Træets trøst

“Syv minutter over midnat” – filmatiseringen af den prisbelønnede roman “A Monster Calls” – tager livtag med den altfortærende frygt og smerte hos et barn, når en elsket forælder skal dø.

Conor er 12 år, og hans mor er uhelbredeligt syg af kræft. Hver nat har han det samme mareridt, som er så frygteligt, at han ikke bliver spor bange, da takstræet, der gror på kirkegården ved siden af familiens hjem, forvandles til et uhyggeligt monster.

Monstret er dog hverken kommet for at æde drengen eller skræmme livet af ham. Det er kommet for at fortælle ham tre historier, men Conor skal love selv at fortælle den fjerde, og, siger monstret, hans historie skal være sand.

Selv om midlet taxol fra takstræer bruges i kræftbehandling, er takstræets opgave i “Syv minutter over midnat” ikke at helbrede Conors mor, men at hjælpe hendes søn med at tackle det uundgåelige og ubærlige.

Det er med andre ord en historie om at se sin frygt i øjnene, acceptere tab og give slip, når det er nødvendigt.

monster-forside

Historien skulle skrives

Romanen “A Monster Calls” (på dansk “Monster”) udkom i England i 2011. Idéen til fortællingen kom fra forfatteren Siobhan Dowd, som desværre ikke nåede at skrive den selv, da hun døde af brystkræft i 2007.

Hendes agent og forlægger så imidlertid, at her var tale om en helt særlig historie, der måtte skrives, og valget faldt på Patrick Ness.

I et interview med Publishers Weekly i juni 2011 fortalte forlæggeren og Patrick Ness om de overvejelser, de havde omkring, at lade ham føre Dowds idé ud i livet. Her sagde Ness blandt andet:

“Det var det, som var mit mål. Ikke at skrive noget, hun (Siobhan Dowd, red.) ville have skrevet, men at skrive noget, hun ville have kunnet lide.”

Mesterværk gange to

Resultatet er mesterligt – både som roman med Jim Kays illustrationer og som film.

I filmen spilles Conor fremragende og følsomt af Lewis MacDougall, hvis lille hvide ansigt og mørke øjne afspejler alt fra glæde, sorg og vrede til sårbarhed og frygt. Også Felicity Jones i rollen som hans mor og Sigourney Weaver som mormoren er mere end overbevisende. Sidst, men ikke mindst, sikrer monstret med Liam Neesons stemmelægning, at takstræer aldrig vil være det samme igen.

Desværre har film i dag en kortere og kortere levetid i biografen. Selv om det kun er seks uger siden, “Syv minutter over midnat” havde premiere, er den allerede taget af plakaten. Det er ærgerligt, for det er i høj grad en meget seværdig og vigtig film, som jeg kun akkurat nåede at se på det store lærred.

Men så er det godt, vi har bøgerne, der heldigvis har en længere levetid i handlen.

Så, kære læser, skynd dig ned i din boghandel og få et eksemplar af “Monster” – en uforglemmelig historie, der kan lære dig og dine kære at se sandheden i øjnene.


Læs interviewet med Patrick Ness og forlægger Denise Johnston-Burt her:

http://www.publishersweekly.com/pw/by-topic/authors/interviews/article/47711-q-a-with-patrick-ness-and-denise-johnstone-burt.html

Læs Steffen Larsens anmeldelse af bogen i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/article5568818.ece

500 års utopi

Vi bliver ved genudgivelserne. I sidste uge var det som sagt Truman Capotes klassiker “Holly”, der udkom påny, og i morgen genudgives Thomas Mores “Utopia” – denne gang med forord af Clement Kjersgaard.

utopia-forsidePå øen Utopia findes den ideelle stat, hvor utopien er ført ud i livet i alle detaljer; retspolitik, ejendomsret, beskæftigelse, religiøse dogmer, og selv utopiernes interne intime relationer er beskrevet i Mores klassiker om at skabe det perfekte samfund.

Thomas Mores værk, der fyldte 500 år i 2016, har lagt navn til den politiske utopi, som den dag i dag er en del af den politiske diskussion. “Utopia” kan læses på linje med Machiavellis “Fyrsten” som et af de klassiske værker, der reflekterer over statsdannelsen og den politiske magt.

Idéernes ophav

Sir Thomas More (1478-1535) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand; saligkåret af den katolske kirke i 1886 og helgengjort i 1935.

