Bog til bogelskere

“Intet menneske er en ø; Enhver bog er en verden”.

Citatet står på skiltet over indgangen til Island Books – boghandelen, der er omdrejningspunktet i “Historien om A. J. Fikrys liv”.

Ophavsmanden til første del af citatet er den engelske digter John Donne, hvis ord blev gjort berømte af Hemingway i “Hvem ringer klokkerne for?”: “Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.”

Og det er netop det, Gabrielle Zevins lille perle af en roman handler om.

Romanen udkom på dansk i 2015.

Romanen udkom på dansk i 2015.

Tab og fund

A. J. Fikry ejer Island Books på Alice Island i New England. Han er en lille, spinkel mand i slut trediverne, der foretrækker smalle litterære titler, og som et par år forinden har mistet sin højt elskede kone og kompagnon i en bilulykke.

Plaget af sorg søger han trøst i flasken, en blanding af kynisme og blaserthed og sit private eksemplar af “Tamerlane”, en yderst sjælden digtsamling af Edgar Allan Poe til en anslået værdi af 400.000 dollars. Den værdifulde bog skal sikre hans pension og er hans eneste lille håb for fremtiden.

Efter at have opført sig rædselsfuldt over for Amelia Loman, salgsrepræsentant for et mindre bogforlag, drikker A. J. Fikry sig sanseløst beruset. Da han vågner næste dag, er “Tamerlane” væk. Stjålet!

Ude af sig selv søger han hjælp hos den venlige politimand Lambiase, men politiets efterforskning af sagen er resultatløs.

A. J. Fikry må udsætte sit otium og drive Island Books en rum tid endnu. Men så en dag gør han i sin forretning et højst usædvanligt fund, der ændrer hans liv for altid!

Guf for bogelskere

Romanen er med Island Books som omdrejningspunkt, personernes store kærlighed til litteratur og sine talrige litterære referencer guf for enhver bogelsker.

Man er i godt selskab med A. J. Fikry, Amelia Loman, Lambiase og romanens øvrige personer i det lille øsamfund, og jeg var helt ked af at forlade dem efter endt læsning.

Forfatterens tone er let og humoristisk. Så har man lyst til at læse en intelligent, vittig, livsbekræftende og rørende lille bog om mennesker, der sander, at de er “et stykke af fastlandet”, kan jeg varmt anbefale “Historien om A. J. Fikrys liv”.


Gabrille Zevin (f. 1977) er litteraturuddannet fra Harvard University og har skrevet ungdoms- og voksenbøger samt filmmanuskripter. “Historien om A. J. Fikrys liv” er hendes ottende bog, og romanen er solgt til udgivelse i 28 lande.

København læser mænd

Mænd er temaet for litteraturfestivalen Kbh Læser, der starter i morgen. I år kan man blandt andet låne og læse i David Bowies yndlingsbøger.

Kbh Læser er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor litteraturen og læselysten slippes løs i hovedstaden. Festivalen varer i år fra den 26. februar til den 6. marts. I løbet af de ti dage kan det læseglade publikum deltage i en lang række arrangementer i byen. Her er et lille udpluk:

Bowie og bøgerne

David Bowie var en stor læsehest og oplistede engang sine 100 yndlingsbøger, der nu udstilles på Valby Bibliotek og er til at låne eller kigge i på stedet. Biblioteket byder også på et Bowie-læsehjørne, hvor man kan høre et udvalg af hans musik via iPads, som rummer et arkiv med lyd, tekst og fotos fra en lang karriere.

Fans kan også få en aften om David Bowie. Forfatter og rockjournalist Jan Poulsen har mødt den britiske rockmusiker flere gange og skrevet biografien “David Bowie – fra station til station”. Han vil føre publikum gennem musikken og de tekster, som har inspireret generationer af digtere, og fortælle om Bowies betydning for dansk kultur. DJ Michael Møller vil spille Bowie og Bowie-relateret musik. Der er så stor interesse for foredraget, at arrangørerne allerede har annonceret en ekstra aften.

