Et upålideligt vidne

“4.50 fra Paddington” er en af Agatha Christies berømte detektivromaner med Miss Marple som skarp hjerne, der fælder forbryderne hurtigere, end politiet kan blinke.

I bogen bliver en af detektivens veninder vidne til et mord på et tog, der passerer det tog, veninden sidder i. Hverken politi eller togpersonale tror hende, da de ikke kan finde nogen spor efter forbrydelsen. Kun Miss Marple er overbevist om, at hendes veninde har overværet et mord og sætter sin egen efterforskning i gang.

Jeg kom til at tænke på “4.50 fra Paddington”, da jeg læste om den nye succesroman, “Kvinden i toget”, der udkom i går.

Kvinden i togetRomanen er en moderne parforholdsthriller af engelske Paula Hawkins og verdens hurtigst sælgende debutbog. Den er allerede en bestseller i Storbritannien og USA, er solgt til udgivelse i 41 lande, og Dreamworks har købt filmrettighederne.

Der er med andre ord rigtig lagt i PR-kakkelovnen til bogen, der for en stund nok skal stille sulten hos den kæmpe skare af krimihungrende læsere.

Hovedpersonen er fraskilte, alkoholiserede Rachel, der hver morgen tager toget ind til London. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel forestiller sig det perfekte liv, det smukke unge par, som bor der, lever. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet, og kort tid efter forsvinder den unge kvinde fra huset. Rachel alarmerer politiet og blander sig i efterforskningen. Men hun er ikke noget pålideligt vidne, og hendes alkoholisme gør, at hun ikke engang kan stole på sig selv.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store krimilæser, selv om jeg elsker at opleve Miss Marple og Hercule Poirot i aktion både i bøger og på tv.

Men ifølge foromtalen er Paula Hawkins’ roman andet og mere end en gængs krimi, og der refereres endda til Hitchcock (formentlig mesterværket “Skjulte øjne”).

Så med efteråret for døren vil jeg skaffe mig et eksemplar af “Kvinden i toget”, og hvis den er for uhyggelig, kan jeg altid droppe den som godnatlæsning og i stedet læse den i toget …

Længe “løve” bogen

I en tid, hvor mange erklærer bogen for død, var det herligt at se to børnebogsforlæggere som de eneste forlade Danmarks Radios iværksætterprogram denne uge med penge på lommen.

DR1’s nye udsendelse “I løvens hule” giver iværksættere chancen for at kaste deres idéer for “løverne”, som er fem af Danmarks mest succesrige erhvervsfolk: Christian Stadil (skaber af Hummel), Tommy Ahlers (jurist og entreprenør), Birgit Aaby (ejer af rengøringsvirksomheden Combi Service), Jesper Buch (kendt for takeaway-restauranterne Just-Eat) og Ilse Jacobsen (designer). Holder forretningsidéerne vand, skyder “løverne” egne penge i projektet.

Bliv hovedperson

Tirsdag aften deltog Helle og Henrik, som står bag børnebogsprojektet “Min bedste bog”. Projektet går ud på at lave personlige børnebøger, som gør ens barn til hovedpersonen i en af forlagets historier for børn i alderen 0-10 år. Forældrene taster informationer om barnet såsom navn, hårfarve eller livret på hjemmesiden, og så sætter systemet informationerne ind i bøgerne.

“Min bedste bog” trykker også fortællinger, der hjælper børnene til bedre at håndtere og forstå, hvis mor og far skal skilles, mor er blevet alvorligt syg eller almindelige ting som et besøg hos tandlægen. Bøgerne laves i samarbejde med fageksperter og organisationer, der kan bruge dem i deres oplysningsarbejde.

Ikke et øje tørt

Som en bonus fik hver af de fem “løver” en bog, hvor deres eget barn var hovedperson. Og “løverne” åd idéen og bøgerne råt!

Til de to iværksættere sagde Christian Stadil : “Jeres produkt og jeres produktidé er så stærk, at det faktisk for første gang her i udsendelsesrækken overskygger jeres relativt store mangel på talindsigt, og tror jeg også grundlæggende forretningsindsigt.”