Efter kroningen af Henrik 8. i 1509, blev More, der var uddannet jurist, juridisk rådgiver for bystyret i London. I 1518 blev han optaget i kongens råd og i 1529 udpeget til rigets kansler.

“Utopia” er oprindelig skrevet på latin og er Mores mest berømte litterære arbejde. Titlen har skabt begrebet “utopi”, der på græsk betyder “intetstedsland”.

I bogen beskriver More et samfund, der er bygget op omkring familien, og hvori privat ejendomsret og pengeøkonomi ikke findes. På øen Utopia er sundhedsvæsenet udbygget, alle samfundsborgere er virksomme, og der findes kun få sociale forskelle.

Dømt til døden

Lige siden udgivelsen har bogens budskab været omdiskuteret. Er der tale om en satire over samtidige forhold i Europa? Eller beskriver Thomas More et ideal om et fremtidigt, socialistisk samfund? Eller er “Utopia” udtryk for en turbulent tidsalders længsel efter et mere primitivt og organisk samfund?

I hvert fald gav “Utopia” inspiration til Karl Marx. Men også Mores eget liv har været en inspirationskilde for blandt andet Robert Bolt, der skrev dramaet “A Man for All Seasons”, som i 1966 blev til den succesfulde film med samme titel.

Den historiske baggrund for dramaet er krisen mellem Thomas More og Henrik 8. Da kongen lod sig skille fra sin første hustru for at blive gift med Anne Boleyn, betød det et brud med paven, og kongen krævede herefter at blive den engelske kirkes leder. Det fik Thomas More til at træde tilbage som kansler i 1532. Han nægtede at tilslutte sig loven om kongens skilsmisse og blev fængslet. Da han efterfølgende afviste loven om kongens stilling i den engelske kirke, blev More dømt til døden og halshugget på Tower Hill i London i 1535.

Thomas Mores legendariske værk “Utopia” lever imidlertid videre her 500 år efter, at hans idéer blev undfanget, og i morgen kan man altså genlæse dem på dansk.

Klassiker i nye klæder

I dag udkommer en genudgivelse af bogen bag filmen “Breakfast at Tiffany’s”, hvor Audrey Hepburn udødeliggjorde pigen Holly.

Den danske paperback-udgave af Truman Capotes “Holly” er oversat af Frank Jæger og har forord af Karen Blixen.

Historien om Holly Golightly foregår i efteråret 1943, hvor den unavngivne fortæller bliver venner med den unge, smukke pige.

Begge lejer en lejlighed i en brun murstensbygning på Manhattan. Holly kommer fra landet, men er blevet en del af Manhattans smarte selskabsliv. Hun har ikke noget job, men lever af at date velhavende mænd, der betaler for hende på dyre restauranter og giver hende penge og gaver, og som hun håber på at blive gift med en skønne dag.

holly-forsideAmerikansk geisha

Truman Capotes historie, der egentlig er en lang novelle, udkom i 1958. Hovedpersonen Holly Golightly er en af hans mest berømte karakterer og hans egen favoritfigur tilsyneladende inspireret af flere forskellige kvinder, der alle var venner eller bekendte af forfatteren. Selv beskrev Capote Holly som en “amerikansk geisha”.

Som sagt blev bogen filmatiseret af Blake Edwards i 1961 med stor succes. Oprindelig ville Capote have haft, at Holly skulle spilles af Marilyn Monroe. Filmstjernen blev imidlertid frarådet at spille en prostitueret, og det blev i stedet Audrey Hepburn, der fik rollen. Særligt scenen, hvor skuespilleren synger “Moon River”, er kendt og elsket af mange, og filmen blev nomineret til flere Oscars.

Så hvis man har lyst til at starte det nye bogår med en klassiker om en festglad pige, der viser sig at rumme en hel del mere end fest og farver, kan man roligt læse dagens genudgivelse fra Gyldendal.

Tolkien og Julemanden

At J. R. R. Tolkien var en fantasiens mester, ved enhver, som har læst “Hobbitten” og “Ringenes herre”. Men ikke alle er klar over, at Tolkien hvert år til jul sendte sine børn breve forfattet af selveste “Father Christmas”.

Hver december modtog Tolkiens børn en konvolut med et frimærke fra Nordpolen. Indeni lå der et brev skrevet med en snurrig håndskrift og en smuk farvetegning. De var fra Father Christmas (Julemanden), som fortalte historier fra livet på Nordpolen.

