Luther gode sager

Posted on by under Tips og klummer

“Sigurd fortæller om Luther” er dagens nyudgivelse, hvor Sigurd Barrett med sin billedrige og fabulerende fortællestil formidler Luther og reformationen for de små.

I år er det 500 år siden, at den tyske munk og teolog Martin Luther (1483-1546) slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg. Martin Luthers nye tanker om kristendommen blev som bekendt startskuddet på reformationen.

Religionen gennemstrømmede alle dele af samfundet på Luthers tid, og hans reformatoriske ideer fik store konsekvenser for statsdannelse og politik, sociale forhold og samfundstænkning, opfattelsen af individet, opdragelse og uddannelse, forholdet mellem mænd og kvinder og brugen af billeder og musik.

Den nye børnebog er et af mange bidrag til reformationsjubilæet, der bliver markeret landet over for at fremme forståelsen af og kendskabet til reformationens betydning for Danmark, dansk identitet og bevidsthed. Læs mere om de mange arrangementer på hjemmesiden: http://luther2017.dk/

“Sigurd fortæller om Luther” indeholder en MP3-CD med lydbog og syv sange om Luther, man kan lytte til og synge med på. Stine Rosenberg står for illustrationerne.

Manden med muldvarpen

Apropos børnebøger, så er det i denne uge, at den internationale børnebogsmesse bliver afholdt i Bologna, Italien. Her blev verdens største børnebogspris, The Astrid Lindgren Memorial Award, i forgårs tildelt den tyske børnebogsforfatter og –illustrator Wolf Erlbruch.

Prisen er på fem millioner svenske kroner, og offentliggørelsen af vinderen skete ved en live transmission fra Sverige, som blev vist på bogmessen.

Danske læsere kender især Wolf Erlbruch for hans illustrationer til den internationale børnebogsbestseller “Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved”, skrevet af Werner Holzwarth.

Wolf Erlbruch har tidligere vundet H. C. Andersen-medaljen for illustration.

Kalender for læseheste

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at Gyldendal for nylig har lanceret en kalender for læseheste på Facebook. Her kan man følge med i, hvilke bogarrangementer der bliver holdt tæt på, hvor man bor. Læs mere her:

https://www.facebook.com/kalenderforlaeseheste/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. april. God påske 🙂

 

De Vestindiske Øer

Posted on by under Tips og klummer

I morgen er det 100 år siden, at USA overtog administrationen af De Vestindiske Øer fra Danmark. Det markeres vidt og bredt – også på bogfronten.

På årsdagen, fredag 31. marts, udkommer Astrid Nonbo Andersens “Ingen undskyldning”. Bogen viser, at fortiden huskes meget forskelligt i Danmark og på Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas, i dag kaldet Jomfruøerne.

Øerne blev regeret af Danmark fra 1754 til 1917, indtil de blev solgt til USA for 25 millioner dollars.

Økonomien i Dansk Vestindien var baseret på slaveri, og langtidseffekterne af kolonitiden mærkes den dag i dag, hvor øerne lider under en skrøbelig økonomi og voldsom ulighed. Derfor har efterkommere af slaverne rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter.

“Ingen undskyldning” sætter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan Danmark har forholdt sig til dem. Ifølge Astrid Nonbo Andersen har erstatningskravene ført til et opgør med mange danskeres forestilling om, at Danmarks kolonialisme var særlig mild og venligsindet.

Slavetrilogien

Også førhen har Danmarks rolle som kolonimagt fået forfattere til at fare til pennen. I sin berømte og prisbelønnede slavetrilogi fra 1970erne fortæller Thorkild Hansen den rystende historie, fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på Sankt Thomas og Sankt Croix. “Slavernes kyst”, “Slavernes skibe” og “Slavernes øer” regnes for et hovedværk inden for den danske dokumentargenre.

I anledning af, at det er 100 år siden, at USA overtog øerne, kunne det være interessant også at tage et kig på et par engelsksprogede udgivelser om Jomfruøerne.

Fra drøm til mareridt

Forfatteren til “Mytteriet på Caine”, Herman Wouk, boede på Sankt Thomas fra 1958 til 1964 og skrev en humoristisk roman om øerne, “Don’t Stop the Carnival” fra 1965.