Dostojevskij og teatret

Ved arrangementet “Fjodor Dostojevskij – mænd på randen af nervøst sammenbrud” kan man opleve teater, musik og et foredrag om den berømte russiske forfatter. Der vil være uddrag af teaterstykker ved skuespiller Viktor Melnikov og musiker Adam Ørvad, og dramaturg Solveig Gade fortæller om at iscenesætte klassikerne.

Mandens rolle gennem historien

På Nationalmuseet sætter de fokus på mandens rolle gennem 300 års kulturhistorie. Man kan opleve mandens forandring i Danmarkshistorien belyst gennem litterære, historiske værker og få en omvisning, hvor man bliver klogere på opfattelsen af maskulinitet og det at være mand fra 1700-tallet til i dag.

De litterære selskaber byder på arrangementer om James Joyce, Edgar Allan Poe og en række andre store forfattere.

Endvidere kan man høre bogaktuelle Peder Frederik Jensen fortælle om sin nye roman “Vold”, der handler om, hvordan ofre bliver voldsmænd og omvendt; og den prisvindende schweiziske forfatter Monique Schwitter samtaler om sit værk Eins im Anderen, som forlaget Rosinante udgiver på dansk i 2017.

Der er mange flere arrangementer, og man kan se hele programmet for festivalen her:

http://www.kbhlaeser.dk/program/?ct=t%28Julens_b_ger_201512_7_2015%29&mc_cid=bb8084305b&mc_eid=8046227e03

Læs om baggrunden for Kbh Læser her: http://www.kbhlaeser.dk/om-festivalen/

God litteraturfestival!

Madkultur

Ny bog forsvarer den daglige madlavning og det fælles måltid som pause og som fællesskabsmarkør.

I dag udkommer “Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage” – en kogebog, der ifølge Gyldendal er fyldt med “smagfulde og ofte grønne retter, der alle kan laves efter endt arbejdsdag og som ikke kræver hverken særligt udstyr, rejser udenlands efter ingredienser eller et kursus i franske teknikker, inden man kan gå i gang.”

KogebogForfatteren er Anne-Sophie Lahme, som er vokset op med en mor, der ikke gad lave mad, men som har opdaget, at den daglige dosis køkkenterapi, er det, der gør hende gladest i en travl hverdag. Det er den køkkenterapi, hun deler ud af i debutkogebogen.

De otte kapitler indeholder 70 opskrifter, som tager læseren med fra morgenmad, over frokost, fisk, salater, aftensmad og desserter.

Opskrifterne skulle være lette at gå til og være tilpasset en presset hverdag. De fleste er beregnet til to personer, så man kan halvere eller gange op afhængig af, om man er single eller lever i en kernefamilie.

Tidsånd og tidnød

Markedet vrimler allerede med kogebøger af enhver art, men “Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage” rammer tidsånden:

Mad optager i den grad danskerne. Vi sluger “Den store bagedyst” og programmer med Brødrene Price og Mette Blomsterberg, dyrker restauranter og deler i stor stil madoplevelser på Facebook. Forleden kunne man i Politiken tilmed læse om den individualisme, der er vundet frem i vores kostvaner og de konflikter, det kan give.

Hertil kommer behovet for en pause i hverdagens stress og jag, hvor mange søger mod mindfulness og meditation for at få et pusterum.

Og endelig klager mange over konstant tidnød. Lange arbejdsdage og talrige gøremål betyder, at de færreste kan bruge en halv dag på at forberede aftenens måltid.

Det kan være svært at finde tid til at lave mad i dagens Danmark … eller kan det?

Selv om en kogebog, der slår tre fluer med et smæk (madlavning som pause på kort tid), sikkert falder på et tørt sted, kan jeg ikke lade være med at spørge, hvad der ville ske, hvis vi fortravlede danskere lagde lige så meget tid i at lave vores aftensmad, som vi lægger i motionsløb, fitness, yoga og i at være online?

