Ny roman af Yann Martel

På tirsdag udkommer “The High Mountains of Portugal”, som er skrevet af forfatteren til den internationale bestseller “Pi’s liv”.

Da den canadiske forfatter Yann Martel i 2003 fik udgivet “Pi’s liv” på dansk, havde jeg den store fornøjelse at følge med ham rundt i de dage, han var i Danmark.

Forfatteren var overmåde sympatisk, og indimellem de mange interviews han gav til dansk presse (blandt andet i Zoologisk Have, som han var ret imponeret af), talte vi om det at skrive og meget andet.

Jeg var og er stadig meget begejstret for hans Man Bookerpris-vindende roman. “Pi’s liv” er en vidunderlig og original læseoplevelse, og at mange deler den opfattelse, bekræftes af salgstallene, idet bogen er solgt i syv millioner eksemplarer.

Martel-forsideStore forventninger

Nu er Yann Martel aktuel med sin fjerde roman “The High Mountains of Portugal”, der udkommer på engelsk den 2. februar.

Handlingen starter i Lisabon i 1904. Hovedpersonen Tomas finder en gammel dagbog, som synes at gemme på en stor hemmelighed. Romanen knytter tre forskellige historier sammen til et road trip på tværs af fire århundreder og to kontinenter med kærlighed, tab og hjertesorg som temaer. Som i Martels øvrige romaner spiller dyr en væsentlig rolle.

Selv anmeldere, der ikke brød sig om Martels tredje bog “Beatrice og Vergil”, har haft store forventninger til hans nye roman. Bogen er blevet anmeldt i blandt andet The Guardian, hvor Ursula Le Guin er forbeholden, hvorimod Ron Charles fra The Washington Post kalder “The High Mountains of Portugal” Martels bedste roman siden “Pi’s liv” og skriver:

“Martel’s writing has never been more charming, a rich mixture of sweetness that’s not cloying and tragedy that’s not melodramatic.”

Must read-liste

Yann Martel er ikke den eneste forfatter, der stilles store forventninger til. Tager man et kig på de skønlitterære værker, der foruden “The High Mountains of Portugal” er på britiske The Week Magazine’s must read-liste 2016, finder man:

  • Javier Marias “Thus Bad Begins” – en roman, der udspiller sig i 1980’ernes Spanien, hvor assistenten for en berømt filmskaber fanges i et trekantsdrama med tråde til Franco-regimet.
  • Helen Oyeyemi “What Is Not Yours Is Not Yours” – en novellesamling inspireret af eventyr og mørke hemmeligheder skrevet af en af Storbritanniens nye toneangivende forfattere.
  • Mark Haddon “The Pier Falls” – en novellesamling om krig og naturkatastrofer.
  • Annie Proulx “Barkskins” – forfatteren til “Brokeback Mountain” har brugt ti år på sin nye roman, der allerede inden udgivelsen spås at blive en bestseller. Historien foregår i 1600-tallets Ny Frankrig (den del af Nordamerika, der blev koloniseret af franskmænd), Kina og New Zealand og handler om to kolonister, deres prøvelser og sorger. Filmrettighederne er solgt, og en miniserie planlægges sendt i 171 lande på 45 sprog.

Læs artiklen i The Week Magazine her:

http://www.theweek.co.uk/63980/must-read-books-of-2016-five-top-predictions

Bøger på vej

En ny krimi fra Harry Potters “mor”; en mand, der prøver at flygte fra sine skæbnedrømme; og tre kinesere med en fortid, der tærer på sjælen.

Kig ind i bogens verden har taget et kig på nogle af de bøger, der udkommer i begyndelsen af året:

Doerr_new copyAnthony Doerr, der fik Pulitzer-prisen for “Alt det lys vi ikke ser”, er aktuel med “Noget om Grace”.

Romanen handler om de små mirakler, der på et sekund afgør vores skæbner, om sorg og savn, men også om kærlighed og omsorg.

David Winkler drømmer begivenheder, før de sker. Da han drømmer en drøm, som vil knuse hans liv, flygter han til en caribisk ø.