Heri fortæller Wouk historien om Norman Paperman, en presseagent på Broadway, der står af rotteræset og køber et caraibisk hotel på den fiktive ø Amerigo. Drømmen om et paradis med grønne bakker, snehvidt sand og azurblåt hav bliver dog hurtigt afløst af et mareridt fuldt af racisme, intolerance, imperialisme og alkoholisme, og til sidst sælger Paperman hotellet og flygter tilbage til New York.

De lokales version

I en artikel i The New Yorker fra 2014 fortæller journalist Carolyn Kormann, hvordan hun fik “Don’t Stop the Carnival” anbefalet på det varmeste, da hun skulle flytte til Sankt Jan for i en periode at arbejde der. Men i samme artikel beretter hun om forfatteren Tiphanie Yanique, der stammer fra Sankt Thomas, og som ikke brød sig om Herman Wouks fremstilling af de lokale i romanen.

Derfor lavede Yanique et modspil til “Don’t Stop the Carnival” i sin debutroman “Land of Love and Drowning” (2014), hvor hun tager flere personer og steder fra Wouks bog og genopfinder dem. De to romaner samler sig om de samme begivenheder, men skildrer dem fra forskellige vinkler, og det er nu ikke de hvide amerikaneres, men de sorte øboeres version læserne får.

I et interview med Los Angeles Review of Books fortæller Yanique om sin version af de lokale øboere:

Hopefully I’ve made them more human than Herman Wouk was able to. And hopefully made them not farcical. I wanted to show the other side of that story. I’m going to sound crazy, but — I wanted to write a text that might be held up alongside that text.”

Yaniques bog er dog andet og mere end et modsvar til Wouks, idet hovedpersonerne i hendes roman er to forældreløse søstre, der skal navigere i en verden i forandring i takt med, at Jomfruøerne overgår fra dansk til amerikansk herredømme.

Så vil man have flere vinkler på de caraibiske øer og deres befolkninger, kan man foruden de danske dokumentarbøger med fordel også læse romanerne “Don’t Stop the Carnival” og “Land of Love and Drowning”.

Læs Carolyn Kormanns artikel i The New Yorker her:

http://www.newyorker.com/books/page-turner/virgin-islands-re-written

Læs interviewet med Tiphanie Yanique i Los Angeles Review of Books her:

https://lareviewofbooks.org/article/crazy-caribbean-woman-attic-tiphanie-yanique-land-love-drowning/

 

Tough til tiden

Posted on by under Tips og klummer

Robusthed er for alvor kommet på dagsordenen. Inden for en måned er der udkommet to bøger om emnet, som også bliver debatteret ivrigt i medierne.

Først kom “Robuste børn”, hvor psykolog og professor Per Schultz Jørgensen undersøger psykologiske og pædagogiske sider af robusthed og giver eksempler på, hvordan man i familie, børnehave og skole kan styrke en robust karakter hos børnene. I forbindelse med udgivelsen 27. februar har Per Schultz Jørgensen i interviews fortalt om nutidens børn og deres behov for at blive mere robuste, så de kan møde verden med gå-på-mod og rumme sårbarhed og nederlag.

At mestre modgang

I dag udkommer så “Robust – lær at mestre modgang”, hvor psykolog Eva Hertz fortæller om mental robusthed som evnen til at komme sig efter udfordringer og svære hændelser.

Med afsæt i forskningsmæssig dokumenteret viden fortæller hun om mental robusthed og hvilke færdigheder, der er gavnlige, hvis vi vil styrke vores robusthed og blive bedre til at tackle modgang, stress og udfordringer.

Ifølge forfatteren kan vi livet igennem ændre vores tankemønstre og øge vores mentale robusthed ved hjælp af målrettet træning.

Turbulent tid

Robusthed er et lige så vigtigt emne, som det er aktuelt. Næsten dagligt hører vi om uselvstændige curlingbørn, gymnasieelever og studerende med ondt i sjælen og stressede voksne på et stadig mere krævende arbejdsmarked.

Men hvordan kan det være, at mange forældre overbeskytter deres børn? Er det en følge af velfærdsstaten? Har den vænnet os til at lægge ansvaret et andet sted end hos den enkelte? Er vi blevet pakket ind i vat, så vi klager over blå og gule mærker ved de mindste knubs som en anden “Prinsessen på ærten”?