“Løverne” var “emotionelt ramt” og enige om, at det var et “super fedt produkt”, og at idéen “skulle have gas i England og Tyskland”. Alle fem var med på en fælles investering, hvor de hver giver 200.000 kroner for 10 pct. af virksomheden, det vil sige én mio. kroner for 50 pct. af “Min bedste bog” i alt.

Tommy Ahlers udbrød: “Jeg synes, at det her er fuldstændig vanvittigt, at jeg skal til at investere i et børnebogsforlag. Jeg har altid ønsket at blive medejer af et børnebogsforlag.”

Ikke et øje var tørt, og iværksætterne bag “Min bedste bog” kunne gå fra “Løvens hule” med 600.000 kroner mere, end de havde bedt om.

Hvem sagde, bogen er død?


Læs mere om “Min bedste bog” på:

https://www.minbedstebog.dk/

V for visdomsord

“Historien vil være mig venligt stemt, for jeg agter selv at skrive den.”

Ordene er Churchills og er et blandt mange citater, han var ophavsmand til i løbet af sit 90 år lange eventyrlige liv.

Nu kan man læse et udvalg af denne næsten mytologiske skikkelses ordkunst på dansk.

I “Churchill-citater – Ordrigt, åndrigt og nedrigt” skildrer Jan Hedegaard, journalist og Churchill-fan siden sin barndom, manden og mennesket i sjov og alvor. Hedegaard har udvalgt, oversat og kommenteret citaterne, der også introducerer læseren til Churchills fantastiske liv.

9788711441091Klarsyn og kampmod

Winston S. Churchill (1894-1965) befandt sig gennem et halvt århundrede i centrum af det offentlige liv i Storbritannien, først som soldat, derefter som journalist og forfatter og siden som politiker, taler, statsmand og krigsleder.

Både under Første og Anden Verdenskrig var han en markant skikkelse med poster i krigsministeriet, koloniministeriet og statsministeriet.

Med profetisk klarsyn forudså han tidligt faren fra Hitler og Nazityskland, og da Storbritannien i 1940 reelt stod alene over for den tyske krigsmaskine, var det Churchill, der indgydede håb og kampgejst hos sit folk.

Udover at skrive historie med briternes heroiske kamp mod Tyskland skrev Churchill en række bøger. I 1953 fik han Nobelprisen i litteratur for sin store bogproduktion, og ved siden af sin karriere som politiker og forfatter nåede han ovenikøbet også at male.

Hvis man har lyst til at supplere citatbogen med mere viden om denne helt unikke person, kan Martin Gilberts “Winston Churchill – Manden bag myten” anbefales. Bogen er en forkortet udgave af den officielle biografi “Churchill – et liv”, der beskriver den store mands historie i otte bind.

Og lad os slutte dagens blog med endnu et evig gyldigt Churchill-citat:

“Vi er herrer over de usagte ord, men vi er slaver af dem, vi lukker ud.”

Forsvar for B-mennesker

Vækkeuret ringer. Snooze-knappen får talrige tryk, indtil man ikke kan udsætte det længere. Man må og skal op til endnu en dag med træthed, tunge ben og ditto hoved velvidende, at havde man bare fået lov at sove den ene time længere, ville ens dag blive meget bedre.

Men nej! A-menneskene har hersket i lille Dannevang, så længe jeg kan huske og århundreder før det. Ja, lige siden de fleste af os var bønder, der skulle malke eller i marken ved første hanegal.

Jeg ved, at jeg ikke er alene. Min mand er B-menneske. Familiens yngste er B-menneske. Flere af vores venner er B-mennesker.

Og nu er der heldigvis hjælp at hente for alle os, for hvem tilværelsen ville blive en hel del lysere, hvis mødetiden ikke hed klokken 8, men for eksempel klokken 9.

9788702163681Vold på døgnrytmen

“Jeg er B-menneske – kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer” udkom den 1. september.

I bogen taler forfatter Camilla Kring for et opgør med 8-16-samfundet og dets manglende respekt for B-menneskers døgnrytme.

Ja, ja, den er god med dig, er der måske nogle, der tænker. Du må kunne tage dig sammen, gå tidligere i seng om aftenen eller gøre som andre og konvertere til A-menneske.