“Noget om Grace” udkommer på dansk på Politikens Forlag.

Politikens Forlag udgiver også “Klog er noget, man øver sig på”. Ifølge forlaget giver Sofie Münsters bog konkrete redskaber til, at forældre kan ruste deres børn til succes i skolen og i livet. Nøgleordet er selvkontrol!

Livets grænse

Hos Lindhardt og Ringhof finder man blandt årets første titler “At være dødelig – om livsforlængelse og livskvalitet”. Medicinske fremskridt skubber hele tiden grænserne for overlevelse, og vi er blevet stadig mere løsrevet fra det faktum, at vi er dødelige. Forfatteren Atul Gawande vil lære os at acceptere livets grænser.

Verden af lave

Flere af årets kommende udgivelser hos Gyldendal rammer tidsånden.

Den schweizisk-israelske filosof og psykolog Carlo Strenger argumenterer i “Civiliseret foragt” for, at Vesten må genopdage kærligheden til og forsvaret for oplysningstidens værdier. I Strengers optik har kulturrelativismen og den politiske korrekthed gjort os ude af stand til at forsvare basale vestlige værdier af frygt for at træde andre kulturer over tæerne.

Zimeray_new copyI “Jeg har set det samme ansigt overalt” fortæller Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, om sine mange møder med umenneskelige grusomheder i nogle af verdens værste brændpunkter. Zimeray har blandt andet været i Rwanda, Burma, Colombia, Libyen, Tjetjenien og Congo og oplevet, at lidelsen er den samme, uanset hvor han har opholdt sig, forbi mennesket er universelt.

Med bogen ønsker Zimeray at gøre opmærksom på menneskerettighedernes svære vilkår mange steder i verden og at bekæmpe ligegyldighed og glemsel.

Erlend Loes nye roman hedder “Enden på verden som vi kender den” (noget mange sikkert føler i disse tider). Hovedpersonen, Doppler, synes, at verden er af lave og vendte for flere år siden civilisationen ryggen og flygtede ud i vildmarken. Men nu vil han hjem til familien i Oslo. Han sætter elgen Bongo i en pension for hjortedyr og glæder sig til at gense kone og børn, men ikke alene er hans gamle hus malet blåt, hans eget navn er også fjernet fra postkassen og et nyt sat ind …

Rowling og Kina

Der er også nyt på krimifronten med “Ondskabens høst” – tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. Romanen er skrevet af Robert Galbraith, som er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatter til Harry Potter-bøgerne.

Yiyun Li-forsideEndelig har Gyldendal efter eget udsagn “et fængslende og skarpsindigt mysterium” på programmet med Yiyun Li’s roman “Et rum større end ensomheden”.

Moran, Ruyu og Boyang blev som unge indblandet i et mistænkeligt “uheld”, der endte med forgiftningen af en af deres venner. Nu – 20 år efter – bor Moran og Ruyu i USA og Boyang i Kina, men fortidens hændelse vil ikke slippe sit tag i dem …

Det er en roman om mindets værdi, tabets kraft, og hvordan fortiden kan tære på sjælen.


Selvfølgelig er der mange flere forårstitler på vej end de her nævnte, og flere af dem vil blive omtalt/anmeldt i de kommende måneder her på bloggen 🙂

Lydbogsføljeton

Har du lagt mærke til kæmpeplakaterne med den unge mand, der flækker i et grin, og den midaldrende kvinde, der spærrer øjnene op, mens de har høretelefoner på?

Det kan også være, du har set tv-klippet med en kvindelig kondiløber, der smelter sammen med et andet univers midt i en skov.

Hvad enten man er på gåben eller med bus, er reklamerne for lydbogstjenesten Storytel svære at komme udenom i gadebilledet.

Nu er forlaget Rosinante & Co. sprunget med på vognen!

I fredags var der premiere på et nyt føljetonformat til lydbogslyttere, som er blevet til i et samarbejde mellem Rosinante & Co. og Storytel, og de næste fire fredage kan man lytte med på føljetonen, som er den første af sin slags i Danmark.