Eller får stress og jag mange til at binde børnenes snørebånd og fratage dem huslige pligter, fordi vores “kvalitetstid” skal bruges på at hygge os – ikke rydde op og gøre rent?

Er det vores højteknologiske, industrialiserede samfund, der tvinger alt op i for højt et gear og gør os mindre robuste som mennesker? Eller har vi levet med økonomisk vækst og tryghed så længe, at vi er blevet tryghedsnarkomaner?

Meningerne er sikkert mange og delte, men der er ingen tvivl om, at de to bøger falder på et tørt sted. For i en turbulent tid, hvor forandringer sker med forrygende fart, har først og fremmest børnene, men også de voksne brug for at være robuste.

God læselyst!

Eva Hertz er psykolog, ekstern lektor i positiv psykologi ved Aarhus Universitet og direktør i Center for Mental Robusthed. Hun har udviklet Mental robusthedstræningsprogrammet MRT®. På Center for Mental Robusthed er kampsoldater fra Livgarden eksempelvis blevet trænet i at være mentalt robuste for bedre at kunne håndtere udfordringer på missioner i Afghanistan.

Per Schultz Jørgensen er psykolog, dr.phil. og professor emeritus i socialpsykologi. Han er en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi og har hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet. I 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde.

Månedens klassiker

Posted on by under Anmeldelser

På søndag fylder Kig ind i bogens verden to år, og det markeres med et nyt fast indlæg på bloggen: Månedens Klassiker 🙂

Det første indlæg i serien omhandler ikke et enkelt værk, men derimod den berømte illustrator Robert Ingpen.

For tiden læser vi herhjemme den udgave af Kenneth Grahames elskede klassiker “Vinden i piletræerne”, som er illustreret af Robert Ingpen. Og ikke en side bliver vendt, før hver illustration er blevet nøje studeret og nydt, for Ingpens tegninger afspejler i den grad sjælen i Grahames finurlige figurer. Forfatterens smukke poetiske tekst og illustratorens lige så smukke, livfulde og varme tegninger supplerer hinanden på bedste vis. Sjældent har ord og streg klædt hinanden så godt!

Muldvarp, Mosegris og Grævling nyder en fredelig stund i Grævlings køkken (Robert Ingpens illustration i Kenneth Grahames “Vinden i Piletræerne”, Carlsen).

Kenneth Grahame er ikke den eneste forfatter, hvis værk er blevet beriget med Robert Ingpens fremragende illustrationer. Således har Ingpen tegnet til litterære klassikere af Mark Twain og Charles Dickens, ligesom Robert Louis Stevensons “Skatteøen”, Jules Vernes “Jorden rundt på 80 dage”, Rudyard Kiplings “Junglebogen”, J. M. Barries “Peter Pan og Wendy” og Lewis Carrolls “Alice i Eventyrland” er blevet illustreret af Ingpen.

Men hvem er han, manden, hvis sjælfulde tegninger giver udødelige klassikere nyt liv?

Klassikernes illustrator

Robert Roger Ingpen blev født den 13. oktober 1936 i Australien og er udover illustrator også grafisk designer og forfatter. Han var kun syv år gammel, da han første gang begyndte at tegne Peter Pan, men karrieren som børnebogsillustrator blev skudt i gang, da han som voksen indledte et samarbejde med forfatter Colin Thiele omkring bogen “Storm Boy”, der handler om en dreng og hans pelikan.

Ingpen har skrevet og/eller illustreret over 100 bøger, og i 1986 fik han H. C. Andersen medaljen, The International Hans Christian Andersen Award, kaldet “børnelitteraturens Nobelpris”, for sine illustrationer.

I et interview i The Sydney Morning Herald i 2015 fortalte Ingpen, at “Vinden i Piletræerne” er blandt hans egne favoritter:

It’s a lovely piece of crafted story that has a timelessness to do with nature conservation and consideration of how animals look after themselves and their surroundings, but not doing it in a forceful, preaching way.”

Brænder for miljøet

Siden 1968 har Robert Ingpen været freelance, og har i en periode arbejdet for FN i Mexico og Peru, hvor han designede pjecer om fiskeri og deltog i flere australske frednings- og miljøprojekter. Interessen for miljøet og fredning har Ingpen bevaret. Han var således med til at stifte Australian Conservation Foundation.

