forsker virkede som en flink fyr, der kalder en spade for en spade.

I dag udkommer så “Han gør det døde levende”, hvori Eske Willerslev beretter for videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær om sin ikke helt almindelige barndom, sin tid som pelsjæger i Sibirien og sin banebrydende forskning, der har ændret vores viden om mennesker og dyr. Og det – ifølge Gyldendal – på en måde, hvor vi almindelige dødelige kan være med.

Blev indianer

Siden han var dreng, har Eske Willerslev været interesseret i at finde ud af, hvorfra de første mennesker kom, hvor de begav sig hen, og hvordan vi mennesker er beslægtet med hinanden. Og siden han var barn, har han drømt om at blive indianer. En drøm, der gik i opfyldelse, da crow-indianerne optog ham i deres stamme i forbindelse med, at han dna-analyserede et 13.000 år gammelt indianerskelet.

Alene det gør Eske Willerslev til et spændende bekendtskab, men interessant er også hans interesse for det åndelige og spirituelle. Det er trods alt ikke hver dag, at en evolutionsbiolog med en forskerkarriere i superligaen erklærer, at lykken ligger i det åndelige!

Så i dag går turen til min lokale boghandler, så jeg kan tage et nærmere kig på “Han gør det døde levende”.

“Mio, min Mio” i nye klæder

I dag er også dagen, hvor Gyldendal genudgiver Astrid Lindgrens klassiker “Mio, min mio”. Denne udgave er illustreret af danske Mikkel Sommer.

“Mio, min Mio” er en vidunderlig roman om en dreng, der også forfølger sin drøm. Denne gang er det imidlertid drømmen om en far, der driver ni-årige Bosse ud på en forunderlig, men også farefuld færd.

Jeg var tryllebundet af historien, da min mor læste den højt for mig i min barndom, og med Jens Andersens “Denne dag, et liv” får man nye perspektiver på den eventyrlige beretning (Se Pippi – et krigsbarn).

Ja, gode bøger – såvel skønlitterære som biografiske – kan mange ting!

Hvis du har haft spændende læseoplevelser med en biografi eller to, vil jeg blive rigtig glad for at høre om det her på bloggen.

Og ellers håber jeg, at du vil følge med, når jeg skriver videre nu på torsdag!

Back to reality

Posted on 09/04/2015 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Børnebogsmessen i Bologna er den internationalt vigtigste messe for børne- og ungdomslitteratur. I år fandt den sted fra den 30. marts til den 2. april, og i den anledning har jeg talt med redaktør Lise Heilesen fra Nyt Nordisk Forlag, som deltog i messen.

Lise Heilesen har været redaktør af børne- og ungdomsbøger i 15 år heraf fire år på Nyt Nordisk Forlag, hvor hun har været ansat siden 2011. På spørgsmålet om, hvilke trends der kendetegner børne- og ungdomslitteraturen netop nu, svarer hun:

“Hvis vi tager det, vi kalder ‘middle grade’, det vil sige bøger til målgruppen 9-13 år, er det særligt adventure og spænding gerne tilsat humor, som er populært. Genrerne for ungdomsbøgerne er mere over i det realistiske eller dystopiske, hvilket vi også har set de senere år med titler af John Green (forfatteren til ‘En flænge i himlen’, red.) Hunger Games-serien og Teri Terrys trilogi (‘Slettet’, ‘Splittet’ og ‘Knust’, red.).”

– Er der nye forfatternavne og titler på vej inden for de to genrer?

“Ja, til september udgiver vi på Nyt Nordisk Forlag Teri Terrys nye roman ‘Mind Games’ på dansk. Og i juni udgiver vi Jasmine Wargas debutroman ‘My Heart and Other Black Holes’ på dansk. Den handler om Aysel på 16, som har det rigtig svært både med forældrene og klassekammeraterne og begynder at planlægge sin egen død. Men hun tør ikke gøre det alene og finder derfor en ‘selvmords-makker’ på nettet, den jævnaldrende Roman, som synes, det er umuligt at leve videre efter en familietragedie.”

– Emnet for Jasmine Wargas ungdomsbog lyder umiddelbart tungt. Hvorfor tror du, at bogen alligevel har appel til unge danske læsere?

“Fordi romanen også rummer glimt af humor, og selv om den skildrer to unges depression og isolation, viser den også, hvad et venskab kan gøre for to modløse teenagere. Historien giver læseren styrke og håb, og så er den smukt skrevet og har et godt plot. Til sidst i bogen skriver forfatteren også direkte til læseren om depression, og om hvordan man kan søge hjælp, hvis man er deprimeret og går med selvmordstanker, eller kender nogen, som gør det. Det skal også nævnes, at bogen er skrevet af en ung forfatter på 26 år, hvis sprog og stil appellerer til de unge læsere.”