Har vi reelt ikke tid til at stå bøjet over gryderne, eller er der bare så mange andre ting, vi også gerne vil?

Det spørgsmål kan nok kun den enkelte dansker give svaret på.

Og hvis man bare ikke er bidt af en gal kok eller er nødt til at gå på kompromis med kogekunsten i hverdagen, skulle der altså være hjælp at hente i “Køkkenterapi” 🙂


Du kan læse Politikens artikel om danskernes individuelle kostvaner her: http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE3046024/nye-kostvaner-kan-give-krig-paa-kniven/

Hævneren i vildmarken

Handelsrådgiver for præsident Obama skrev bogen bag succesfilmen “The Revenant”.

Filmen, der er instrueret af Alejandro G. Iñárritu med Leonardo DiCaprio i hovedrollen som Hugh Glass (han har aldrig spillet bedre), er en visuelt storslået oplevelse og en uhyre barsk historie om en mands kamp for at overleve i den amerikanske vildmark tilbage i 1800-tallet.

Jægeren Hugh Glass angribes af en bjørn, og hans rejsefæller overlader ham mere død end levende til sin egen skæbne. Fuld af hævnfølelse kæmper Glass sig flere hundrede kilometer tilbage til noget, der ligner civilisationen, gennem et landskab hærget af snestorme og fyldt med indianere, som langt fra alle er den hvide mand venligt stemt.

The RevenantVirkelig historie

Som mange andre mesterværker på det hvide lærred er “The Revenant” baseret på en roman. Forlægget til filmen er Michael Punkes “The Revenant: A Novel of Revenge”, der bygger på den virkelige historie om den amerikanske pioner og pelsjæger Hugh Glass (1783 – 1833).

På General Ashleys ekspedition i 1823 blev Glass angrebet af en bjørn og forladt af sine rejsefæller uden forsyninger og våben, hvorefter han måtte kravle og humpe 320 kilometer tilbage til Fort Kiowa i South Dakota.

Forfatter med mundkurv

Oprindelig ville Michael Punke, der er professor, advokat og politisk rådgiver, skrive en politisk roman. Men i stedet fik Hugh Glass’ historie Punke til at skrive sig vej ud af Washington D. C. tilbage til det åbne land under den vidtstrakte himmel. Mange af naturbeskrivelserne i bogen er inspireret af forfatterens egne udendørsinteresser heriblandt fiskeri og af hans barndomsoplevelser i delstaten Wyoming.

Bogen fik pæne anmeldelser, men gik ellers upåagtet hen ved udgivelsen i 2002. I forbindelse med filmatiseringen af “The Revenant” blev den genudgivet i januar 2015.

Imidlertid kunne Michael Punke i sin egenskab af amerikansk ambassadør ved Verdenshandelsorganisationen (WTO) ikke deltage i lanceringen af genudgivelsen. Præsident Obama udnævnte ham til denne post i 2009, og det betyder, at Punke har måttet afstå fra at deltage i enhver markedsføring af såvel bog som film. Efter sigende forhindrer hans diplomatrolle i WTO ham endda i at signere eksemplarer af romanen.

Mundkurv eller ej, så er filmatiseringen af “The Revenant” en succes: Filmen har fået rosende anmeldelser, vundet tre Golden Globes og er nomineret i 12 kategorier ved dette års Oscar-uddeling.

Så hvem ved, måske kalder de åbne vidder igen, når Punke slipper ud af de smalle politiske korridorer …


Læs mere om virkelighedens Hugh Glass her: https://en.wikipedia.org/wiki/Hugh_Glass

Ny roman af Yann Martel

På tirsdag udkommer “The High Mountains of Portugal”, som er skrevet af forfatteren til den internationale bestseller “Pi’s liv”.

Da den canadiske forfatter Yann Martel i 2003 fik udgivet “Pi’s liv” på dansk, havde jeg den store fornøjelse at følge med ham rundt i de dage, han var i Danmark.