Robert Ingpen har også lavet fagbøger om historie, fredning, miljø og sundhed.

Men det er som illustrator af klassikerne, at Ingpen er mest kendt. Og selv om der stadig udkommer ny-illustrerede udgaver af litterære børneklassikere, vil jeg på det varmeste anbefale dem, som er illustreret af Robert Ingpen.

Her er det forsiden til J. M. Barries klassiker illustreret af Robert Ingpen (Carlsen).

 

Robert Louis Stevensons “Skatteøen” illustreret af Robert Ingpen er et “must have” (Sesam, Lindhardt og Ringhof).

Du kan læse mere om Robert Ingpen her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Ingpen

Læs hele interviewet med Robert Ingpen her:

http://www.smh.com.au/entertainment/theatre/storm-boy-illustrator-robert-ingpen-on-bringing-colin-thieles-classic-book-to-life-and-seeing-it-adapted-for-the-stage-20150504-1mz92z.html

Du kan se flere eksempler på Robert Ingpens illustrationer her:

https://www.theguardian.com/artanddesign/gallery/2016/oct/16/wonderlands-the-whimsical-illustration-of-robert-ingpen-in-pictures

 

Bøger til tiden

Posted on by under Tips og klummer

To bøger er særligt aktuelle netop nu, hvor der tales og skrives meget om pressens udfordringer og Donald Trumps mur til Mexico.

Dansk Journalistforbund holdt i denne uge et arrangement om journalist Olav Hergels anmelderroste roman “Punktum” (2016), der omhandler en kriseramt mediebranche.

Bogens hovedperson er den midaldrende journalist Mikkel Haslund, der arbejder på et stort dagblad. Men nettet har efterhånden overtaget hans elskede papiravis; den dybdeborende journalistik er en saga blot; kravet lyder på kvantitet frem for kvalitet, hvor journalister skal levere til flere platforme tre gange daglig. En dag gør Mikkel oprør. Han trodser sin unge kvindelige chef, rejser sig fra stolen og tager ud for at rapportere fra virkeligheden. En virkelighed, hvor små mænd fyres for ingenting, ministre bringes til afgrundens rand, og flygtningene invaderer Europa.

Fra vagthund til lænkehund

Desværre kan stadig flere journalister nikke genkendende til den udvikling, Olav Hergel skildrer i “Punktum”.

Dagbladene befinder sig i en historisk krise med færre annoncekroner, dalende oplagstal og mange fyringsrunder. Samtidig skal branchen håndtere truslen fra uprofessionelle aktører på de sociale medier og et net, der flyder med fake news. Frem for at rapportere fra den virkelige verden, skriver journalisterne i stigende grad historier af fra nettet, hvor jagten på klik kan blive et rent narkotikum.

Udviklingen er alvorlig og kan i sidste ende skade demokratiet. For hvis demokratiets vagthund sidder lænket til nettet dagen lang, hvem skal så holde myndigheder og magthavere i ørerne?

Mexicos mørke sider

Mexico er for alvor kommet på landkortet efter Trumps beslutning om at opføre en mur mellem USA og Mexico.

I ugens udgave af Horisont besøgte DR det fattige land, der kæmper med narkokriminalitet, korruption og 20.000 mord om året.

Dagen efter udkom så Thomas Bobergs nye digtsamling “Mexicocitydigte”.

Thomas Boberg har, siden han var ung, rejst i især Syd- og Mellemamerika og har opnået anerkendelse med rejseerindringerne “Sølvtråden”, “Marokkansk Motiv”, “Americas” og “Invitation til at rejse”.

Med hans nye “Mexicocitydigte” kan man få et litterært kig ind i den mexicanske hovedstad, der anslås at have 22 millioner indbyggere. Forlaget Gyldendal beskriver digtene som “lige så mangfoldige, fragmenterede, kaotiske, dansende, messende og regnbuelysende som den millionby, de portrætterer.”

To måske nok vidt forskellige udgivelser, men begge bøger til tiden. God læselyst!

 

Kendtes top ti

Posted on by under Tips og klummer

Hvilke bøger ville den Oscar-nominerede franske skuespiller Isabelle Huppert tage med på en øde ø?

