Mød forfatterne

Når landets største bogmesse åbner i Bella Center i morgen, er det 24. gang, BogForum slår dørene op til en weekend i bøgernes tegn. I år spænder temaerne fra ytringsfrihed og Anden Verdenskrig til feminisme og medicinske myter. Her er et udpluk af, hvad det læseglade publikum kan opleve:

Børn og bøger

Igen i år har børneprogrammet fået et stjernedrys Ramasjang. Sigurd Barrett fortæller om “Detektiv Dunkeldirk og julemysteriet”, Sebastian Klein beretter om “Verdens 100 farligste dyr” og udfordrer Jacob Riising, forfatter til “Karmaboy – kometen og den onde numsekløe” – hvad det går ud på, må tiden vise. Endelig underholder Hr. Skæg og vennen Vinther med sang og musik.

Børnene kan også møde Lene Kaaberbøl, der fejrer 40 års forfatterjubilæum, Josefine Ottesen, der fortæller om “Havenisserne flytter ind”, og de kan tegne monstre og helte med Rune Ryberg. Strid signerer bøger, Kim Fupz Aakeson læser højt af Vitello, og Helle Ryding læser op af sin fantasybog “Trolddom og Falkefjer” (Læs min anmeldelse af bogen her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/01/trolddom-og-falkefjer/).

De voksne kan besøge barndommens land, når Jens Andersen i anledning af Pippi Langstrømpes 70-års fødselsdag fortæller om verdens stærkeste pige og Astrid Lindgren, og forfatter Leif Davidsen og kulturminister Bertel Haarder taler om deres personlige bidrag til bogen “Min barndom i 50’erne”.

Et pust fra udlandet

Leif Davidsen interviewer desuden USA’s ambassadør Rufus Gifford om “Den store amerikanske kogebog”, og senere kan man se ambassadøren kokkerere fra madkrøniken, som han har skrevet forordet til.

Fra udlandet kommer også Jan Guillou og fortæller om “Blå Stjerne”, femte bind i romanserien “Det Store Århundrede”, Einar Már Gudmundsson taler med Barbara Stephensen om bogen “Hundedage”, og Teri Terry interviewes af Dorthe Hygum om sit forfatterskab og nye ungdomsthriller “Mind Games” (Læs min anmeldelse af bogen her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/21/mind-games/).

Bøger og debat

Debatbøgerne fylder godt i år. Præst Sørine Gotfredsen er aktuel med “Løft blikket – nåde i narcissismens tid” og diskuterer narcissisme med forfatterkollega Knud Romer.

Jeg bliver altid klogere af Herbert Pundiks klummer i Politiken, og på messen kan man høre ham tale med Henriette Harris om hendes bog “Tyskland er et land for voksne”.

Spændende lyder også temaet “Danmark i krig”, hvor Carsten Jensen, Anne-Lise Marstrand-Jørgensen og Kristina Stoltz diskuterer de moralske spørgsmål i forbindelse med Danmarks krigsdeltagelse. Martin Krasnik interviewer.

Vil man høre om Anden Verdenskrig, kan man for eksempel opleve Sofie Lene Bak, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jakob Sørensen tale om “Turen går til besættelsestidens København” (Læs min anmeldelse af bogen her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/).

Forfattere in spe

Selvudgiverne har fået vokseværk – også på BogForum, hvor forfatter Steff Ejlertsen og forlægger Torben Kahr samtaler om “Hvad er selvudgivelse?”. Og der er et væld af skriveworkshops fra forfatter Camilla Wandahl, der giver skrivetips, og grafiker Mette Schou, som fortæller om forsider og layout, til tilbud om gratis vurdering af eget manuskript med henblik på udgivelse.

Bliver bøgerne og virakken omkring dem for meget, kan man trisse hen og blive foreviget sammen med Darth Vader, drikke en kryddersnaps med snapsedesigner Niels Stærup eller slå sig ned i en af caféerne med en kop kaffe – og en god bog 🙂


Se program for alle dagene og sammensæt dit eget program på: www.bogforum.dk

En rose er en rose

I næste uge udkommer “Det er aldrig for sent” – en ny bog om roser og livet af Ghita Nørby og Torben Thim.

