Nok har sommeren på de nordlige breddegrader været solfattig, men det betyder heldigvis ikke, at den har været fattig på oplevelser.

Ferien bød således på en fin oplevelse for min familie og mig, da vi besøgte den svenske forfatter Selma Lagerlöfs barndomshjem, Mårbacka, i Värmland.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Herhjemme er Selma Lagerlöf især kendt for debutromanen “Gösta Berlings saga”, “Jerusalem” og “Nils Holgerssons Underbara Resa Genom Sverige”.

Beretningen om lilleputten Nils Holgerssons færd på ryggen af en gås er en klassiker og overgås i ry blandt nordiske børnehistorier kun af H. C. Andersens eventyr.

I forfatterens fodspor

Det er også en model af den lille gut og gåsen, der hilser os velkommen denne julidag, hvor temperaturen er sprunget op på 27 grader, og solen skinner fra en sjældent klar blå himmel over huset, hvor Lagerlöf blev født og døde.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

Mårbacka ligger i betagende smukke omgivelser. Der hører en dejlig frugthave, bugnende blomsterbede og et kæmpe bur med påfugle til, ligesom der ligger en hyggelig café og lille butik på grunden.

Vi starter med en rundtur i barndomshjemmet, hvor en tysk guide på flydende svensk beretter om den verdensberømte forfatter. Hun fortæller, at det oprindelige barndomshjem er bygget ind i det hus, Lagerlöf lod opføre i 1921-1923. Allerede i 1907 havde Lagerlöfs litterære succeser muliggjort, at hun købte Mårbacka tilbage. Faderen havde mistet gården, da han gik konkurs, og det var forfatterens store ønske at generhverve den.

Farmor fortalte

Mårbacka udgør en hjørnesten i, ja, måske selve fundamentet for Lagerlöfs forfatterskab. Det var her i børneværelset, at farmoren fortalte historier for hende og hendes søskende, myter og sagn, der nærede hendes fantasi og blev en væsentlig inspirationskilde for forfatteren. Lille Selma tog historierne til sig i en sådan grad, at hun kom for sent i skole med blæk på fingrene, fordi hun skrev om natten.

I dag er børneværelset en del af stuen, som er dekoreret med tegninger af Lagerlöfs morbror, Christofer Wallroth, og overalt står der gaver til forfatteren. Vildgåsen ude i entreen er en gave fra to drenge, der fandt den død og gav den til Lagerlöf, som lod gåsen udstoppe, og siden strøg den over fjerene, hver gang hun gik forbi den.

Nils Holgersson

Vi fortsætter ind i spisestuen, hvor skabe står proppet med porcelæn, som forfatteren elskede. Også her blev der fortalt historier, når gæster fra nær og fjern kom forbi og i mangel af tv, radio (og computer) lod de mundtlige fortællinger flyde frit og på den måde underholdt ung som gammel i det Lagerlöfske hjem.

Selma blev aldrig gift og fik børn (vi får senere at vide, at hendes livs store kærlighed hed Valborg Olander), men hun fik en “fosterson”, en forældreløs dreng, ved navn Nils Holgersson. Ifølge guiden bankede den seksårige dreng selv på hos Lagerlöf og spurgte, om ikke han måtte blive hendes “fosterson”. Hun sagde ja, og de blev tæt knyttet til hinanden og bevarede kontakten, da han emigrerede til USA. Guiden oplyser, at hans barnebarn gæstede Mårbacka to dage før vores besøg.

Kvindesagen

Da Selma Lagerlöf var 23 år, tog hun til Stockholm for at uddanne sig til lærer. Hendes far ville have, at hun skulle blive hjemme og tage sig af sine forældre, så hun måtte låne penge af sin bror, Johan. I hovedstaden blev hun optaget af kvindesagen og klippede sit hår kort, hvilket var usædvanligt for den tid.

Som forfatter var Lagerlöf også foregangskvinde. Et mandligt medlem af Det Svenske Akademi udtalte, at kvinder, der skriver, er som hunde, der prøver at gå på to ben! Flere kritikere fandt hendes skrivestil for let, barnlig og fantasifuld. Bogen om Nils Holgersson, der var bestilt som undervisningsmateriale til svenske skolebørn, blev sågar forbudt nogle steder, fordi den var for sjov (!) at læse.

Superstjernen Selma

Trods konventionerne blev Lagerlöf en stor forfatter, ja, en litterær superstjerne. Hun fik Nobelprisen i Litteratur i 1909 og blev medlem af Det Svenske Akademi i 1914. Nobelprismedaljen gav hun til finnerne under Den Finske Vinterkrig (1939-1940), så den kunne smeltes om og hjælpe dem økonomisk. Siden blev medaljen købt tilbage. I biblioteket på Mårbacka lader guiden en kopi af den gå rundt.

Talrige værker fylder hylderne i forfatterens bibliotek, og mens vi stjæler et glimt af titlerne, heriblandt et par stykker om den amerikanske borgerkrig, fortæller guiden, at Lagerlöfs status og berømmelse var så stor, at folk valfartede til Mårbacka for at få et glimt af hende. Forfatteren gik ud på balkonen og vinkede til dem i bedste dronningestil, men når ståhejen omkring hendes person blev for meget, klædte hun husholdersken ud som sig selv, så denne kunne agere stand-in. Vi får også at vide, at Lagerlöf var en flittig brevskriver, og at en stor del af hendes korrespondance på 42.000 (!) breve først måtte læses 50 år efter hendes død.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

Efter rundturen i huset ser vi udstillingen om filmatiseringerne af bøgerne i en lade. En svale har bygget rede på en tværgående loftsbjælke, og i det tilstødende lokale fortæller dyredukker i naturlig størrelse om livet på landet i gamle dage.

Vi runder besøget på Mårbacka af i caféen og i butikken, hvor vi køber bøger, postkort og honning fra Mårbacka – herlige minder fra en herlig dag 🙂

Du kan læse mere om Selma Lagerlöfs barndomshjem her: http://www.marbacka.com/