Det afslører hun på den amerikanske boghandel One Grand Books’ hjemmeside. Her har boghandler og redaktør Aaron Hicklin spurgt skuespillere, forfattere og andre kendte om deres top ti-bogliste, i fald de skulle strande på en øde ø.

Det franske filmikon ville tage disse bøger med (men advarer om, at listen ikke ville have set sådan ud for to uger siden og heller ikke vil gøre det om en måned):

  • “Græsset synger,” Doris Lessing. Huppert begrunder valget med, at hun har elsket bogen, siden hun læste den første gang, herunder de to hovedpersoner, Mary og Moses, og Afrika, som i den grad vækkes til live på siderne.
  • “The Pillow Book,” Sei Shonagon. “Et sandt vidunder,” siger Huppert om bogen, der foregår ved den japanske kejsers hof i 900-tallet.
  • “De besatte” (også udgivet som “Onde ånder” og “Nihilister”),” Fjodor Dostojevskij. “Måske den største roman, der nogen sinde er skrevet, men jeg har ikke læst dem alle!” siger skuespilleren.
  • “Snopes: The Hamlet, the Town, the Mansion,” William Faulkner. “Jeg ved, at Faulkner skabte nogle af de smukkeste kvindelige karakterer. Jeg kan ikke vente med at lære Linda Snopes at kende!” siger hun.
  • “Autobiography,” John Cowper Powys. Huppert har fået bogen anbefalet af sine venner, men har endnu ikke læst den.
  • “Syndens blomster” (også udgivet med titlen “Helvedsblomsterne”), Charles Baudelaire. “Digteren … Aldrig naiv, nogle gange ond, altid fremragende. Jeg er heldig at kunne læse ham på fransk,” konstaterer Huppert.

    Dette er en af de ti bøger, Isabelle Huppert vil have med på en øde ø.

    Dette er en af de ti bøger, Isabelle Huppert vil have med på en øde ø.

  • “Conversations With Wilder,” Cameron Crowe. “Jeg tør vædde med, at der ikke er nogen biografer på den øde ø, så jeg vil tage bøger med, som minder mig om biografen. Jeg vil prøve i hemmelighed at fylde en hel kuffert. Et par interviewbøger: Hitchcock-Truffaut, Orson Welles, Ava Gardner… Og her er en med den sublime Billy Wilder,” fortæller filmstjernen.
  • “Nature: Simple, Healthy, and Good,” Alain Ducasse. Da Huppert går ud fra, at der heller ikke vil være nogen restauranter på øen, vil hun i det mindste læse nogle madopskrifter.
  • “The Letters of Vincent Van Gogh”. Ifølge Huppert er Van Gogh’s breve et verdenslitterært mesterværk.
  • “Hamlet,” Shakespeare. “Ja! Shakespeare! Altid! Den største! Al Shakespeare! Selvfølgelig!” slutter Isabelle Huppert.

På One Grand Books’ hjemmeside kan man også se de bøger, som skuespiller Drew Barrymore, forfatter Neil Gaiman, tryllekunstner David Copperfield og mange andre ville have med i bagagen – og måske få et par idéer til feriebøger, selv om turen ikke går til en øde ø 😉

One Grand Books ligger i New York.

Du kan finde hele teksten med Isabelle Huppert her: http://onegrandbooks.com/

PS: Og så er det i øvrigt i dag, at United Kingdom og Irland fejrer Verdens Bogdag.

Læs mere her: http://www.worldbookday.com/about/

I Danmark fejrer vi Verdens Bogdag den 23. april, der som bekendt også er Shakespeares fødselsdato 🙂

 

Følsomme læsere

Posted on by under Tips og klummer

“Sensitivity readers” er en ny trend inden for forlagsbranchen i USA. “Følsomhedslæserne” kulegraver bøger for racistisk, kønsdiskriminerende eller andet krænkende indhold.

The Washington Post bragte den 10. februar en artikel om den nye trend, der ikke mindst skyldes, at nogle forfattere er blevet beskyldt for racisme på de sociale medier. En forfatter er tilmed blevet tvunget til at revidere sin bog.

Også J. K. Rowling har måttet stå for skud. Sidste år blev den verdensberømte forfatter kritiseret kraftigt af indianske læsere for sin skildring af Navajo-stammens traditioner i bogen “History of Magic in North America”.