Men hvad nu hvis livskvaliteten, helbredet og effektiviteten hos børn og voksne, som vitterlig er B-mennesker, ville blive meget bedre, hvis ikke de hver dag hele livet skulle øve vold på deres biologiske rytme?

Jeg mener, vi lever i et land, hvor det alligevel ikke er lyst før efter kl. 8 halvdelen af året, så hvem er det, der har fundet på, at vi stadig skal op, før en vis herre får sko på og rave rundt i mørke?

Og hvorfor er det egentlig, vi hedder B-mennesker? Det smager jo af andenrangs ligesom B-film.

Under alle omstændigheder får “Jeg er B-menneske” en A-plads på bogreolen hjemme hos os 🙂


Camilla Kring er civilingeniør, forfatter og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover har hun oprettet foreningen B-samfundet, som kæmper for en mere fleksibel samfundsindretning. Læs mere om foreningen her:

http://www.b-samfundet.dk/

Bøger og Business

I dag udkommer “Det der ikke slår os ihjel”. En omstridt roman skrevet af svenske David Lagercrantz, der efter sigende vil videreføre Stieg Larssons ekstremt succesfulde Millennium-trilogi.

Stieg Larssons bøger “Mænd der hader kvinder”, “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der blev sprængt” har på verdensplan solgt 80 millioner eksemplarer. Herudover er bøgerne blevet filmatiseret både i Sverige og i USA. Såvel Larssons forlag som hans arvinger har tjent enorme summer på trilogien, der som bekendt udkom efter forfatterens alt for tidlige død.

Vi taler altså “big business” her. Så “big” at Stieg Larssons svenske forlag Norstedts og hans familie nu lader en anden forfatter føre serien videre.

Kannibalisering

Principielt bryder jeg mig ikke om, at man skriver videre på andre forfatteres historier og universer, med mindre det sker med den oprindelige forfatters accept og tilladelse.

Det er som sagt ikke tilfældet her. Ifølge dagbladet Politiken er “Det der ikke slår os ihjel” blevet til på initiativ af den litterære agent Magdalena Hedlund og udelukkende med tilladelse fra Stieg Larssons arvinger, som er hans far og bror.

Derimod mener forfatterens kæreste gennem 30 år, Eva Gabrielsson, at Stieg Larsson ville have været chokeret over, at nogen skriver videre på hans historier, og flere af Stieg Larssons venner har offentligt kritiseret en fortsættelse af romanserien.

Når man læser mediedækningen af sagen, er det svært ikke at få det indtryk, at Stieg Larssons arvinger, forlaget og agenten kannibaliserer på Millennium-trilogiens gigantiske succes.

Uanset den nye bogs kvaliteter og uagtet hvilke anmeldelser den måtte få, synes jeg, at det ville have talt til Norstedts’, Hedlunds og Lagercrantz’ fordel, om de havde søsat en helt anden romanserie med et nyt univers og egne figurer.

Og ellers er der i den virkelige historie om Stieg Larssons bøger og den efterfølgende fejde mellem hans far og bror på den ene side og hans kæreste på den anden rigelig med stof til en bog, som utvivlsomt vil sælge og skæppe i kassen hos en trængt forlagsbranche.


Stieg Larsson (1954-2004) var svensk journalist, chefredaktør og forfatter, som forskede i og bekæmpede højreekstremister og nynazister. Hans Millennium-trilogi om Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander er en international bestseller, som er udgivet i 50 lande. Du kan læse mere om Stieg Larsson og hans bøger på det danske forlag Modtryks hjemmeside:

http://www.modtryk.dk/index.phtml?forfatterid=0175

David Lagercrantz er svensk journalist og forfatter og har blandt andet skrevet biografien “Jeg er Zlatan” om fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic. “Det der ikke slår os ihjel” udkommer samtidig i 25 lande. Du kan læse mere om David Lagercrantz og udgivelsen på det danske forlag Modtryks hjemmeside:

http://www.modtryk.dk/index.phtml?forfatterid=0189

Louisiana Literature

I dag begynder Louisianas succesrige litteraturfestival. Festivalen varer fra torsdag den 20. til søndag den 23. august, og det er sjette år i træk, at man kan opleve litterære sværvægtere fra ind- og udland i de smukke omgivelser.