For eksempel, hvordan isbjørnen (der var lidt af en ulykkesfugl) klatrede op på toppen af Nordpolen for at hente Julemandens hue, som var blæst derop, og faldt ned gennem taget i hans hus; og om krigen, der blev udkæmpet med de umulige nisser, som boede i hulerne under Julemandens bolig, stjal julegaver og lavede graffiti på væggene.

Sommetider lå der også et lille brev fra isbjørnen, der var Julemandens assistent, eller fra hans sekretær, Ilbereth the Elf.

Breve i bogform

Julemandens breve blev udgivet efter Tolkiens død som “Letters from Father Christmas” (1976), og det er en vidunderlig lille bog.

letters-from-father-christmasHer kan vi læse Julemandens breve og se hans smukke tegninger til forfatterens fire børn – en korrespondance, der strakte sig over 20 år fra det første brev til Tolkiens ældste søn John i 1920 til det sidste brev til hans datter Priscilla i 1943. Brevene er fulde af humor og små anekdoter. Hør bare, hvordan isbjørnen afslutter en af sine hilsner:

Excuse thick writing I have a fat paw. I help Father Christmas with his packing: I live with him. I am the GREAT (Polar) BEAR”

Holdt fanen højt

Bogen egner sig både til højtlæsning for de små, der vil fryde sig over isbjørnens sjove, gale streger, mens større børn og voksne vil genkende Tolkiens fabulerende fantasi, der leder tanken hen på hans andre værker. Som når isbjørnen skriver på “arktisk”, hvilket fik mig til at tænke på elversproget i “Ringenes Herre”.

Selv under Anden Verdenskrig nåede Julemandens breve frem til Tolkiens yngste barn, Priscilla. Krigen nævnes i brevene, der viser en julemand, som holder fanen højt og gør, hvad han kan for at opmuntre datteren i en meget mørk tid.

Så kære læser: Glem forskere, som mener, at forældre, der fortæller deres børn om julemanden, skader de små for livet (som vi kunne læse i pressen for nylig).

“Letters from Father Christmas” (på dansk “Julemandens breve”), er en julebog, man bør forære sig selv, børn og børnebørn!

Med disse ord vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.


Du kan læse mit indlæg om nyt fra Tolkien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/05/12/nyt-fra-tolkien/


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 5. januar 2017.

To gange Dylan

Til denne uges litterære nyheder hører hele to Bob Dylan-værker. Der er tale om en helt ny bog og en genudgivelse, som begge udkommer i morgen.

“Krøniker Bob Dylan” udkom første gang på dansk i 2004. Nu genudgiver Gyldendal erindringsbogen, hvori den legendariske sangskriver og vinder af Nobelprisen i Litteratur 2016 fortæller om sit liv og sin 40 år lange karriere.

Vi hører blandt andet om, hvordan Bob Dylan som ung ankommer til New York og om beatniks og bohemer på folkemusikscenen i start tresserne.

bob-2Bob og Bill

Den nye bog er “BOB DYLAN THE LYRICS: 1961 – 2012”.

Værket indeholder kunstnerens sangtekster fra begyndelsen af hans karriere frem til i dag, illustreret med grafisk kunst fra 33 pladeomslag og med håndskrevne revisioner, som ikke har været offentliggjort før.

I sin omtale af udgivelsen citerer forlaget den amerikanske musiker Al Kooper for at sige, at Bob Dylan er “lige så god som William Shakespeare. Hvad Shakespeare gjorde i sin samtid, det gør Bob i vores tid.”

Ganske vist er den amerikanske singer-songwriter et ikon i vor tid, men vil man huske ham og spille hans musik verden over om 400 år? Og hvorfor overhovedet lave sådanne sammenligninger?

Ikke desto mindre sammenlignede også Bob Dylan sig selv med det britiske geni i sin takketale ved nobelfesten i lørdags. Talen blev læst op af den amerikanske ambassadør i Sverige, da kunstneren som bekendt ikke deltog i prisoverrækkelsen.

Men man kan også bare glemme alt om at være eller ikke at være som gode gamle Bill og i stedet nyde to gange Dylan i deres egen ret.