HBO og Netflix

Formatet er inspireret af tv-streamingtjenesterne HBO og Netflix, der har verdensomspændende succes med egenproducerede tv-serier som “House of Cards”.

Historien, som lytterne kan følge over fem fredage, hedder “En ærlig mand” og er skrevet af forfatter Lars Kjædegaard og indlæst af skuespiller Carsten Bjørnlund.

De fem afsnit bygger på den første bog i Kjædegaards “Montebello-trilogi”, der udkom fra 2006-2008.

Hovedpersonen Poul passer sine forældre, Inger og Arne. Men en dag får Poul en større sum penge. Da han har talegaverne i orden og nu også penge på lommen, starter han sin biks “Ærligt nærvær”, hvor han giver gratis råd om alt mellem himmel og jord. Poul er ikke bange for at give sin ærlige mening, men hans råd er en torn i øjet på kommunens institutionaliserede sagsbehandlerkultur, og hans virksomhed får konsekvenser for hans egen familie.

Moderne sjælesørger

På Storytels hjemmeside fortæller forfatteren Lars Kjædegaard blandt andet:

“Hele dynamikken omkring Poul Helweg tager udgangspunkt i, at mange mennesker ikke har nogen at tale med. Men Poul Helweg stiller sig til rådighed. Han er en begavet og desuden meget tiltrækkende mand. Og ved at gøre ham til en slags moderne sjælesørger for almindelige borgere, kan de enkelte afsnit af ’En ærlig mand’ gennemspille og forholde sig til stort set alle det moderne livs problemer.”

Man kan følge lydbogsføljetonen hver fredag til og med den 5. februar, hvis man er abonnent på Storytel. Læs mere på: www.storytel.dk

Føljetonen udgives samtidig i Norge, Sverige og Finland. Læs forlagets omtale af projektet her:

http://www.rosinante-co.dk/indholdssider/en%20aerlig%20mand

Bestsellere 2015

Syv ud af ti forfattere på bestsellerlisten herhjemme er mænd. Stik modsat ser det ud i Storbritannien, hvor 2015 ifølge den britiske avis The Guardian var kvindernes år.

Mændene dominerer bogsalget af skønlitteratur i Danmark med David Lagercrantz (“Det der ikke slår os ihjel”) på førstepladsen efterfulgt af Carsten Jensen (“Den første sten”). Blandt de øvrige mandlige forfattere er Jan Guillou (“Blå stjerne”) og Anthony Doerr (“Alt det lys vi ikke ser”).

I Storbritannien indtog de kvindelige forfattere derimod syv pladser på top ti-listen over de bedst sælgende skønlitterære titler.

Sidst kvinderne dominerede listen var i 2012, og det skyldtes, at alle tre bind i E. L. James’ “Fifty Shades”-trilogi og Suzanne Collins’ “Hunger Games”-trilogi lå højt placeret. Men i 2015 var udvalget af kvindelige forfattere større og mere varieret, skriver The Guardian.

Erotik og gys

På listen finder man stadig E. L. James, der ligger nummer et med “Grey: Fifty Shades of Grey fortalt af Christian”, som er den seneste bog i den storsælgende erotiske serie.

Men ellers er de top ti bedst sælgende forfattere Paula Hawkins (“Kvinden i toget”, som er den eneste titel, der optræder på både den danske og den engelske top ti-liste – læs bogomtale her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/09/25/et-upaalideligt-vidne/), Harper Lee (“Sæt en vagtpost ud” – den længe ventede to’er til “Dræb ikke en sangfugl”), Millie Marotta (“Millie Marotta’s Animal Kingdom”, som er et sæt illustrerede notesbøger), Judith Kerr (“Mog’s Christmas Calamity” – en børnebog om katten Mog), Emma Healey (“Elizabeth er forsvundet” med en 82-årig dement kvinde som fortæller og detektiv) og Jessie Burton (“Dukkemageren” om en 18-årig kvinde, der lever i et udsigtsløst ægteskab med en ældre købmand i 1600-tallets Amsterdam).