Frygten for at støde læserne har fået nogle forfattere til at hyre en såkaldt “følsomhedslæser”, som for et symbolsk beløb tjekker bogen for ting, der kan virke stødende i forhold til race, køn, sygdomme og andet.

Tendensen har specielt vundet indpas i bøger til børn og unge og skyldes blandt andet, at forfatterne i stigende grad overvåges på de sociale medier for deres portrætter af marginaliserede grupper, især hvis forfatteren ikke selv tilhører gruppen.

Kulturelt tyveri

I artiklen kan man læse, at en Young Adult-forfatter hyrede en transseksuel fan til at bedømme hendes skildring af en transseksuel person. En anden forfatter har startet en database med “følsomhedslæsere”, som forfattere kan hyre, hvis de er nervøse for, at deres behandling af ømtålelige emner kan krænke læserne.

En af “følsomhedslæserne” er Dhonielle Clayton, en sort bibliotekar og forfatter i New York. I sin bedømmelse af et manuskript gennemgår Clayton ordvalg, dialog og plot, ser på autenticiteten i personerne og scenerne og fortæller derefter forfatterne, hvor de kan lave mere research og dermed forbedre bogen.

Selv om Clayton ser sin rolle som vigtig, føler hun sig usikker ved tanken om, at hun hjælper hvide forfattere med at skrive bøger om sorte personer, som forfatterne høster penge og ros for.

“Det føles, som om jeg leverer frøene og perlerne og juvelerne fra vores kultur, og det skaber en form for kulturelt tyveri,” udtaler Clayton i artiklen.

Tankepoliti

Artiklen i The Washington Post er tankevækkende.

For på den ene side er det forståeligt, at forfattere ønsker ekstra fakta-tjek, så deres værker opnår den højeste grad af troværdighed. På den anden side kan tendensen med “følsomhedslæsere” føre til en form for selvcensur.

Hvad mon en "følsomhedslæser" ville sige til raceskildringen i Defoes klassiker?

Hvad mon en “følsomhedslæser” ville sige til raceskildringen i Defoes klassiker?

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om op til flere af de store skønlitterære klassikere ville have overlevet “følsomhedslæsernes” kritiske blik.

Ville vi have fået “Robinson Crusoe” og Friday? Eller Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe, der i den grad stødte parnasset, da hun så dagens lys i 1945?

Ville Shakespeares sorte “Othello” have fundet nåde for en nutidig “følsomhedslæsers” vagtsomme blik? For slet ikke at tale om jøden Shylock i “Købmanden i Venedig”!

Og hvad ville en moderne “følsomhedslæser” (og måske selv bonusmor) sige til fremstillingen af de onde stedmødre i “Askepot” og “Snehvide”?

Med andre ord: Det ekstra sæt øjne kan bidrage til at gøre et værk så autentisk som muligt, men forfattere bør passe på, at de sociale medier og tidens hang til politisk korrekthed ikke ender med at være et tankepoliti, der gør litteraturen tam og tandløs.

Du kan læse Washington Posts artikel her: https://www.washingtonpost.com/entertainment/books/theres-a-new-way-for-novelists-to-sound-authentic-but-at-what-cost/2017/02/10/8312d926-ee43-11e6-b4ff-ac2cf509efe5_story.html?utm_term=.fbf5f6086e12

 

Læsefest for læseføl

Posted on by under Tips og klummer

Vinterferien står for døren med masser af tilbud til børnene og deres forældre – ét af dem er gratis bøger!

“Hvis man skal ende som læsehest, må man begynde som læseføl.”

Sådan lyder filosofien bag læselystkampagnen GratisBørnebøger, hvor syv danske børnebogsforfattere to gange om året stiller 17 af deres egne yndlingsbøger til rådighed online, uden login og helt gratis.

Sagen er nemlig, at det langt fra er alle børn, der har let adgang til papirbøger, og med 360.000 hits har vi bevist, at behovet for onlinelæsning er enormt. Her kan alle være med – også dem, der ikke kommer fra et hjem med bogreoler,” fortæller Ellen Holmboe, en af forfatterne bag kampagnen.

Prisbelønnede forfattere

kjaer-forsideDe syv forfattere bag læselystkampagnen er Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, som tilsammen har skrevet godt 400 titler.