God weekend 🙂


Du kan læse Bob Dylans takketale på nobelkomiteens hjemmeside:

https://www.nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/2016/dylan-speech.html

Giv en bog

Hårde pakker er populære hos både børn og voksne. Derfor giver Kig ind i bogens verden et bud på 10 oplagte boggaver, man kan lægge under juletræet i år.

klein-forsideBiografier & Erindringer

“Fra min faders skygge” af Sebastian Klein & Danni Travn

Sebastian Klein fortæller åbenhjertigt og ærligt om alle de gode og dårlige ting ved at vokse op med Jesper Klein som far og Lykke Nielsen som mor, og om hvordan man finder sig selv.

bossen-forside“Born to Run”

Bruce Springsteens selvbiografi er blevet rost til skyerne af anmelderne både herhjemme og i udlandet og bør ligge under dette års juletræer hos enhver af Bossens fans. Læs min omtale af selvbiografien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/09/23/bossens-biografi/

“De dybeste rødder” af Thomas Larsendronning-forside

Med dronning Margrethe som kærlig, kyndig og kritisk rejsefører tages vi med på en rejse gennem Danmark.

Vi hører blandt andet om, hvordan dronning Margrethe har oplevet, at Danmark er gået fra knaphed til overflod, fra land til by, fra traditionelle kønsroller til kvindefrigørelse og fra venlig nysgerrighed til skepsis over for indvandring.

Børnebøger

sigurd-forside“Sigurd fortæller Danmarkshistorie”

Bogen lægger ud i istiden med neandertalerne, der menes at være de første mennesker til at have betrådt dansk jord.

Og derfra går det over stok og sten med vikinger, konger, dronninger, landsforrædere og helte.

 

bogen-reuter-forside

“Bogen – Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter”

I sin genfortælling af den mest oversatte bog nogensinde beskriver Bjarne Reuter på en levende, dramatisk og humoristisk måde 60 af de største beretninger fra Bibelen.

Bogen er udgivet i 2012 og fås også som lydbog.

 

vinden-forside“Vinden i piletræerne”

Kenneth Grahames klassiske fortælling om Muldvarp, Vandrotte, Tudse og Grævling, der begyndte som en række godnathistorier til forfatterens lille søn. Bogen blev straks en bestseller ved udgivelsen i 1908. Denne udgave fra 2016 er med nye illustrationer af David Roberts.

Fagbøger

wohlleben-forside“Træernes hemmelige liv” af Peter Wohlleben

Skovfoged Peter Wohlleben kaster nyt lys over træerne, der har både følelser, fornemmelser og hukommelse.

Han fortæller blandt andet, hvordan træerne kommunikerer med hinanden, drager kærlig omsorg for deres afkom og tager sig af deres gamle og syge naboer. Bogen er blevet en bestseller verden over.

robert-forside“The English and Their History” af Robert Tombs

Forfatteren er historiker fra Cambridge og giver her en klarsynet genfortælling af engelsk historie. Samtidig analyserer han, hvordan englænderne anskuer deres egen fortid. Bogen er på New York Times liste over “100 Notable Books of 2016” og udover at lyde spændende for enhver med interesse for briterne, er bogen med tanke på Brexit aktuel.

Skønlitteratur

guillou-forside“Ægte amerikanske cowboybukser” af Jan Guillou

Sjette bind i Guillous romanserie om 1900-tallet, Det Store Århundrede. Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950erne, hvor grunden til den svenske velstand bliver lagt. Samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig og af en ny ungdomskultur fra Amerika med film, musik og mode herunder ægte amerikanske cowboybukser.

Lyrik

sanger-och-formler“Sånger och formler” af Katarina Frostenson

Svenske Katarina Frostenson er vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2016. Hendes digtsamling er en fortælling om livets fysiske og sjælelige åbenbaringer, om det lille i det store og om mennesket i verden.


Der er masser af andre gode titler, som man kan glæde familie og venner med her til jul, men forhåbentlig kan dagens bud give lidt inspiration til gaverne under træet.

Snemanden

På den første dag i julemåneden genudgives Raymond Briggs’ klassiske billedhistorie “Snemanden”.

snemanden-forsideEn lille dreng bygger en snemand i sin have. Da snemanden samme nat bliver levende, begynder et magisk eventyr …

I mere end 35 år har Raymond Briggs’ poetiske fortælling om venskabet mellem en dreng og hans snemand været elsket af børn og voksne, og for mange er eventyret med de betagende smukke illustrationer blevet en af julens traditioner.