Forfatterne er lige så forskellige som deres værker og spænder fra 92-årige Judith Kerr og 89-årige Harper Lee til debutanterne Emma Healey og Jessie Burton samt Paula Hawkins, der har skrevet sin første thriller. Et stort spring er der også fra husmoderporno-forfatteren E. L. James til illustratoren Millie Marotta, der laver eventyrlige malebøger til voksne i en tegnestue ved havet i Wales.

Børnebøger og You Tube

Hvem er så de resterende tre på den britiske top ti-liste?

Det er såmænd Guinness World Records 2016 og to mandlige børnebogsforfattere!

Den ene er den engelske komiker og tv-vært David Walliams med “Grandpa’s Great Escape”. Walliams’ børnebøger er solgt i over 1,5 millioner eksemplarer på verdensplan og oversat til 25 sprog herunder dansk.

Jeff Kinney er den anden med “Diary of a Wimpy Kid: Old School”. Kinney er amerikaner og spildesigner m.m. Hans børnebogs-serie kom først online og siden som papirbøger og har vundet stor popularitet i USA, UK, Indien og Pakistan.

Online eksponering matcher i øvrigt nu de traditionelle markedsføringskanaler, når det gælder høje salgstal. Nogle af bestsellerforfatterne på den britiske top 100-liste er kendisser fra YouTube, og vloggere har overhalet forfattere som Jo Nesbø og Nick Hornby.

Læs The Guardians artikel her:

http://www.theguardian.com/books/2015/dec/24/bestselling-books-2015-analysis-fifty-shades-on-top


Den danske bestsellerliste bygger på salgstal fra Arnold Busck i uge 52.

Gnieren der blev god

Glædelig jul! Glædelig jul! rend og hop! Hvad er julen andet end den tid, hvor man skal betale regninger uden at have penge til det, en tid, hvor man kan se, man er blevet et år ældre og ikke en time rigere, tiden til at gøre status og se hvert eneste tab i kassebogen gennem de tolv måneder glo sig i ansigtet.” (Ebenezer Scrooge i et “Juleeventyr”).

På lørdag er det 172 år siden, at Charles Dickens’ geniale spøgelseshistorie om julehaderen Ebenezer Scrooge første gang blev udgivet. Siden har generationer af læsere stiftet bekendtskab med den nærige, følelseskolde og umenneskelige forretningsmand, som julenat bliver forvandlet til en godhjertet gavegiver.

“Et juleeventyr” (“A Christmas Carol”) fik omgående succes hos anmelderne og læserne, da den udkom den 19. december 1843 og har været populær lige siden.

Scrooge er tilmed blevet synonymt med en nærigpind, og de tre juleånder, der redder hans sjæl, er som Ghosts of Christmas Past, Present and Yet to Come blevet begreber på engelsk.

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Ydmygende barndom

Historien udspringer af ydmygende oplevelser i forfatterens egen barndom, hans sympati for de fattige og diverse julehistorier og eventyr. Dickens fandt, at han bedst kunne nå den bredeste del af befolkningen med sin bekymring for fattigdom og social uretfærdighed ved at skrive en ægte julehistorie fremfor polemiske skrifter og essays. Hertil kommer, at hans stjerne som bestseller-forfatter var dalende, og at han havde brug for at skrive en fortælling, der både ville give penge og popularitet. Et besøg til industribyen Manchester blev gnisten, der opildnede ham til at skrive en historie om de fattige, en angrende gnier og dennes frelse.

Et bedre menneske

I en stadig mere pengefikseret tid falder Charles Dickens’ hyldest til medmenneskelighed og næstekærlighed på et særdeles tørt sted.

Enhver, der er ved at kløjes i julens gaveræs eller trænger til at blive mindet om, hvad denne højtid handler om, bør gøre sig selv (og sine nærmeste) den tjeneste at læse/genlæse “Et juleeventyr”. Og ellers kan filmatiseringen af “A Christmas Carol” med George C. Scott som den personificerede Ebenezer Scrooge anbefales.