Forfatteren var overmåde sympatisk, og indimellem de mange interviews han gav til dansk presse (blandt andet i Zoologisk Have, som han var ret imponeret af), talte vi om det at skrive og meget andet.

Jeg var og er stadig meget begejstret for hans Man Bookerpris-vindende roman. “Pi’s liv” er en vidunderlig og original læseoplevelse, og at mange deler den opfattelse, bekræftes af salgstallene, idet bogen er solgt i syv millioner eksemplarer.

Martel-forsideStore forventninger

Nu er Yann Martel aktuel med sin fjerde roman “The High Mountains of Portugal”, der udkommer på engelsk den 2. februar.

Handlingen starter i Lisabon i 1904. Hovedpersonen Tomas finder en gammel dagbog, som synes at gemme på en stor hemmelighed. Romanen knytter tre forskellige historier sammen til et road trip på tværs af fire århundreder og to kontinenter med kærlighed, tab og hjertesorg som temaer. Som i Martels øvrige romaner spiller dyr en væsentlig rolle.

Selv anmeldere, der ikke brød sig om Martels tredje bog “Beatrice og Vergil”, har haft store forventninger til hans nye roman. Bogen er blevet anmeldt i blandt andet The Guardian, hvor Ursula Le Guin er forbeholden, hvorimod Ron Charles fra The Washington Post kalder “The High Mountains of Portugal” Martels bedste roman siden “Pi’s liv” og skriver:

“Martel’s writing has never been more charming, a rich mixture of sweetness that’s not cloying and tragedy that’s not melodramatic.”

Must read-liste

Yann Martel er ikke den eneste forfatter, der stilles store forventninger til. Tager man et kig på de skønlitterære værker, der foruden “The High Mountains of Portugal” er på britiske The Week Magazine’s must read-liste 2016, finder man:

  • Javier Marias “Thus Bad Begins” – en roman, der udspiller sig i 1980’ernes Spanien, hvor assistenten for en berømt filmskaber fanges i et trekantsdrama med tråde til Franco-regimet.
  • Helen Oyeyemi “What Is Not Yours Is Not Yours” – en novellesamling inspireret af eventyr og mørke hemmeligheder skrevet af en af Storbritanniens nye toneangivende forfattere.
  • Mark Haddon “The Pier Falls” – en novellesamling om krig og naturkatastrofer.
  • Annie Proulx “Barkskins” – forfatteren til “Brokeback Mountain” har brugt ti år på sin nye roman, der allerede inden udgivelsen spås at blive en bestseller. Historien foregår i 1600-tallets Ny Frankrig (den del af Nordamerika, der blev koloniseret af franskmænd), Kina og New Zealand og handler om to kolonister, deres prøvelser og sorger. Filmrettighederne er solgt, og en miniserie planlægges sendt i 171 lande på 45 sprog.

Læs artiklen i The Week Magazine her:

http://www.theweek.co.uk/63980/must-read-books-of-2016-five-top-predictions

Bøger på vej

En ny krimi fra Harry Potters “mor”; en mand, der prøver at flygte fra sine skæbnedrømme; og tre kinesere med en fortid, der tærer på sjælen.

Kig ind i bogens verden har taget et kig på nogle af de bøger, der udkommer i begyndelsen af året:

Doerr_new copyAnthony Doerr, der fik Pulitzer-prisen for “Alt det lys vi ikke ser”, er aktuel med “Noget om Grace”.

Romanen handler om de små mirakler, der på et sekund afgør vores skæbner, om sorg og savn, men også om kærlighed og omsorg.

David Winkler drømmer begivenheder, før de sker. Da han drømmer en drøm, som vil knuse hans liv, flygter han til en caribisk ø.

“Noget om Grace” udkommer på dansk på Politikens Forlag.