Manden bag “Snemanden”

Raymond Briggs (født 1934) er en engelsk illustrator og forfatter, bedst kendt for sin bog “Snemanden”, som udkom første gang i 1978.

I 1982 blev bogen, hvis illustrationer udelukkende er lavet med farveblyanter, omsat til en tegnefilm af britiske Channel 4.

For en gangs skyld er filmen baseret på bogen lige så magisk som forlægget. Når de ordløse billeder sættes i bevægelse til legende let musik, går det hele op i en højere enhed, så man virkelig føler, at man er med på denne vinternats drømmeagtige rejse sammen med den lille dreng og hans elskelige snemand.

Filmen blev nomineret til en Oscar og vises hvert år i britisk fjernsyn. Og på selveste juleaften 2012 blev 30-årsdagen for tegnefilmen fejret med en efterfølger, “Snemanden og snehunden”.

I 1984 blev Raymond Briggs nomineret til H. C. Andersen medaljen, The International Hans Christian Andersen Award, som er en international børnebogspris, også kaldet “børnelitteraturens Nobelpris”. Prisen uddeles hvert andet år i to kategorier: Skrivning (uddelt siden 1956) og Illustration (uddelt siden 1966).

Billedbog for voksne

forside-2-briggsNogle læsere vil måske huske Raymond Briggs for hans grafiske novelle “When the Wind Blows” (1982).

Den handler om det optimistiske, ældre ægtepar, Bloggs, som pludselig befinder sig midt i en atomkrigs mareridt.

“When the Wind Blows” blev tillige omsat til en animeret film af samme navn med musik komponeret af David Bowie og Roger Waters, og såvel bogen som filmen vakte stor international opmærksomhed også herhjemme.

Men i dag gælder det altså “Snemanden”, som jeg på det varmeste – eller måske skulle jeg sige det koldeste, når nu det handler om en snemand 🙂 – vil anbefale til både børn og voksne!

 

Læs og gæt

En af denne uges bognyheder er offentliggørelsen af de nominerede værker til den prestigefyldte britiske pris Costa Book Awards 2016.

Costa Book Awards hylder nogle af de mest fremragende bøger skrevet af forfattere i United Kingdom og Irland i indeværende år. Der er i alt fem kategorier, som er debutroman, roman, biografi, lyrik og børnebøger.

Vinderne af de fem kategorier er med i slutspurten om at blive “Book of the Year”, som kåres ved et storstilet arrangement i London til januar.

Krig og kærlighed

I kategorien bedste roman er følgende fire værker nomineret:

  • “Days Without End” af irske Sebastian Barry. Romanen følger to unge amerikanske soldater, der først slås mod indianere i 1850ernes USA og siden kæmper i den amerikanske borgerkrig.
  • “This Must Be the Place” af Maggie O’Farrell. Romanen handler om Daniel Sullivan, der lever et kompliceret liv med børn, han aldrig ser, en far, han afskyr og en afdanket skuespiller af en kone.
  • “The Essex Serpent” af Sarah Perry. Handlingen er henlagt til Victoria-tidens London og Essex i 1890erne med en velhavende enke og en lokal præst som de to hovedpersoner, der falder for hinanden.
  • “The Gustav Sonata” af Rose Tremain. Romanen handler om venskab og kærlighed og har to drenges nære venskab under Anden Verdenskrig som omdrejningspunkt.

Sidste år gik “Book of the Year” til Frances Hardinges børnebog “The Lie Tree”. Bogen handler om Faith, hvis far dør under mystiske omstændigheder. Da hun går hans personlige ejendele igennem for at finde ud af, hvad der er sket, opdager hun et mærkeligt træ. Et træ, der næres af løgne, og hvis frugter afslører hemmeligheder.

Gakkede gåder

Hvis man er til gåder af den mere jordnære slags, vil dagens danske udgivelse utvivlsomt vække interesse.

“Hvornår ved man, at der er en elefant i køleskabet? – og 165 andre gakkede gåder” byder nemlig på både regnegåder, drillegåder, historiske gåder og rebusser. Læserne kan finde en ven og gå i gang med at battle, og bagest i bogen er der forslag til sjove opgaver og ideer til, hvad man ellers kan bruge gåderne til.

Bogen er skrevet af Sarah Wagn Møller og Hélène Wagn, henholdsvis lærer og journalist, som tidligere har udgivet blandt andet “Skeletter i skabet”, “Balløver og bænkevarmere”, “Når en sort kat krydser din ven” og “Så er den ged barberet”. Rasmus Juul har illustreret bogen.