Charles Dickens’ eventyr handler nemlig i lige så høj grad om alle os mennesker, der kan rammes af rimfrost i hjertet og har brug for en sjælerusker, som om en gammel misantrop, der får et wake up call. Hør bare, hvorledes forfatteren slutter fortællingen om Scrooge:

Han havde ikke yderligere omgang med Ånder, men han levede i deres ånd resten af sin tid, og man sagde altid om ham, at hvis der var noget menneske, der vidste besked om, hvordan man rigtig skal fejre julen, så var det ham. Måtte det også med rette kunne siges om os andre, og om os allesammen! Og – som Lilletim sagde – så Gud velsigne os allesammen!”

Med disse ord, kære læser, ønskes du en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 7. januar 2016.

Nattens dronning

“Det forekommer mig, at en stor del af denne verdens forfattere er mere forelsket i novellegenren end læserne, i hvert fald sælger en novellesamling som regel langt, langt mindre end en roman.”

Ordene er Leif Davidsens og står at læse i “Bøger under træet” omtalt i sidste uges blogindlæg (læs mere her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/12/03/god-bogjul/).

I så fald er jeg undtagelsen, der bekræfter reglen, for jeg har altid elsket novellens korte præcise form.

"Nattens dronning" udkom i 1952 i novellesamlingen "Paraplyen".

“Nattens dronning” udkom i 1952 i novellesamlingen “Paraplyen”.

Barnets øjne

Jeg husker, da vi i folkeskolen læste Tove Ditlevsens novelle “Nattens dronning”.

Historien om lille Grete, der hjælper sin mor med at klæde sig ud til et karneval, gjorde dybt indtryk på mig.

Barnets fascination af den knitrende hvide englehårsparyk, som hun skærer sig på (thi drømme kan have skarpe kanter), den appelsinfarvede læbestift og sorte øjensminke som kontrast til hverdagens rå realisme repræsenteret af faren er beskrevet så sansemættet, at novellen kryber ind under huden på læseren.

På fremragende vis skriver Tove Ditlevsen fortroligheden mellem barnet og dets mor frem, så man som læser føler, at man bliver lukket med ind i dette hemmelige pige- og hjertekammer af fantasi, drømme og eventyr, som faren udgør en trussel mod. Og om nogen forstår Tove Ditlevsen at se verden med barnets øjne, så dets sårbarhed og konfliktfyldte følelser over for forældrene står knivskarpt.

Drømme og afmagt

Jeg har netop genlæst “Nattens dronning”, og novellen holder i den grad endnu. Interessant var det imidlertid at se, med hvilke øjne jeg nu mange år senere anskuer personerne.

For side om side med forståelsen for morens frihedstrang og behov for at drømme fornemmer jeg i dag mere også den afmagt, faren føler. Afmagt over den afstand, der er mellem ham og konen, og som giver ekko mellem far og datter. Som når han spørger barnet: “Hvad vil du være, når du blir stor?”, og hun begejstret råber: “Nattens Dronning”.

Man forstår, at faren ikke kun er drømmeknuser, men også nærer faderlig omsorg for sin datter, når han spørger, om ikke hun er bange for at sove alene. Kanske han føler, at det ikke blot er ham, men lige så meget Grete, moren svigter, når hun tager til karneval i stedet for at blive hjemme og passe deres sovende barn.

På ti sider får vi intet mindre end en fabelagtig fortælling om en splittet familie og modsætningerne mellem det at være oprørsk og konventionel, kvinde og mand, drømmer og realist, barn og voksen. Det er stor novellekunst!


“Nattens dronning” udkom første gang i novellesamlingenParaplyen” i 1952, men findes også i Tove Ditlevsens “Samlede noveller”, som er udkommet i 2. udgave på Gyldendal i år.

 

God bogjul!

“Bøger under træet” er L&R og Carlsens julemagasin, hvor de bogglade kan sætte lige så mange X’er, som børnene gør i BR’s julekatalog.