– Til slut skal jeg høre, om fantasy stadig er in?

“Der laves stadig fantasybøger, men ikke så meget som før. Det er, som om den realistiske genre tiltrækker de unge læsere mere i øjeblikket.”

Man kan læse om Teri Terrys bøger på Nyt Nordisk Forlags hjemmeside og se et videoklip med forfatteren på:

http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/boerneboeger/869-slettet.html

Teri Terry deltager også i bogmessen i Bella Centret til november.

Og så er det i dag 75 år siden, Danmark blev besat af Tyskland. Med afsæt i mit lille Astrid Lindgren-tema og interviewet med Lise Heilesen om børne- og ungdomsbøger, virker det derfor oplagt at runde dagens blog af med dette citat:

“Et barn, som ikke føler sig elsket af sine forældre, og som ikke kan finde andet at give kærlighed til og få kærlighed af, vokser selv op og bliver et ulykkeligt og ofte kærlighedsløst menneske, som kan gøre meget skade på sin vej gennem livet. Intet er mere sikkert, end at verdens skæbne afgøres i børneværelserne. Der afgøres det, om morgendagens mænd og kvinder bliver mennesker med sunde sjæle og gode viljer eller forkrøblede individer, som benytter enhver lejlighed til at gøre tilværelsen lidt mere vanskelig og besværlig for deres medmennesker. Selv de statsmænd, som skal råde over menneskers skæbne i morgendagens verden, er små børn i dag.” (Fra Astrid Lindgrens debatindlæg “Mer kärlek!” i tidsskriftet Perspektiv, september 1952)

Ung i kærlighed og krig

Posted on 07/04/2015 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Selvom mit lille tema om Astrid Lindgren er slut for denne gang, vil både forfatteren og hendes værker stadig dukke op på min blog i ny og næ. Og jeg har heller ikke sluppet børnelitteraturen endnu. Men før jeg blogger videre om den, vil jeg gerne skrive et par ord om Klaus Rifbjerg, der som bekendt døde påskelørdag.

Klaus Rifbjerg var en af de store sværvægtere i dansk litteratur. Som mange andre forbinder jeg ham nok især med “Den kroniske uskyld”. Jeg tilhører en af de talrige generationer af gymnasieelever, for hvem hans debutroman var fast pensum. Og hold op, hvor gjorde den bog indtryk på os! Det er det eneste skønlitterære værk, jeg husker, piger og drenge var lige begejstrede for i min gymnasietid.

Skrevet 30 år før vi selv satte den hvide hue på vores mere eller mindre uskyldige hoveder, slog historien om Janus, Tore og Helle ned i os som et lyn. Jeg husker beskrivelsen af de tre unge og deres udvikling fra puberteten til voksenlivet lige så klokkeklart, som havde de været mine klassekammerater.

Mine venner og jeg slugte skildringen af trioens venskab og den idealiserede kærlighed mellem Tore og Helle råt, og vi led med parret og deres tro væbner, Janus, da Fru Junkersen, slangen i paradis, brutalt frarøvede dem uskylden med tragiske konsekvenser til følge.

Helt kort kan man måske sige, at hvis min barndom var rundet af Astrid Lindgren, kom min ungdom – i hvert fald en overgang – til at stå i Klaus Rifbjergs tegn.

Det kan godt være, at “Den kroniske uskyld” er røget ud af folkeskolens kanon, men det fratager ikke romanen dens klassikerstatus, og jeg er ret sikker på, at Janus, Tore og Helle vil vedblive at bevæge deres jævnaldrende mange år endnu.

Nu skal min blog jo ikke kun handle om klassikere. Derfor vil jeg til slut gøre opmærksom på en ny ungdomsbog, der udkommer på Gyldendal i dag.

I sin skønlitterære debut “Blindskud” tager forfatteren Jakob Fälling livtag med emnet drenge og krig. Hovedpersonen Nik spiller hardball med sine venner i skoven, men en dag går det galt, og han må hente hjælp hos sin storebror, der er vendt hjem fra Afghanistan. Romanen bygger både på research, Jakob Fälling har lavet i forbindelse med tidligere bøger, og hans egne personlige erfaringer.

Læs mere om, hvad der sker i børnelitteraturen netop nu, når jeg skriver om Børnebogmessen i Bologna på torsdag!