Politikens Forlag udgiver også “Klog er noget, man øver sig på”. Ifølge forlaget giver Sofie Münsters bog konkrete redskaber til, at forældre kan ruste deres børn til succes i skolen og i livet. Nøgleordet er selvkontrol!

Livets grænse

Hos Lindhardt og Ringhof finder man blandt årets første titler “At være dødelig – om livsforlængelse og livskvalitet”. Medicinske fremskridt skubber hele tiden grænserne for overlevelse, og vi er blevet stadig mere løsrevet fra det faktum, at vi er dødelige. Forfatteren Atul Gawande vil lære os at acceptere livets grænser.

Verden af lave

Flere af årets kommende udgivelser hos Gyldendal rammer tidsånden.

Den schweizisk-israelske filosof og psykolog Carlo Strenger argumenterer i “Civiliseret foragt” for, at Vesten må genopdage kærligheden til og forsvaret for oplysningstidens værdier. I Strengers optik har kulturrelativismen og den politiske korrekthed gjort os ude af stand til at forsvare basale vestlige værdier af frygt for at træde andre kulturer over tæerne.

Zimeray_new copyI “Jeg har set det samme ansigt overalt” fortæller Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, om sine mange møder med umenneskelige grusomheder i nogle af verdens værste brændpunkter. Zimeray har blandt andet været i Rwanda, Burma, Colombia, Libyen, Tjetjenien og Congo og oplevet, at lidelsen er den samme, uanset hvor han har opholdt sig, forbi mennesket er universelt.

Med bogen ønsker Zimeray at gøre opmærksom på menneskerettighedernes svære vilkår mange steder i verden og at bekæmpe ligegyldighed og glemsel.

Erlend Loes nye roman hedder “Enden på verden som vi kender den” (noget mange sikkert føler i disse tider). Hovedpersonen, Doppler, synes, at verden er af lave og vendte for flere år siden civilisationen ryggen og flygtede ud i vildmarken. Men nu vil han hjem til familien i Oslo. Han sætter elgen Bongo i en pension for hjortedyr og glæder sig til at gense kone og børn, men ikke alene er hans gamle hus malet blåt, hans eget navn er også fjernet fra postkassen og et nyt sat ind …

Rowling og Kina

Der er også nyt på krimifronten med “Ondskabens høst” – tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. Romanen er skrevet af Robert Galbraith, som er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatter til Harry Potter-bøgerne.

Yiyun Li-forsideEndelig har Gyldendal efter eget udsagn “et fængslende og skarpsindigt mysterium” på programmet med Yiyun Li’s roman “Et rum større end ensomheden”.

Moran, Ruyu og Boyang blev som unge indblandet i et mistænkeligt “uheld”, der endte med forgiftningen af en af deres venner. Nu – 20 år efter – bor Moran og Ruyu i USA og Boyang i Kina, men fortidens hændelse vil ikke slippe sit tag i dem …

Det er en roman om mindets værdi, tabets kraft, og hvordan fortiden kan tære på sjælen.


Selvfølgelig er der mange flere forårstitler på vej end de her nævnte, og flere af dem vil blive omtalt/anmeldt i de kommende måneder her på bloggen 🙂

Lydbogsføljeton

Har du lagt mærke til kæmpeplakaterne med den unge mand, der flækker i et grin, og den midaldrende kvinde, der spærrer øjnene op, mens de har høretelefoner på?

Det kan også være, du har set tv-klippet med en kvindelig kondiløber, der smelter sammen med et andet univers midt i en skov.

Hvad enten man er på gåben eller med bus, er reklamerne for lydbogstjenesten Storytel svære at komme udenom i gadebilledet.

Nu er forlaget Rosinante & Co. sprunget med på vognen!

I fredags var der premiere på et nyt føljetonformat til lydbogslyttere, som er blevet til i et samarbejde mellem Rosinante & Co. og Storytel, og de næste fire fredage kan man lytte med på føljetonen, som er den første af sin slags i Danmark.