Og til slut en lille gåde: Hvilken bog kan man ikke læse?

PS: Hvis den er for svær, er der hjælp at hente her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/15/en-duft-af-bog/

God bogweekend 🙂


Du kan læse mere om de nominerede bøger og forfattere til årets Costa Book Awards på:

http://www.costa.co.uk/media/448129/2016-shortlist-combined.pdf

Bøger om Trump

Kig ind i bogens verden har fundet fem bøger, der muligvis kan gøre os lidt klogere på, hvem USA’s 45. præsident er.

For ni dage siden blev Donald John Trump valgt til USA’s næste præsident. Siden har avisartikler og tv-dokumentarer handlet om forretningsmanden, milliardæren og provokatøren, hvis valgsejr kom bag på en hel verden.

Fælles for regerings- og erhvervsledere, politikere og borgere kloden rundt er spørgsmålene: Hvem er Trump, og hvad kan vi vente os af ham?

Måske dette års Nobelprismodtager i litteratur, Bob Dylan, kommer svaret nærmest med sit berømte omkvæd “The answer my friend is blowin’ in the wind”, for faktum er, at Trump er den ubekendte i enhver politisk ligning såvel indenrigs- som udenrigspolitisk.

Ikke desto mindre er her et bud på fem bøger, der kan kaste lidt lys over manden og myten Donald J. Trump:

Trumps manifest

“Amerika på krykker – How to Make America Great Again” er titlen på Donald Trumps manifest om USA.

I bogen fremlægger han sin politiske vision for, hvordan han vil redde USA’s økonomi, reformere sundhedsvæsenet, få arbejdspladser tilbage til USA, tvinge amerikanske virksomheder til at producere deres varer i hjemlandet og dermed skabe håb for de 46 millioner amerikanere, som i dag er afhængige af madkuponer. Og sidst, men ikke mindst, hvordan han vil føre en hård, men realistisk udenrigspolitik.

1697023_1468558847Sandheden om Trump

Blandt biografierne om USA’s kommende præsident finder vi Pulitzerpris-vindende journalist Michael D’Antonios “The Truth About Trump”. Biografien er baseret på en række eksklusive interviews med Donald Trump og flere af hans familiemedlemmer, herunder hans voksne børn.

Bogen er også udkommet på dansk med titlen “Trump”. Forlaget skriver blandt andet:

“Bogen beskriver Donald Trumps evne til at markedsføre sig selv, hans ukuelige tro på egne evner og hvordan han er i stand til at ignorere egne fejl og mangler … Trump tegner et dybdegående portræt af Donald Trump som en mand med en umættelig appetit på rigdom, opmærksomhed og magt.”

30 år med Trump

“The Making of Donald Trump” er en New York Times bestseller og kulminationen på David Cay Johnstons journalistiske dækning af Trump gennem 30 år.

Ligesom D’Antonio har Johnston vundet Pulitzerprisen, og han siges at være den journalist, der har dækket Trump mest dybtgående. I biografien trækker Johnston på årtiers interviews, finansoplysninger, retsdokumenter og offentlige udtalelser.

Bogen kommer hele vejen rundt fra Trumps privilegerede opvækst i Queens, New York, hans skoletid og tidlige karriere, og til han får skabt sit forretningsimperium og siden bliver en stærkt omdiskuteret præsidentkandidat.

Trump afsløret

For at finde ud af, hvem Trump er, samlede The Washington Post et hold af prisvindende reportere og researchere, der skulle kulegrave Trumps utrolige liv.

I “Trump Revealed: An American Journey of Ambition, Ego, Money, and Power” har politisk reporter Michael Kranish og redaktør Marc Fisher interviewet Trump, og de gransker alt fra alliancen med hans mentor Roy Cohn, advokat og chefrådgiver for Joseph McCarthy under kommunistjagten i 1950erne, til hans påståede omgang med organiseret kriminalitet og hans kontroversielle projekter i New York City, Atlantic City, Florida, Skotland og Aserbajdsjan.

Bag maskerne

I “Den store joker – et politisk portræt af Donald J. Trump” tegner politisk kommentator Lars Trier Mogensen et portræt af den 70-årige byggematador fra New York City.