Smuk som de svenske elve

Posted on 02/04/2015 by kigindibogensverden under Astrid Lindgren, Tips og klummer

Hvis jeg ikke var helt enig med Politikens betegnelse af Ronja Røverdatter som “Pippis arvtager”, er jeg til gengæld enig med avisens anmelder Steffen Larsen i, at “Brødrene Løvehjerte” er “Verdens bedste børnebog”! (Politiken, 6.12.2003)

Poesi og filosofi går op i en højere og skønnere enhed i denne historie om to brødres kamp mod det onde – en fortælling, der flyder lige så smukt og medrivende som de svenske elve.

Vi følger Tvebak og Jonatan på 10 og 13 år, sønner af en fattig syerske, og hvordan de bliver til Brødrene Løvehjerte i Nangijala. Ved første øjekast et paradis, men som i ethvert paradis er her en slange – i dette tilfælde en ond diktator ved navn Tengil.

Det er en historie om det godes kamp mod det onde, frihed og diktatur, kærlighed og had, liv og død. Centralt står budskabet om at følge sin samvittighed, som Jonatan forklarer Tvebak, er der ting, man er nødt til at gøre, for “Ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort.”

Visse steder er denne fortælling fra lejrbålenes og eventyrenes tid lige så sørgelig, som den er smuk.

Af netop den grund viger mange forældre længe uden om at læse bogen højt for ungerne. Det er forståeligt, men pas på ikke at undervurdere poderne!

Da Politiken interviewede Astrid Lindgren i december 1973 og ville vide, om børn kunne rumme bogens dødstema, svarede hun:

“Hvorfor ikke? Børn er ikke nær så bange for døden som voksne. Mange voksne må have en voldsom skræk for døden, har jeg fundet ud af, efter at Brødrene Løvehjerte er udkommet (…) For mig er der ikke noget forkert i at give børn en fortrolighed med døden gennem et eventyr. De har endnu ikke erfaring til at overskue realiteterne (…) Børn er ikke bange for døden endnu. De er bange for at blive ladt alene.”

I kølvandet på udgivelsen kunne forfatteren også berette om børn, der takkede hende for en slutning, de fandt lykkelig, og for en bog, der gav dem trøst.

Efter min mening bør ingen – hverken børn eller voksne – snyde sig selv for den store, stærke og smukke oplevelse, “Brødrene Løvehjerte” er. Det er også grunden til, at jeg runder mit lille tema om en af verdens bedste forfattere af for denne gang med en omtale af den bog.

En smukkere roman om kærlighed, liv og død, mod og angst er ikke skrevet!

Læs med, når jeg skriver videre på bloggen nu på tirsdag!

Fars pige gør oprør

Posted on 31/03/2015 by kigindibogensverden under Astrid Lindgren, Tips og klummer

“Pippis arvtager. En ny person, Ronja Røverdatter er kommet til i den svenske forfatterinde Astrid Lindgrens populære børnebogsfamilie …”

Sådan skrev Politiken på avisens forside den 11. november 1981. “Ronja Røverdatter” var udkommet i efteråret og allerede solgt i 100.000 eksemplarer, da Politikens Ninka interviewede forfatteren.

Jeg ved ikke, om jeg er enig i sammenligningen med Pippi. For jeg synes nu, hun er noget i sin helt egen ret denne lille iltre mørkhårede heltinde kaldet Ronja, der trods stor kærlighed mellem far og datter ikke vil løfte den fædrene arv og stjæle fra de rige for at give til sig selv, men som knytter et ubrydeligt bånd til den rivaliserende røverhøvdings søn Birk. Et venskab så varmt, så dybfølt og så stærkt, at det tangerer et Nordens Romeo og Julie-forhold, men lykkeligvis med en muntrere udgang.

Vi læste bogen højt, da familien var i Småland sidste sommer, og med tilbageholdt åndedræt fulgte vi de to røverbørns venskab, liv og kamp for at overleve i en natur, der kan være lige så brutal, som den kan være betagende. En natur, vi selv oplevede på nærmeste hold samtidig med læsningen af romanen.

Bogen berører så mange eviggyldige temaer, at den vil vedblive at gribe børn og voksne til alle tider: kærlighed, venskab, børns smertefulde, men uundgåelige løsrivelse fra deres forældre, naturen og menneskets samhørighed med den, liv og død.

Man behøver ikke være barn eller have børn/børnebørn for at kaste sig over historien om Ronja og Birk – det er nok bare at være menneske.

Og så tror jeg ikke, at jeg har læst nogen smukkere skildring af foråret. Bedre end nogen anden, formår Astrid Lindgren at indfange og beskrive denne årstids på én og samme tid skønne saliggørende væsen og voldsomme vitalitet. En fødsel så heftig, at den kan tage pusten fra én, er foråret.

Som i mange andre af Astrid Lindgrens bøger er det også her Ilon Wiklands illustrationer, der på bedste vis supplerer forfatterens ord.