Da jeg var pressemedarbejder på Borgens Forlag, fik jeg tit at vide, hvor svært det var at trække store internationale forfatternavne til BogForum. Messen var ikke stor nok, Danmark for lille et land, og de økonomiske fordele for forfatterne til at overse.

Trods disse udfordringer har Louisiana haft held til at få nogle af verdens mest berømte forfattere til at deltage i museets årlige litteraturfestival siden starten i 2010.

Blandt tidligere års litterære stjerner kan nævnes Margaret Atwood, Günter Grass, Michael Ondaatje, Ian McEwan, Henning Mankell, Jonathan Safran Foer, Patti Smith, Herta Müller og Joyce Carol Oates.

I år deltager blandt andre amerikanske Richard Ford, skotske Ali Smith, irske Colm Toíbín, cubanske Leonardo Padura, tyske Hans Magnus Enzensberger, kenyanske Ngũgĩ wa Thiong’o, russiske Ljudmila Petrusjevskaja og kinesiske Yan Lianke.

Kreativ oase

Politikens Carsten Andersen skrev i går, at når Louisianas litteraturfestival er blevet et tilløbsstykke for berømte forfattere, skyldes det først og fremmest, at de “kan hænge ud backstage med andre forfattere, som de kender og selv beundrer.”

Ingen tvivl om det. Men jeg tror også, at succesen skyldes selve konceptet.

BogForum har fået skudt i skoene, at messen i for høj grad er præget af salg, men på Louisiana er det åbenlyst kunsten, som er i højsædet. Museet nyder stor anseelse i den internationale kunstverden, og dets smukke beliggenhed og inspirerende omgivelser er en oase for kreative kuler – såvel ydere som nydere.

Med Louisianas egne ord optræder forfatterne “på scener rundt omkring på museet, både ude og inde, så det skrevne og fortalte ord får plads mellem natur, arkitektur og billedkunst.”

Museet i Humlebæk er en oase for kreative kuler. Her er det "Louisiana Gamle Villa"

Museet i Humlebæk er en oase for kreative kuler. Her er det “Louisiana Gamle Villa”

Russisk kabaret

Og det er ikke kun de udenlandske ordkunstnere, som valfarter dertil. I år kan man også møde Carsten Jensen, Suzanne Brøgger, Henrik Nordbrandt, Jørgen Leth, Jens Christian Grøndahl, Kirsten Hammann og Kim Leine.

Forfatterne medvirker i interview, oplæsninger og samtaler med hinanden. Nu på søndag kan man således opleve en samtale mellem Richard Ford og Colm Toíbín med Synne Rifbjerg som moderator.

Nogle af forfatterne indgår også i musikalske fortolkninger og performance. 77-årige Ljudmila Petrusjevskaja fra Rusland optræder eksempelvis som kabaretsangerinde. Hendes roman “Nummer Et, eller I andre muligheders haver” er netop udkommet på dansk, og flere af de internationale og danske forfattere er bogaktuelle her i august.

Hvis du ligesom jeg har fået lyst til at besøge festivalen eller bare gerne vil vide mere om den, kan jeg varmt anbefale museets hjemmeside med program, praktisk information, forfatterportrætter og videooptagelser fra tidligere festivaler:

http://www.louisiana.dk/det-sker/louisiana-literature


Læs også mine indlæg om Louisiana Literature 2017 og 2016 her:

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/08/24/litteraer-luksus/

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/18/nydelse-og-naervaer/


 

Lyt til prinsen

Som nævnt i sidste uges indlæg, gik vores bilferie i år til Frankrig. Målet var Sydfrankrig, men da temperaturen i den nordlige del af landet lå et godt stykke over 30 grader, og vi ikke ville tilbringe for meget tid i bilen, besluttede vi at blive i Bourgogne.

Efter den første uge fik vi klimaets luner at mærke: Fra den ene dag til den anden faldt temperaturen 15 grader. Vi blev i området, men omlagde ture i poolen til byture og besøgte flere boghandlere for at se, hvad der fylder de franske hylder.

Specielt ét værk gik igen – “Den lille Prins”. Enhver, der har læst Antoine de Saint-Exupérys fortryllende eventyr, ved, at det er en udødelig klassiker. Kan ske, at det skyldes 70 året for udgivelsen i Frankrig, at bogen var så synlig i handelen med plakater og merchandise, men der hersker ingen tvivl om, at historien den dag i dag indtager en særstatus også i de kommercielle led.