Lars Trier Mogensen ser også på Trump som et fænomen, der trækker spor i andre vestlige lande, hvor befolkningernes politikerlede er blusset op i et oprør mod en teknokratisk elite, som ikke længere synes at varetage den lille mands interesser.


Der er med andre ord masser af læsestof til alle os, der gerne vil vide mere om USA’s nye præsident.

Hvad en fremtid med Donald Trump i Det Hvide Hus vil bringe, kan imidlertid ingen bøger, men kun tiden vise.

BogForum 2016

Hvor bogfolk er, kommer bogfolk til. Det gælder ikke mindst BogForum, som igen i år indtager Bella Center fra i morgen til og med søndag.

Nye skolescener

Bogforums tre nye skolescener byder på de mest læste danske børne- og ungdomsbogsforfattere. Programmet er lavet, så det imødekommer mål for danskfaget, og der er arrangementer for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Eleverne kan eksempelvis opleve Sigurd Barrett fortælle danmarkshistorie; Cecilie Eken fortælle om “Det levende sværd”; og for 4.-9. klasse er der Virtual reality-workshop, hvor de kan tegne deres fantasi i 3D og bevæge sig rundt i deres egen arkitektur.

På BørneBogForum kan børnene og deres forældre besøge Børnescenen, hvor navne som Jacob Riising, Anders Matthesen, Sebastian Klein, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg, Lene Kaaberbøl, Kenneth Bøgh Andersen og mange flere fortæller og underholder. De kan også møde Anders And-tegneren Don Rosa, og de kan kæmpe med økse og sværd mod professionelle rollespillere i Rollespilsakademiet.

Voksenprogram

Der er også masser af tilbud til de voksne. Fra udlandet deltager blandt andre Linn Ullmann med sin prisbelønnede roman “De urolige”; Jan Guillou fortæller om 6. bind i romanserien Det Store Århundrede; Dave Goulson deltager med “Humlen ved det hele”; og Einar Màr Gudmundsson samtaler med litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen.

Langt de fleste forfatternavne er dog danske. Man kan således opleve Tom Buk-Swienty tale om “Tommy og Tanne” (Læs min anmeldelse her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/10/10/tommy-og-tanne/); Sebastian Klein taler med Cecilie Frøkjær om “Fra min faders skygge”, en fortælling om faren Jesper Klein; Jens Andersen taler om Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939 – 1945” (Læs min anmeldelse her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/05/04/astrid-og-krigen/); Uffe Ellemann-Jensen interviewer Bo Lidegaard om hans bog “Øjeblikke – Danske billeder 1945-89”; Eddie Skoller deltager med erindringsbogen “Det er næsten som at have været der selv”; Søren Ulrik Thomsen taler om “En hårnål klemt inde bag panelet”; Leif Davidsen fortæller om sin nye bog “Djævelen i hullet”; og Jussi Adler-Olsen deltager med syvende bind i serien om Afdeling Q.

Herudover genfortæller Ib Michael “Moby Dick” på 30 min.; skuespiller Henrik Koefoed læser udvalgte eventyr af H. C. Andersen; og der er klassikerquiz med Adrian Hughes.

Kun for mænd

9788740035636-copyHvis man er mand og ikke er til messer med masser af snak, er der råd at hente. I morgen udkommer nemlig “MANDala” – den første malebog absolut kun til mænd – af Anders Morgenthaler og Mikael Wulff. Om bogen skriver Politikens Forlag:

“Den danske mand er under pres. Han mister konstant terræn, og overalt løbes denne stakkels mand over ende af stærke, selvstændige kvinder og af børn, som kræver omsorg og nærvær. Nu vil vi give den danske mand et par minutters fred og ro og fordybelse i det, som i virkeligheden interesserer ham … Omsider får den danske mand muligheden for at vise hvem han virkelig er og samtidig finde ny åndelig styrke.”

Mændene kan med andre ord lade koner og børn tage på bogmesse og stadig være med på bogvognen, hvis de bliver hjemme og farvelægger fodbold, lækre damer, maskingeværer, kardanaksler, værktøj og store mængder bacon i “MANDala”.

Bøger er ganske enkelt ikke til at komme udenom i denne weekend 🙂


Du kan læse hele programmet for BogForum 2016 her: http://www.bogforum.dk/da-DK/Program.aspx

Du kan læse mine tidligere indlæg om malebøger her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/06/02/malemani/

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/05/26/400-aar-gamle-maleboeger/