"Det er aldrig for sent" udkommer lørdag den 7. november.

“Det er aldrig for sent” udkommer lørdag den 7. november.

Når træerne har tabt de sidste blade, og andre blomster for længst er visnet, kan man stadig spotte rosen rundt omkring i haver og parker. For lige så smuk den er, lige så sejlivet kan rosen være.

Men over for en massiv storm som Bodil, der ramte Danmark den 5. december 2013, må selv roser give fortabt.

Det måtte Ghita Nørby sande, da stormen ødelagde det meste af hendes have og var særligt hård ved hendes elskede roser. Men i stedet for at smide håndklædet i ringen gik hun og vennen Torben Thim i gang med at grundlægge en ny have.

Det er denne proces, der danner afsæt for “Det er aldrig for sent”. Ligesom “Ghitas roser”, der udkom for fire år siden, skulle den nye udgivelse være en meget personlig bog, der ikke kun handler om at begynde forfra i haven, men om en ny start i alle områder af livet.

Haven som psykolog

Normalt læser jeg ikke havebøger, men da jeg for nylig faldt over et eksemplar af “Ghitas roser” fra 2011, blev jeg inspireret af samtalerne mellem skuespilleren og hendes mangeårige ven og rosenekspert Torben Thim.

Jeg kom med på en hyggelig vandring rundt i kunstnerens have og liv og hørte om hendes barndom, ungdom, forældre, huset, haven og hundene i Holte – og karrieren.

Især slugte jeg afsnittet, hvor de to rosenelskere taler om forskelle og ligheder mellem at “gå i jorden” (havearbejde) og gå på scenen.

Om haven som stedet, hvor “selvforglemmelsen kommer ind, og sanserne spændes ud,” siger Ghita Nørby:

Haven er vel også en slags psykolog, for det er noget af det vigtigste for et menneske at være selvforglemmende. Det er vi ved at tabe i allerhøjeste grad. Hvem er selvforglemmende i dag? Det er nærmere omvendt i vor tid, hvor hverdagen er et grænseløst realityshow med facebook og blogging. Der er gået offentlighed i al ting, og det enkelte ego er spændt op til bristepunktet.

Denne konstatering er desværre ikke mindre sand i dag, og hvis Ghita Nørbys og Torben Thims samtaler i den nye bog emmer af lige så meget livsklogskab som deres snakke i den ældre, bliver “Det er aldrig for sent” utvivlsomt en bog, som mange planter under juletræet i år.

Med disse ord vil jeg lade min blog og mit ego få en uges pause og gå i haven 😉


Ghita Nørby og Torben Thim fortæller om “Det er aldrig for sent” på BogForum, Lev Nu Scenen, søndag den 8. november kl. 14:15. De to rosenelskere kan opleves igen samme dag kl. 16:10 på Lindhardt og Ringhof Forlags stand.

Mind Games

Den menneskelige pris for at være online er uhyggeligt høj i ny fremtidsthriller.

Britiske Teri Terrys ungdomsroman “Mind Games” foregår i Storbritannien i en ikke nærmere defineret fremtid efter tredje verdenskrig.

Luna er 17 år og bor med sin far, hans nye kone og halvbror i London. Som alle andre tilbringer Lunas familie det meste af livet på nettet i en fascinerende virtuel verden. Næsten alle har Implantater, der sætter kulørt krydderi på den grå virkelighed og gør dem i stand til når som helst at smutte over i den parallelle verden.

Vil man kobles på i længere tid, kan man ved hjælp af en PIP (plug in punkt) og en PIP-sofa glide over i de virtuelle verdener og være med i spil, virkeligheden ikke kan hamle op med.

Der er virtuelle skoler, fitnesscentre og feriesteder, og på Lunas skole kærester drengene og pigerne virtuelt, fordi alle ser bedre ud på en v-date end i virkeligheden, kysser bedre, og pigerne bliver ikke gravide. Smart, ikke?