HBO og Netflix

Formatet er inspireret af tv-streamingtjenesterne HBO og Netflix, der har verdensomspændende succes med egenproducerede tv-serier som “House of Cards”.

Historien, som lytterne kan følge over fem fredage, hedder “En ærlig mand” og er skrevet af forfatter Lars Kjædegaard og indlæst af skuespiller Carsten Bjørnlund.

De fem afsnit bygger på den første bog i Kjædegaards “Montebello-trilogi”, der udkom fra 2006-2008.

Hovedpersonen Poul passer sine forældre, Inger og Arne. Men en dag får Poul en større sum penge. Da han har talegaverne i orden og nu også penge på lommen, starter han sin biks “Ærligt nærvær”, hvor han giver gratis råd om alt mellem himmel og jord. Poul er ikke bange for at give sin ærlige mening, men hans råd er en torn i øjet på kommunens institutionaliserede sagsbehandlerkultur, og hans virksomhed får konsekvenser for hans egen familie.

Moderne sjælesørger

På Storytels hjemmeside fortæller forfatteren Lars Kjædegaard blandt andet:

“Hele dynamikken omkring Poul Helweg tager udgangspunkt i, at mange mennesker ikke har nogen at tale med. Men Poul Helweg stiller sig til rådighed. Han er en begavet og desuden meget tiltrækkende mand. Og ved at gøre ham til en slags moderne sjælesørger for almindelige borgere, kan de enkelte afsnit af ’En ærlig mand’ gennemspille og forholde sig til stort set alle det moderne livs problemer.”

Man kan følge lydbogsføljetonen hver fredag til og med den 5. februar, hvis man er abonnent på Storytel. Læs mere på: www.storytel.dk

Føljetonen udgives samtidig i Norge, Sverige og Finland. Læs forlagets omtale af projektet her:

http://www.rosinante-co.dk/indholdssider/en%20aerlig%20mand

Bestsellere 2015

Syv ud af ti forfattere på bestsellerlisten herhjemme er mænd. Stik modsat ser det ud i Storbritannien, hvor 2015 ifølge den britiske avis The Guardian var kvindernes år.

Mændene dominerer bogsalget af skønlitteratur i Danmark med David Lagercrantz (“Det der ikke slår os ihjel”) på førstepladsen efterfulgt af Carsten Jensen (“Den første sten”). Blandt de øvrige mandlige forfattere er Jan Guillou (“Blå stjerne”) og Anthony Doerr (“Alt det lys vi ikke ser”).

I Storbritannien indtog de kvindelige forfattere derimod syv pladser på top ti-listen over de bedst sælgende skønlitterære titler.

Sidst kvinderne dominerede listen var i 2012, og det skyldtes, at alle tre bind i E. L. James’ “Fifty Shades”-trilogi og Suzanne Collins’ “Hunger Games”-trilogi lå højt placeret. Men i 2015 var udvalget af kvindelige forfattere større og mere varieret, skriver The Guardian.

Erotik og gys

På listen finder man stadig E. L. James, der ligger nummer et med “Grey: Fifty Shades of Grey fortalt af Christian”, som er den seneste bog i den storsælgende erotiske serie.

Men ellers er de top ti bedst sælgende forfattere Paula Hawkins (“Kvinden i toget”, som er den eneste titel, der optræder på både den danske og den engelske top ti-liste – læs bogomtale her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/09/25/et-upaalideligt-vidne/), Harper Lee (“Sæt en vagtpost ud” – den længe ventede to’er til “Dræb ikke en sangfugl”), Millie Marotta (“Millie Marotta’s Animal Kingdom”, som er et sæt illustrerede notesbøger), Judith Kerr (“Mog’s Christmas Calamity” – en børnebog om katten Mog), Emma Healey (“Elizabeth er forsvundet” med en 82-årig dement kvinde som fortæller og detektiv) og Jessie Burton (“Dukkemageren” om en 18-årig kvinde, der lever i et udsigtsløst ægteskab med en ældre købmand i 1600-tallets Amsterdam).