Julemagasin-forside lille copyDet lækre bogmagasin er i A4-format, siderne af god kvalitet, layoutet flot, indholdet fængende, og så er det gratis! Tit er bøger i kataloger omtalt i telegramform, men her har flere bogomtaler artikelpræg, hvor forfatteren selv fortæller om udgivelsen og historien bag den. I bedste dag- og ugebladsstil er overskrifterne appetitvækkere. Sensation lå i bankboks i 55 år er eksempelvis overskriften til “Sæt en vagtpost ud” (den anden roman af Harper Lee, der skrev “Dræb ikke en sangfugl”). Men hvilke bøger anbefaler Lindhardt og Ringhof og Carlsen så til juletræet?

Leif Davidsen-forsideNovellekunst

Leif Davidsens novellesamling “10 minutter i vor tid” er en af dem. Jeg hørte hans samtale om novellekunst med Niels Frid-Nielsen på BogForum, hvor Davidsen fortalte om forbillederne Ernest Hemingway og Klaus Rifbjerg. Hemingway inspirerede ham til at blive journalist og forfatter, og Rifbjergs “Rejsende” gav ham for alvor rejselyst i blodet. De 21 noveller i “10 minutter i vor tid” er skrevet over en periode på 25 år og skildrer, hvordan tilværelsen påvirker mennesker fra Den Spanske Borgerkrig, over frihedskampen i De Baltiske Lande efter Anden Verdenskrig, Berlinmurens fald, kommunismens død, de jugoslaviske borgerkrige og frem til vor tids globaliserede virkelighed.

Koge- og krigsbøger

Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og “Solen går sin gang” er med i kataloget under afsnittet Welcome to America. Her finder man også H. W. Brands 896-siders biografi “Reagan” oversat af Ole Steen Hansen, hvis bog jeg anmeldte i sidste uge (læs anmeldelsen her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/11/27/tyskernes-katastrofe/), og Clementine Paddlefords “Den store amerikanske kogebog” – en egnskogebog med 500 opskrifter fra alle stater. Min bedre halvdel vil stensikkert sætte et par X’er her.

Beevor-forsidePå siderne med krigsbøger vil han sætte X ved “Ardenneroffensiven” af Antony Beevor, forfatteren til de stærkt roste “Stalingrad” og “Berlin – faldet 1945”.

Beevors nye bog handler om Anden Verdenskrigs største vesteuropæiske slag, der blev udkæmpet fra december 1944 til januar 1945 med mere end en million involverede soldater, og som blev det slag, der endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

Fisker-forsideLev længe og godt

I den mere fredelige ende finder man “Livets opskrift”, hvor Sisse Fisker fortæller om sine rejser til de fem blue zones – områder, hvor mennesker lever længere og har højere livsglæde end i resten af verden. I de fem blue zones er folk bevidste om at nyde livet, værdsætte naturen, slappe af og hjælpe hinanden. Stress er et fremmedord, og tv, tablets og internet bliver sjældent brugt. “Livets opskrift” får et stort X af mig!

“Ib Spang Olsens ABC” er Søren Vinterbergs beretning om en af Danmarks mest kendte og elskede tegnere, der døde i 2012. Den får også et X af mig og bliver desuden en bog, jeg vil lægge under andres juletræer.

Klein-forsideKarma og kager

Blandt børnebøgerne er Jacob Riisings “Karmaboy”, Sebastian Kleins “Verdens 100 farligste dyr” og Manu Sareens “Iqbal Farooq i Indien”, en hæsblæsende historie med gangstere, tæsk og den ondeste bollywooddans. Mon ikke familiens yngste vil sætte X ved en af dem? Ellers er der Lærke Duus, Martin Kjeldsen og Rosa Gjerulff Nyholms “Rosas spionkagebog”, Mikael Brøggers “Børnenes rekordbog 2016” og Nana Torps “Filmhåndbogen” om, hvordan man laver sin egen film.

“Bøger under træet” er med andre ord hele familiens julekatalog. Og der er mange flere titler end de her nævnte, så der vil blive sat mange X’er hjemme hos os 🙂

Tyskernes katastrofe

Nazityskland påførte utallige mennesker ubegribelige lidelser, men også for den tyske befolkning fik nazismen voldsomme konsekvenser. Værst gik det ud over den del, der boede i de tyske østområder, hvor mere end ti millioner tyskere blev fordrevet.