I efteråret blev Jan Kjærs bøger om Nomerne kåret til Årets Serie af de danske skolebibliotekarer, og Morten Dürr fik Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris for sit forfatterskab, der omfatter mere end 50 titler.

Bøgerne, som forfatterne har lagt ud til gratis læsning, byder på spænding, humor og alvor, og de egner sig til både højtlæsning, letlæsning, selvlæsning og til undervisning i skolerne, som klassesæt eller frilæsning.

Læsefesten varer hele februar måned.

Du kan læse mere om kampagnen på: http://www.gratisbørnebøger.dk.

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 23. februar.

 

Viggo og velfærden

Posted on by under Tips og klummer

I en tid, hvor mange taler om velfærdsstatens afvikling, har Poul Smidt skrevet en læseværdig biografi om en af velfærdsstatens fædre.

viggo-kampmann-forside“Viggo Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister” udkom i august sidste år. Bogen omhandler Viggo Olfert Fischer Kampmanns barndom, ungdom og voksenliv, fra han bliver født den 21. juli 1910 til hans død den 3. juni 1976.

Vi hører om opvæksten hos adoptivforældrene, fasteren Ellen og hendes mand Kaptajn Conrad Kampmann, der forkælede den lille Viggo; om studenterårene i København, hvor det socialdemokratiske sindelag tager form; om vælgermagneten Viggo og hans politiske karriere, der kulminerer i 1960, hvor han bliver statsminister efter H. C. Hansen; men også Kampmanns maniodepressivitet, alkoholforbrug, forsvindingsnumre og nedtur belyses i biografien.

Stof til eftertanke

Det er en bog, det ville være sundt for velfærdsstatens børn at læse. Alene skildringen af Kampmanns studietid, betalt af forældrene, der spinker og sparer for, at sønnen kan læse, og hvordan han jævnligt må pantsætte sit armbåndsur for at klare til dagen og vejen, burde være obligatorisk læsning for enhver SU-modtager i Danmark.

Ligeledes kan det i dag, hvor nationalisme er blevet et fy-ord, give stof til eftertanke, når Poul Smidt skriver om Kampmann, at:

“I hans opfattelse kunne man kun forstå den store verden og det internationale samarbejde, hvis man havde respekten for det nationale som udgangspunkt.” (Viggo Kampmann: Seks socialdemokratiske statsministre – skildret af den syvende, s. 87).

Gal og genial

Forleden deltog jeg i mødet “Journalist i politikernes verden” arrangeret af Dansk Journalistforbund, hvor Poul Smidt fortalte om sit arbejde med biografien:

“Det handlede om at finde en balance mellem den geniale og den gale Viggo Kampmann,” fortæller han.

“Historien om, at Danmark blev regeret fra den lukkede afdeling under Viggo Kampmann, holder ikke, al den stund at han først blev indlagt i 1965.”

Det vil sige tre år efter, at Kampmann gik af som statsminister. Ifølge Poul Smidt har Kampmanns sindslidelse dog en større betydning for hans nedtur, end man hidtil har tillagt.

Han fortæller også, at hovedpersonen halvvejs i arbejdet med bogen pludselig blev uhåndgribelig. Det fik Smidt til at henvende sig til Kampmanns datter Dorrit, som mailede forfatteren dette portræt:

Uhåndgribelig, ja måske, men snarere uforudsigelig, delvis uberegnelig, både sentimental og »kynisk«, ikke ligetil, men heller ikke specielt »dyb«, hurtig ja, intelligent ja, men empatisk nej, social ja, charmerende ja, morsom ja, frygtløs eller snarere risikovillig på det personlige plan, ja, angrende nej, men tilgivelig ja, jeg ved ikke, måske er det hele netop uhåndgribeligt” (“Viggo Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister”, s. 8)

Det lange lys

“Det er vigtigt, at man kan lide sin biografiperson,” fortsætter Poul Smidt. “Og der, hvor jeg holder af Viggo Kampmann, er ved hans arbejde i modstandsbevægelsen, hvor han blandt andet samlede penge ind til enker og børn af faldne modstandsfolk.”

Han fortæller videre:

“Jeg dannede mig et billede af Viggo Kampmann som en modig politiker, udover at han var begavet og idérig. Kampmann foreslår folkepension til alle, og han foreslår ulandsbistand, og at vi skal give så meget, at det gør ondt på den enkelte.”