Forfatterne er lige så forskellige som deres værker og spænder fra 92-årige Judith Kerr og 89-årige Harper Lee til debutanterne Emma Healey og Jessie Burton samt Paula Hawkins, der har skrevet sin første thriller. Et stort spring er der også fra husmoderporno-forfatteren E. L. James til illustratoren Millie Marotta, der laver eventyrlige malebøger til voksne i en tegnestue ved havet i Wales.

Børnebøger og You Tube

Hvem er så de resterende tre på den britiske top ti-liste?

Det er såmænd Guinness World Records 2016 og to mandlige børnebogsforfattere!

Den ene er den engelske komiker og tv-vært David Walliams med “Grandpa’s Great Escape”. Walliams’ børnebøger er solgt i over 1,5 millioner eksemplarer på verdensplan og oversat til 25 sprog herunder dansk.

Jeff Kinney er den anden med “Diary of a Wimpy Kid: Old School”. Kinney er amerikaner og spildesigner m.m. Hans børnebogs-serie kom først online og siden som papirbøger og har vundet stor popularitet i USA, UK, Indien og Pakistan.

Online eksponering matcher i øvrigt nu de traditionelle markedsføringskanaler, når det gælder høje salgstal. Nogle af bestsellerforfatterne på den britiske top 100-liste er kendisser fra YouTube, og vloggere har overhalet forfattere som Jo Nesbø og Nick Hornby.

Læs The Guardians artikel her:

http://www.theguardian.com/books/2015/dec/24/bestselling-books-2015-analysis-fifty-shades-on-top


Den danske bestsellerliste bygger på salgstal fra Arnold Busck i uge 52.

Gnieren der blev god

Glædelig jul! Glædelig jul! rend og hop! Hvad er julen andet end den tid, hvor man skal betale regninger uden at have penge til det, en tid, hvor man kan se, man er blevet et år ældre og ikke en time rigere, tiden til at gøre status og se hvert eneste tab i kassebogen gennem de tolv måneder glo sig i ansigtet.” (Ebenezer Scrooge i et “Juleeventyr”).

På lørdag er det 172 år siden, at Charles Dickens’ geniale spøgelseshistorie om julehaderen Ebenezer Scrooge første gang blev udgivet. Siden har generationer af læsere stiftet bekendtskab med den nærige, følelseskolde og umenneskelige forretningsmand, som julenat bliver forvandlet til en godhjertet gavegiver.

“Et juleeventyr” (“A Christmas Carol”) fik omgående succes hos anmelderne og læserne, da den udkom den 19. december 1843 og har været populær lige siden.

Scrooge er tilmed blevet synonymt med en nærigpind, og de tre juleånder, der redder hans sjæl, er som Ghosts of Christmas Past, Present and Yet to Come blevet begreber på engelsk.

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Ydmygende barndom

Historien udspringer af ydmygende oplevelser i forfatterens egen barndom, hans sympati for de fattige og diverse julehistorier og eventyr. Dickens fandt, at han bedst kunne nå den bredeste del af befolkningen med sin bekymring for fattigdom og social uretfærdighed ved at skrive en ægte julehistorie fremfor polemiske skrifter og essays. Hertil kommer, at hans stjerne som bestseller-forfatter var dalende, og at han havde brug for at skrive en fortælling, der både ville give penge og popularitet. Et besøg til industribyen Manchester blev gnisten, der opildnede ham til at skrive en historie om de fattige, en angrende gnier og dennes frelse.

Et bedre menneske

I en stadig mere pengefikseret tid falder Charles Dickens’ hyldest til medmenneskelighed og næstekærlighed på et særdeles tørt sted.

Enhver, der er ved at kløjes i julens gaveræs eller trænger til at blive mindet om, hvad denne højtid handler om, bør gøre sig selv (og sine nærmeste) den tjeneste at læse/genlæse “Et juleeventyr”. Og ellers kan filmatiseringen af “A Christmas Carol” med George C. Scott som den personificerede Ebenezer Scrooge anbefales.