I “Tyskernes katastrofe – Sammenbruddet i øst 1945” stiller Ole Steen Hansen skarpt på nogle af de barske skæbner. Fokus er på den civile tysker, for på hjemmefronten kom kvinder og børn til at betale en høj pris for Hitler-Tysklands forbrydelser mod menneskeheden.

Centralt i bogen står øjenvidneberetningerne. Blandt øjenvidnerne møder vi Rosemarie, der var en af de 250.000, som nåede til Danmark, men hvis lillesøster ikke overlevede flugten, og Lucie, som ikke nåede ud af Tyskland og blev alene med sine to små søskende, da hendes mor blev skudt af russerne og faren sendt østpå.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. Bogen er udkommet.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. Bogen er udkommet.

Rædslerne

Vi hører om østpreussernes liv før sammenbruddet, om opbruddet fra hjemstavnen, da nederlaget var en realitet, og frygten for Den Røde Hær drev kvinder, børn og gamle på flugt, om den store flugt over isen, hvor mange bukkede under for strabadserne, sulten, kulden eller beskydningerne fra russiske fly og om flygtningeskibenes farefulde sejladser til blandt andet Danmark.

Men vi hører også om dem, der ikke nåede væk, og som blev udsat for Den Røde Hærs umenneskelige overgreb. Man mener, at mellem to og to en halv million tyske kvinder blev voldtaget af Den Røde Hær, og i bogen beretter enkelte kvinder om de dybt traumatiske oplevelser.

Som med andre krigsbøger spørger man sig selv igen og igen, hvordan menneskeheden kunne overleve dette vanvid, og hvordan en normalitet efter krigens slutning trods alt blev gravet frem af ruinerne – ikke mindst de menneskelige – både inden- og uden for Tysklands grænser.

Ikke for sarte sjæle

Ole Steen Hansen besidder en kæmpe viden om emnet og demonstrerer et imponerende overblik over sit materiale. Udover de mange øjenvidneberetninger trækker forfatteren på et omfattende kildemateriale af bøger og dokumenter, så historien fortælles i såvel de store linjer som på det personlige plan.

Læseren efterlades en hel del klogere på de enorme menneskelige omkostninger, Anden Verdenskrig også fik for de civile tyskere. Men som altid kræver det et vist overskud at dykke ned i de rædsler, der udspillede sig under Anden Verdenskrig, og grufuldhederne i Østpreussen er ingen undtagelse. “Tyskernes katastrofe – Sammenbruddet i øst 1945” er ikke for sarte sjæle!

Novemberdag

Screen Shot 2015-11-18 at 21.29.38

Benny Andersens novemberdigt er tidløst, men dette efterår rammer spørgsmålet, som han rejser sidst i digtet: “Vil vi falde i levende hænder?” en særlig følelse i mig. For med de meget voldelige begivenheder i og uden for Europa netop nu kan man godt få en følelse af menneskeheden i frit fald – og hvem skal gribe os?

Desværre er det ikke første og næppe heller sidste gang, at man som menneske kan rammes af den følelse.

De tanker og følelser, som digteren havde, da han nedfældede sine linjer, kan have været udløst af en helt anden situation, end den hans modtager et halvt århundrede senere befinder sig i. Og alligevel kan læseren føle sig genkendt og forstået og opleve, at digteren bedre end nogen anden sætter ord på hans eller hendes følelser.

Sådan har jeg det både med “Novemberdag” og digtet “Lige før vinter”, der også stammer fra samlingen “Den musikalske ål”, og som jeg slutter dagens blog med:

Screen Shot 2015-11-18 at 21.28.19

Tidsrejser og krimigåder

BogForum er verdens hyggeligste messe også efter, at den er flyttet til Bella Center.

Naturligvis faldt det i øjnene, at der i år holdt to salatfade og en patruljevogn ved indgangen, og at bevæbnede betjente holdt vagt (de var der af hensyn til enkeltpersoner, der er beskyttet under PET, og som skulle tale på messen).

Men ellers var alt, som det plejer: Røde løbere og farvestrålende udstillinger med bøger fra væg til væg, og uanset, hvor man så hen, mødtes man af forfattere på kæmpe plakater og hyggelige scener, hvor de sad og talte for et lydhørt publikum.