En mødedeltager vil vide, hvad det er, som gør Kampmann til noget særligt. Poul Smidt svarer:

“Viggo Kampmann udmærker sig ved at være det lange lys. Han tænker langsigtet med eksempelvis etableringen af Risø og egnsudviklings-politikken. Når man spørger, hvem er den store i velfærdsstaten, svarer jeg: Viggo Kampmann! Han går ind over midten for at få sin velfærdspolitik igennem, og det er de brede forlig, der skaber velfærdsstaten.”

Så kære læser, hvis du vil blive klogere på en af arkitekterne til den velfærdsstat, der er under hårdt pres i dag, skal du læse Poul Smidts biografi om Viggo Kampmann!

Poul Smidt er uddannet journalist og jurist og har arbejdet for Politiken, Ritzau og Danmarks Radio. Herudover har han været udsendt af Udenrigsministeriet til OSCE i Kosovo og til Irak af Danida. I 2008 var han politisk rådgiver på den europæiske politimission, EUPOL, i Kabul, og fra 2012 Danida-udsendt til EU-arbejde i Bosnien- Herzegovina.

Læs mere her: http://www.poulsmidt.dk/

 

Ægteskabsromaner

Posted on by under Tips og klummer

Ægteskab er omdrejningspunktet for to historiske romaner, som Gyldendal udgiver med få dages mellemrum.

Ensom tosomhed

jessen-forsideIda Jessens nye roman “Doktor Bagges anagrammer” er ifølge forlaget både en ægteskabshistorie og et psykologisk portræt.

Hovedpersonen er den gådefulde Vigand Bagge, som læserne hørte om i Jessens roman “En ny tid” (2015). Her kredsede Bagges kone, den midaldrende Lilly, i sine dagbogsoptegnelser om den ukærlige ægtemand, der altså får ordet i Jessens nye roman.

Vigand Bagge er distriktslæge i Thyregod i starten af 1900-tallet. Han er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er hændt. Han kan ikke sove om natten og sidder i stedet og laver anagrammer eller skriver om hverdag og fortid og ægteskabet med den yngre friskolelærerinde, Lilly.

“Doktor Bagges anagrammer” udkommer i morgen, og hvis den lever op til forgængeren, kan læserne glæde sig. Om “En ny tid” skrev anmelderne blandt andet:

Ida Jessens »En ny tid« har Herman Bangske dimensioner. Et stille løfterigt kvindeportræt af sorgens tid – og livslyst på trods.” (Berlingske Tidende, 25.9.15)

Islandsk brevroman

Forholdet mellem mand og hustru står også centralt i islandske Ofeigur Sigurdssons “En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider” (Se, det er en titel, der kan udfordre såvel køberne som boghandlerne).

sigurdsson-forsideI 1755 rejser den unge præst, Jón Steingrímsson, tværs over Island for at forberede flytningen til sin kones jord på Sydlandet.

Familien vil væk fra jordskælv, ulykkelige tider og de ondsindede rygter på egnen om, at parret har dræbt konens første mand.

Mens de bygger huse og stalde, slår Jón og hans følge sig ned tæt på Mýrdalsjökull i et grottesystem, der førhen blev anvendt til beboelse.

Da vulkanen Katla går i udbrud, breder elendigheden og overtroen sig i området.

Jón og hans folk laver et lazaret for de syge og sultramte, oversætter vigtige udenlandske værker til islandsk og diskuterer nye idéer om landbrug, medicin, arkitektur og filosofi.

I brevene til sin kone fortæller han om livet i grotterne og om sine drømme/mareridt. Han gør sig overvejelser om deres fælles fremtid og reflekterer over de dramatiske begivenheder, som førte dem sammen.

Romanen om Jón udkom på islandsk i 2010 og modtog EU’s litteraturpris, og fra på mandag kan man altså læse brevene til hans gravide kone på dansk.

PS: Til slut skal jeg beklage, at genudgivelsen af Truman Capotes “Holly” blev rykket fra den 5. januar, hvor jeg omtalte bogen, til nu at udkomme den 20. februar. Jeg håber ikke, at nogle er gået forgæves til boghandelen på den konto.