“Den lille Prins” er solgt i ca. 200 millioner eksemplarer og er dermed en af de mest solgte bøger nogensinde. Den er oversat til over 250 sprog og dialekter.

Den lille prinsRævens hemmelighed

Inspireret af gensynet med “Le Petit Prince” i de franske boglader har jeg genlæst det poetiske eventyr og blev stærkt grebet af den lille prins og hans møde med fortælleren, der er nødlandet med sit fly i Sahara-ørkenen.

Fortælleren hører om prinsens møde med en konge, en forfængelig mand, en dranker, en forretningsmand, en lygtetænder og en geograf, der bor på hver deres asteroide.

Men især prinsens møde med en ræv her på jorden gør indtryk. Af den lærer prinsen, hvad det betyder “at gøre tam”, og ræven ender med at betro ham sin hemmelighed:

“Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.”

Disse vise ord tager prinsen til sig, og de bliver et mantra for livets mening.

Børn forstår

Som fortæller henvender Antoine de Saint-Exupéry sig direkte til børnene, der forstår så meget mere end de voksne. Men netop fordi vi voksne har glemt så mange vigtige ting, er beretningen i lige så høj grad stilet til os.

Med sine visdomsord og kloge betragtninger minder “Den lille Prins” os om, hvad der er væsentligt her i livet. Derfor: Læs eller genlæs dette vidunderlige, underfundige eventyr – og læs det med hjertet!


Antoine de Saint-Exupéry var en fransk forfatter, pilot og journalist, der udgav flere bøger, som viste hans humanistiske livsfilosofi. Han skrev og illustrerede “Den lille Prins”, da han var flygtet til USA efter tyskernes besættelse af Frankrig.

Saint-Exupérys fly forsvandt over Middelhavet på en mission under Anden Verdenskrig den 31. juli 1944.

“Den lille Prins” udkom på engelsk i 1943. Først efter krigens slutning blev den udgivet i Frankrig i november 1945.

Atheneums Venner

Kære læser.

Velkommen tilbage til Kig ind i bogens verden!

Jeg håber, at du har haft en god sommerferie og nydt den, selv om det danske vejr ind imellem har været en kold, regnfuld og blæsende affære. Selv er jeg netop vendt hjem fra en til tider kølig og våd ferie i det franske – mere om det næste torsdag.

I dag skal det handle om Atheneum! Boghandlen, hvor Jeppe Aakjær var stamkunde, og hvor den irske Nobelpristager i litteratur Seamus Heaney gik på opdagelse i den store og varierede engelske afdeling.

Men nu – efter 141 år – lukker den legendariske boghandel. Det kunne Berlingske berette den 9. juli.

Det er meget trist, også selv om det måske ikke kommer som den store overraskelse i og med, at boghandlere de seneste år er lukket på stribe. Det er nethandlen, der tvinger de fysiske butikker i knæ.

Men uanset hvor mange penge man kan spare ved at købe litteratur på nettet, så er det ikke den samme købsoplevelse som at fordybe sig i Atheneums velassorterede hylder og høste godt af den store viden og erfaring, som boghandlerne dér har.

Jeg indrømmer, at jeg er old school, men hold op, hvor jeg elsker de gammeldags boghandlere, hvor viden og fordybelse er i højsædet!

Heldigvis er der andre, der har det lige sådan, og de har stiftet foreningen Atheneums Venner, som vil forsøge at redde den gamle og hæderkronede boghandel ved at skaffe penge ved crowdfunding og partnerskaber. Det handler om at rejse kapital, så Atheneum kan blive videreført og at udvikle et fremtidssikret forretningskoncept.

I Amsterdam og London har man reddet seriøse boglader på den måde, og nu er der altså gode kræfter, der vil forsøge det samme i København.

Måske vil du være med til at bakke op om den gode sag? Under alle omstændigheder kan det anbefales at skynde sig at slå vejen omkring Atheneum, hvis man er på jagt efter en god bog og kyndig betjening!