Som altid var BogForum et overflødighedshorn af litterære oplevelser, og man ville ønske, man kunne være to eller tre steder på én gang! Men frem for at stæse rundt mellem oplæsninger, interview og signeringer foretog jeg nogle punktnedslag, hvor jeg gav mig tid og ro til at lytte.

Leif, Bertel og den sorte skole

På messens første dag ville jeg en tur tilbage til barndommens land. Så jeg lyttede til forfatter Leif Davidsen og kulturminister Bertel Haarders samtale om deres bidrag til bogen “Min barndom i 50’erne”. Det blev til en halv time i selskab med de to veloplagte herrer om, dengang der ikke fandtes curlingbørn.

“Vi fik temmelig mange bank,” huskede Leif Davidsen om sin skoletid i Bogense, og fortsatte med et svagt smil: “Som hævn nævner jeg lærerne ved navn i bogen, selv om de for længst er lagt under mulde. Der var især en gymnastiklærer, som slog de arme tykke drenge, men jeg gik aldrig hjem og sladrede.”

“Jeg husker, når vikaren langede ud efter mig, og det havde jeg sådan fortjent!” sagde Bertel Haarder efterfulgt af tilhørernes venlige latter. “Børn og voksne var meget adskilt dengang. Hvorfor engagerede mødrene sig ikke mere? De var jo hjemmegående,” funderede ministeren. “Men det værste, jeg vidste, var nu, hvis mine forældre tog til forældremøde. Jeg har smidt sedler om møderne væk for at undgå det,” tilføjede han, og igen lød der velvillig latter fra det jævnaldrende publikum.

“Ja, det var en tid, hvor børnene fik lov at opdrage hinanden og passe sig selv. Det har været umanerlig hårdt for nogle børn, især dem der var lavest i hierarkiet,” sagde Leif Davidsen.

Alt for hurtigt var den muntre samtale om en ikke altid lige munter tid forbi, og vi manglede kun den buldrende pejs for at fuldende indtrykket af en kaminpassiar om dengang far var dreng.

Fullcast oplæsning af "Minutmysterier" med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Fullcast oplæsning af “Minutmysterier” med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Minutmysterier

Hyggelig dagligstue var der også over Lyttesalonen, og igen var det som at være hensat til 1950’erne, dengang Radioteatrets “Gregory-mysteriet” lagde gaderne øde. Skuespillere fra Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted læste fullcast oplæsning på “Minutmysterier”, hvorefter publikum skulle opklare krimigåden. At Sherlock Holmes ikke har levet forgæves, var tydeligt, når bogelskerne gav deres bud på, hvem forbryderen var, og skuespillerne og publikum nød detektivlegen. Stemningen var tiptop, og jeg håber, det er et arrangement, der er kommet for at blive. Også i 2015 kan dygtige skuespilleres stemmer fængsle lytterne og give bøger nyt liv!

Tid blev der også til at høre Nicolas Bro fortælle om superhelte og Teri Terry berette om sine science fiction-romaner. Min bedre halvdel var begejstret for Jan Guillous samtale med Diana Bach om hans bogserie om 1900-tallet “Det Store Århundrede”. Guillou blev bedt om at skrive to årstal ned, han gerne ville rejse tilbage til (hvis tidsrejser var mulige). Han skrev ca. år 30 og 1927. Og hvorfor så det? Jo, det ville være et journalistisk scoop at interviewe Jesus, og i 1927 ville Guillou uden større risiko have kunnet skyde Hitler. Gid tidsrejser var mulige!

Men det er de desværre ikke, og med ét var BogForum ovre. Tiden var fløjet hurtigere end de fly, der letter og lander ikke langt fra Bella Center, og i lighed med tidligere år måtte jeg sande, at det var umuligt at nå alle de arrangementer, jeg gerne ville høre.

Godt, der er et BogForum igen til næste år!


Giv dine ører en god oplevelse og besøg Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted her: http://www.momolydbog.dk/omos/