Charles Dickens’ eventyr handler nemlig i lige så høj grad om alle os mennesker, der kan rammes af rimfrost i hjertet og har brug for en sjælerusker, som om en gammel misantrop, der får et wake up call. Hør bare, hvorledes forfatteren slutter fortællingen om Scrooge:

Han havde ikke yderligere omgang med Ånder, men han levede i deres ånd resten af sin tid, og man sagde altid om ham, at hvis der var noget menneske, der vidste besked om, hvordan man rigtig skal fejre julen, så var det ham. Måtte det også med rette kunne siges om os andre, og om os allesammen! Og – som Lilletim sagde – så Gud velsigne os allesammen!”

Med disse ord, kære læser, ønskes du en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 7. januar 2016.

Nattens dronning

“Det forekommer mig, at en stor del af denne verdens forfattere er mere forelsket i novellegenren end læserne, i hvert fald sælger en novellesamling som regel langt, langt mindre end en roman.”

Ordene er Leif Davidsens og står at læse i “Bøger under træet” omtalt i sidste uges blogindlæg (læs mere her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/12/03/god-bogjul/).

I så fald er jeg undtagelsen, der bekræfter reglen, for jeg har altid elsket novellens korte præcise form.

"Nattens dronning" udkom i 1952 i novellesamlingen "Paraplyen".

“Nattens dronning” udkom i 1952 i novellesamlingen “Paraplyen”.

Barnets øjne

Jeg husker, da vi i folkeskolen læste Tove Ditlevsens novelle “Nattens dronning”.

Historien om lille Grete, der hjælper sin mor med at klæde sig ud til et karneval, gjorde dybt indtryk på mig.

Barnets fascination af den knitrende hvide englehårsparyk, som hun skærer sig på (thi drømme kan have skarpe kanter), den appelsinfarvede læbestift og sorte øjensminke som kontrast til hverdagens rå realisme repræsenteret af faren er beskrevet så sansemættet, at novellen kryber ind under huden på læseren.

På fremragende vis skriver Tove Ditlevsen fortroligheden mellem barnet og dets mor frem, så man som læser føler, at man bliver lukket med ind i dette hemmelige pige- og hjertekammer af fantasi, drømme og eventyr, som faren udgør en trussel mod. Og om nogen forstår Tove Ditlevsen at se verden med barnets øjne, så dets sårbarhed og konfliktfyldte følelser over for forældrene står knivskarpt.

Drømme og afmagt

Jeg har netop genlæst “Nattens dronning”, og novellen holder i den grad endnu. Interessant var det imidlertid at se, med hvilke øjne jeg nu mange år senere anskuer personerne.

For side om side med forståelsen for morens frihedstrang og behov for at drømme fornemmer jeg i dag mere også den afmagt, faren føler. Afmagt over den afstand, der er mellem ham og konen, og som giver ekko mellem far og datter. Som når han spørger barnet: “Hvad vil du være, når du blir stor?”, og hun begejstret råber: “Nattens Dronning”.

Man forstår, at faren ikke kun er drømmeknuser, men også nærer faderlig omsorg for sin datter, når han spørger, om ikke hun er bange for at sove alene. Kanske han føler, at det ikke blot er ham, men lige så meget Grete, moren svigter, når hun tager til karneval i stedet for at blive hjemme og passe deres sovende barn.

På ti sider får vi intet mindre end en fabelagtig fortælling om en splittet familie og modsætningerne mellem det at være oprørsk og konventionel, kvinde og mand, drømmer og realist, barn og voksen. Det er stor novellekunst!


“Nattens dronning” udkom første gang i novellesamlingenParaplyen” i 1952, men findes også i Tove Ditlevsens “Samlede noveller”, som er udkommet i 2. udgave på Gyldendal i år.