Hvis jeg skal koge, hvad jeg har at sige om denne klassiker, ned til tre ord, må det være:

Vidunderlig, læs den!

Læs med, når jeg omtaler “Verdens bedste børnebog” nu på torsdag!

En dag i Lindgrens ånd

Posted on 26/03/2015 by kigindibogensverden under Astrid Lindgren, Reportager

I juli sidste år tog min familie og jeg igen til “Astrid Lindgrens Värld”, men denne gang udvidede vi besøget til forfatterens barndomshjem Näs – og det fortrød vi ikke!

Astrid Lindgrens Näs og det tilhørende museum er virkelig et besøg værd, og ligesom oplevelsesparken ligger de i Vimmerby. Børn og voksne får her lov at opleve de omgivelser, som den verdensberømte forfatter voksede op i, og som inspirerede til så mange af hendes vidunderlige fortællinger.

Astrid Lindgrens barndomshjem Näs (Foto: JayJay)

Astrid Lindgren blev født den 14. november 1907 i det smukke røde hus, og hun sørgede for, at det i dag er indrettet og fremstår, som det tog sig ud i hendes barndom. Desværre nåede vi ikke rundvisningen indenfor, så den må vi have til gode. Til gengæld kunne vi nyde solen, mens vi gik rundt i den have, hvor hun og hendes søskende legede for hundrede år siden.

Men også museet er en dejlig oplevelse og helt i Lindgrens ånd. Der er en dansk audioguide til voksne og en til børn. Man ser de samme udstillinger om Astrid Lindgrens liv, men formidlingen af dem er forskellig. Min mand og jeg valgte den for voksne, men kunne også have snuppet børneudgaven i stedet. I hvert fald var familiens yngste vildt begejstret for sin version. Et berømt citat fra “Brødrene Løvehjerte” kombineret med en bestemt del af udstillingen blev skelsættende for vores barn, der før besøget ikke turde få hovedet under vand, men nu var fast besluttet på at følge den store forfatters ord om at turde trodse sin egen frygt – for ellers er man “bare en lille lort”. Det blev efterfølgende til mange udspring i den svenske skærgård, og vi har flere gange siden sendt Lindgren en kærlig tanke.

Besøg den hyggelige café på Näs.
(Foto: JayJay)

Når man således modigere og bedre rustet til livet træder ud af museet, bør man unde sig selv en forfriskning i den hyggelige museumscafé. Vi fik ægte svenske “köttbullar”, som vi nød på den skønne terrasse under de hvide parasoller i sommervarmen.

Og så kunne man tro, at vi var blevet mætte af Lindgren – men nej! Det bliver vi vist aldrig i min familie, så vi satte kursen mod virkelighedens Katholt. Det var her filmene om Emil fra Lønneberg blev indspillet i 1971-73, og heller ikke i dag kan man forestille sig et mere idyllisk landbrug.

Gladere grise end dem på Katholt findes næppe.
(Foto: JayJay)

Grisene løber rundt med krølle på halen i en gammeldags svinesti, og man tænker straks på Emil og Grisepjokket. En hest, der ligner Emils gode gamle Lukas, græsser i folden, og hønsene render frit omkring – dog pinligt ædru og ikke hønefulde af gærede kirsebær som i Lindgrens historie.

Hovedbygningen ejes af den samme familie, som dengang optagelserne stod på, og her må man ikke gå ind, men til gengæld er resten af grunden åben for Emil-glade børn og voksne. Og hvis man vil se de naturskønne omgivelser lidt fra oven, er der stylter, man kan stavre omkring på.

Den skønne Katholt-grund anno 2014.
(Foto: JayJay)

Skammekrog eller fristed - uanset hvad er resultatet af Emils tid i Snickerboa et smukt resultat. (Foto: JayJay)

Skammekrog eller fristed – uanset hvad er resultatet af Emils tid i Snickerboa smukt.
(Foto: JayJay)

En publikumsmagnet er selvfølgelig Snickerboa – værkstedet med alle figurerne, som Emil snittede de utallige gange, han blev jaget herud. Selv træstubben står her, som om den lille gæve gut just havde siddet her og snittet nok en trædukke.

Alfreds karlekammer og Nissehuset (lokummet, hvor Emils far sad fast) er her naturligvis også, og så er her en hyggelig butik med en lille udstilling om filmoptagelserne.

Vi var så opløftede af det dejlige sted og den rolige atmosfære, at vi slet ikke havde lyst til at tage derfra, og den dag, der begyndte med Näs og sluttede på Katholt, har vi levet længe på siden.

Læs med, når jeg omtaler “Pippis arvtager” på tirsdag!