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Nægterne

Men Luna er Nægter. Hun har ikke noget Implantat og nægter at koble sig på. Sammen med 19 andre får hun gammeldags undervisning og hades, hånes og hetzes for det af skolens sadistiske rektor Beatrice Goodwin. Selv blandt kammeraterne er Luna en outsider, fordi hendes mor – superhackeren Astra – angiveligt begik selvmord, og hendes farmor tilsyneladende lider af vrangforestillinger.

Ikke desto mindre – og til rektors fortrydelse – indkaldes Luna til New United Nations’ prestigefyldte prøver i intelligens og rationalitet varetaget af firmaet PareCo. Det handler om at være intelligent og rationel, og består man, kan det være billetten til et bedre liv.

Men hvad hvis Luna viser sig at være intelligent og irrationel? Hvorfor er hun – en Nægter – blevet indkaldt? Hvorfor advarer Lunas farmor hende mod at tage testene? Hvordan døde Lunas mor i virkeligheden? Og hvem har egentlig styringen over de Implantater, som børn ned til 10-års alderen render rundt med?

Snart er Luna hvirvlet ind i et dødsensfarligt spil, der udspiller sig i såvel den virtuelle som den virkelige verden, og hun får stadig sværere ved at skelne ven fra fjende.

Big Brother

Det er et spændende fremtidsunivers med en solid dosis paranoia og Big Brother’s Watching You, som Teri Terry maner frem i “Mind Games”. Alene skildringen af de Implantat-afhængige, der flakker rundt som virtuelle junkier, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.

Skræmmende er også beskrivelsen af, hvordan den virtuelle verden har udspillet virkelighedens. Associationer til nutidens overforbrug af mobiltelefoni og sociale medier ligger lige for. Det kan godt være, at samtalepartneren endnu ikke kobler sig på en virtuel verden midt i en samtale, men mange i dag klager over, at familie og venner er mere optaget af mobilen end af den virkelighed, som omgiver dem. Teri Terry går skridtet videre, og det er ikke rar læsning, når Luna er nødt til at opsøge sin far i den virtuelle verden for at få ham til at spise frokost med hende i virkeligheden.

Herudover har Teri Terry et godt greb om personerne ikke mindst jeg-fortælleren Luna, som vi følger i tykt og tyndt, også når det drejer sig om teenageproblematikker som identitet, venskaber og kærester.

Blot skal man holde tungen lige i munden for at følge med i de tekniske termer og science fiction-udtryk, der fylder “Mind Games”. Men mon ikke målgruppen af unge læsere vil have lettere ved det end undertegnede, der – indrømmet – er old school.


Teri Terry har skrevet den succesfulde ungdomstrilogi “Slettet”, “Splittet” og “Knust”.

Mød hende på BogForum i BogCaféen, Bella Center, lørdag den 7. november kl. 15.

 

En duft af bog

I går var en af de efterårsdage, jeg drømmer om. En gåtur med familien i skoven, med fødderne begravet i visne blade og bog (fra træerne ikke boghandelen) og blikket vendt mod de røde, gule og brune trækroner. Hjem igen til scones, varm kakao og stearinlys og med en perle af en bog (fra boghandelen ikke fra træerne): “Astrid Lindgrens klogebog”!

1072277_1441258417En klog lille bog spækket med citater og kommentarer af den enestående forfatter hentet fra artikler, debatindlæg, interviews og hendes elskede børnebøger. Astrid Lindgren fortæller om at være barn og bevare barnet i sig hele livet, om tryghed, frihed, ligeværd, livet og døden.

Klogebogen blev udgivet første gang i 1997, da forfatteren fyldte 90 år, og er samlet af hendes nære ven Margareta Strömstedt, som skrev biografien “Astrid Lindgren”.

En god nyhed

Herudover kunne man i gårsdagens avis læse en god nyhed (ja, de findes!): Den britiske boghandelkæde Waterstones vil satse på papirbøger frem for e-bøger. (Læs mit indlæg om Waterstones her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/21/boghandel-i-verdensklasse/)

Politiken kunne berette, at salget af papirbøger i Storbritannien er steget med 3 procent, hvilket overstiger stigningen i salget af e-bøger, som er på 2 procent. En rundspørge blandt britiske skolebørn har vist, at 75 procent foretrækker papirbøger frem for e-bøger, og at 35 procent ligefrem nægter at læse bøger på skærm.