Læs mere om Atheneums Venner her:

https://www.facebook.com/pages/Atheneums-Venner/889055561155545

Sommerlæsning

Selv om det ind imellem kan være svært at tro det, står sommerferien for døren. Og når vejret leder tanken mere hen på efterår end sol og sommer, kan man lige så godt lave en kop varm te og fordybe sig i en god bog.

Aviser, blade og bloggere øser i disse dage tips af sig til sommerferielæsningen – og jeg har også et par titler oppe i ærmet.

Pulitzer-vinder

Alt_det_lys_SMUDS_FINAL_2PT_stor_2UDGAVE.inddI Politikens annoncetillæg “Sommerens bedste bøger” i lørdags var flere af de adspurgte forfattere enige om, at amerikanske Anthony Doerrs Pulitzer-prisvindende roman “Alt det lys vi ikke ser” skulle læses.

Politikens Forlag har i forbindelse med den danske udgivelse trykt en lille folder, som sammen med anmeldelserne har fyret op under min interesse for krigsromanen om en blind fransk pige og en forældreløs tysk dreng.

Så “Alt det lys vi ikke ser” er en af de bøger, jeg vil læse denne sommer.

Fluer og fordybelse

FluefældenEn anden er svenske Fredrik Sjöbergs “Fluefælden”. Ja, jeg ved det! Den er ikke ny, men den skulle være rigtig god, og i ferien vil jeg stifte bekendtskab med denne mand, der har viet sit liv til fluen.

Bogen er nemlig ikke kun et studie i det tovingede insekt, men i lige så høj grad en tekst, der handler om at kende sig selv og om at leve et sandt liv. Og midt i vores hæsblæsende, effektivitetsplagede hverdag er en bog, der forsvarer retten til fordybelse og langsomhed lige noget for mig.

Min bedre halvdel har allerede erklæret, at det bliver Antony Beevors “Anden Verdenskrig”, som han vil fordybe sig i – og da det er en ikke helt lille sag på over 800 sider, skulle der være læsestof nok til hele ferien.

Familiens yngste har heldigvis ikke sluppet Astrid Lindgren endnu. Så det bliver “Rasmus på farten”, der skal dyrkes. Og hvis der bliver tid, vil der blive bladret begejstret i Jakob Martin Strids populære børnebøger og Cecil Bødkers klassikere.

Kig ind i bogens verden holder sommerferie, men er tilbage torsdag den 6. august.

Jeg glæder mig til, vi ses igen her på bloggen – og indtil da vil jeg ønske dig en rigtig god sommer!

Min far

“We are such stuff as dreams are made on, and our little life is rounded with a sleep.”

Citatet af Shakespeare er til minde om min elskede far og mit livs mentor, Werner, som jeg mistede den 3. juni 2015.

Min far døde efter længere tids sygdom, og tabet kan ikke beskrives med ord.

Men som nogle måske har bemærket, har temaet i flere af de bøger, jeg har fortalt om, været liv og død. Fra “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” til “Brødrene Løvehjerte” og “En sang for Issy Bradley”.

Det hænger naturligvis sammen med, at refleksioner over liv og død har fyldt meget for min familie og mig efter, at min far blev uhelbredeligt syg.

Når et menneske, vi elsker, får en livstruende sygdom, kan vi fyldes af et kaos af følelser og tanker. I dette kaos har jeg oplevet, at gode bøger har hjulpet mig. Det er nogle af dem og deres forfattere, jeg har skrevet om i dette forår.

Min far fulgte interesseret og opmærksomt med i bloggen her, og jeg mærkede i den grad hans kærlighed, varme og støtte hele livet.

Werner og jeg delte kærligheden til det skrevne ord, og utallige gange har han hjulpet mig med en tekst, der drillede. Min far stillede op hver gang og gjorde altid teksten bedre. Det var også ham, der kom på navnet “Kig ind i bogens verden” til bloggen.

Han tog så aktivt del i mit liv og bidrog i så høj grad til at gøre det rigt, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden ham. Jeg ved, at jeg aldrig vil komme mig over tabet af min far. Men jeg tror, at jeg kan lære at leve med det, fordi jeg ved, at han aldrig helt vil forlade min familie og mig, men altid vil være i og med os.

Centaurea_cyanus_001 copy