Forsmag og forventning

Det ville nok ikke have overrasket Astrid Lindgren, der om nogen forstod børn, og i hendes klogebog kan man læse følgende citat:

“Tænk, at få lov at eje helt sin egen bog – at man dog ikke besvimede af lykke! Jeg kan endnu huske, hvordan disse bøger lugtede, når man fik dem helt friske og nytrykte, ja, man begyndte med at lugte til dem, og der fandtes ikke nogen bedre lugt i hele verden. Den var fuld af forsmag og forventning.” (Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult)

Og duften bliver ikke ringere med årene! Da jeg for år tilbage var på sprogskole i York, bad en lærer om at se min gamle Gyldendals røde ordbog. Ikke for at studere de danske oversættelser af hendes modersmål. Nej, hun åbnede bogen for at snuse til den, for som hun sagde: “Jeg elsker duften af gamle bøger!”

Selv havde jeg ikke skænket det en tanke, men da jeg fik min ordbog tilbage og stak næsen i den, duftede siderne ganske rigtigt bedre end dufte, der kan fås på flaske.

Se, det kan ingen skærm hamle op med – uanset indholdet 😉

Kulturnat og Bøger

Igen i år kan danskere i alle aldre opleve kultur på museer, teatre, forlag, hospitaler, universiteter og i bladhuse, kirker, ministerier og retsbygninger, når Kulturnatten bryder løs fredag den 9. oktober.

Jeg har taget et lille kig på et par af de arrangementer, der står i litteraturens tegn:

Lord Byron og Danmark

På Bakkehusmuseet på Frederiksberg fortæller litteraturhistoriker Grethe Rostbøll om den britiske, romantiske digter Lord Byron (1788-1824) og hans betydning for danske kunstnere og kulturpersonligheder herunder billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Holger Drachmann og forfatteren Karen Blixen.

Lord Byrons hovedværk er det lange satiriske digt “Don Juan”. Og poeten, der selv havde et meget aktivt kærlighedsliv, efterlod sig spor med den særlige byronisme, som i høj grad prægede 1900-tallets europæiske kultur, kunst, filosofi og samfundskritik.

Foredraget Lord Byron og Danmark er kl. 20:30-21:30.

Og har man fundet sig tilrette og har mod på noget andet, kan man blive hængende og høre “Dan Turell var vild med Clifford Brown” – en musisk-lyrisk dialog mellem forfatteren Asger Schnack og musiker Jan Kaspersen. Det sker kl. 22:30.

Tilmelding til arrangementerne er ikke nødvendig.

Lyt til hemmeligheder

På Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade kan man lytte til hemmeligheder! Måske er det hemmeligheder fra litteraturens verden, måske er det helt almindelige danskeres hemmeligheder, som er blevet indsamlet af DR.

Under alle omstændigheder opfordres kulturnatgæster til at læne sig tilbage og nyde “sammenblandingen af fiktion, løgn & latin og vaskeægte hemmeligheder, der ellers ikke ser dagens lys”.

Andetsteds på biblioteket inviterer Forlaget Gladiator til turbooplæsninger med efter sigende de vigtigste talenter i dansk litteratur lige nu.

Tilmelding er nødvendig til begge arrangementer.

Underjordisk verden er udsolgt

Nogle arrangementer er så populære, at de er udsolgt flere dage inden Kulturnatten. Det gælder eksempelvis Cisternernes kulturtilbud “Tordenblod og det fjerde kammer” på Frederiksberg. Her inviteres børn fra 7 år og deres forældre ned i Cisternerne sammen med børnebogsforfatteren Tina Sakura Bestle.

Deltagere, der har sikret sig en plads, kan høre den virkelige historie om de mægtige underjordiske rum. Historien om Tordenblod og det modige barn. Historien om det fjerde kammer …

Tina Sakura Bestle er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og har blandt andet skrevet den roste serie ”Ærtehalm”.

Men selv om nogle arrangementer allerede er udsolgt, eller man kører sur i de lange køer foran populære besøgsmål, er listen over tilbud så lang, at man kan være sikker på en begivenhedsrig kulturnat.

Og ellers kan man også tilbringe aftenen med en god bog derhjemme 😉


Læs mere om Kulturnatten 2015 her:

http://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten

Trolddom og Falkefjer

Der er både spænding, kærlighed og humor i den flot illustrerede fantasybog “Trolddom og Falkefjer”, som udkommer i dag.

“Se, der kommer pigen med falken!”

“Hold hende væk fra jeres huse, hun er forbandet!”

“Falken er besat af en ond ånd.”

“Det er hendes døde kæreste. Jeg har hørt, at hun dræbte ham!”

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Sådan indleder forfatter Helle Ryding sin fantasyfortælling “Trolddom og Falkefjer”.

Vi er i et middelalderligt nordisk univers. Tjenestepigen og falkoneren Silja er anklaget for at have myrdet Ridder Regnars flotte og populære søn, Egill.

Men Silja har ikke myrdet Egill. Egill er blevet forhekset af sin onde stedmoder, troldkvinden Flavia, og forvandlet til en falk. Nu er Silja og Egill på flugt og i fare, hvor de går og står. Folk jager dem væk, fordi der går rygter om, at Silja er en heks, og at falken er hendes døde forlovede. Og Flavias håndlangere skyer intet middel for at fange Silja.

Silja og Egills eneste chance er at finde nogen, som ved, hvordan de får ophævet den onde trolddom, der har gjort Egill til falk. Men kan Silja stole på de troldmænd, der siger, de vil hjælpe hende? Findes der god trolddom? Og kan Flavia overhovedet besejres?

“Trolddom og Falkefjer” er en pageturner til læsere fra 8 år, som også egner sig til højtlæsning. Hvert af de korte kapitler ender med en “cliffhanger”, og da jeg læste bogen højt for familiens yngste, blev jeg tvunget til at læse videre med udbrud som: “Du kan ikke stoppe her! Det er da for spændende! Læs et kapitel mere!”

Hertil kommer den fint doserede humor, som Helle Ryding har tilsat historien. Den bedste fantasy er nu engang den med et glimt i øjet.

Også jeg-fortælleren Silja fungerer godt, så vi udover det ydre drama får et troværdigt indblik i de tanker og følelser, der rører sig i den hårdt pressede heltinde.

Bogen er illustreret af Lars Gabel, der vandt Kulturministeriets illustratorpris i 2014. Illustrationerne supplerer historien på ypperste fantasifulde vis. Så selv om en tidligere udgave af fortællingen blev bragt som føljeton i Weekendavisen i 2014, er der rigtig god grund til at anskaffe sig bogudgaven af “Trolddom og Falkefjer”!

Nyd den spændende historie og Lars Gabels fantasifulde illustrationer i "Trolddom og Falkefjer"

Nyd den spændende historie og Lars Gabels fantasifulde illustrationer i “Trolddom og Falkefjer”


Helle Ryding har tidligere skrevet fantasy-trilogierne “Morganas Kilder” og “Klintespind” inspireret af nordiske folkesagn og danske myter. I 2010 blev hun nomineret til Orlaprisen. I 2011 vandt hun BMF’s børnebogspris med “Klintespind”.

Læs mere på: www.helleryding.dk

  • BMF’s børnebogspris er Bog- og papirbranchens ansattes børnebogspris.
  • Orlaprisen er en litteraturpris for børne- og ungdomsbøger opkaldt efter hovedpersonen i Ole Lund Kirkegaards børnebog “Orla Frøsnapper”.

Et upålideligt vidne

“4.50 fra Paddington” er en af Agatha Christies berømte detektivromaner med Miss Marple som skarp hjerne, der fælder forbryderne hurtigere, end politiet kan blinke.

I bogen bliver en af detektivens veninder vidne til et mord på et tog, der passerer det tog, veninden sidder i. Hverken politi eller togpersonale tror hende, da de ikke kan finde nogen spor efter forbrydelsen. Kun Miss Marple er overbevist om, at hendes veninde har overværet et mord og sætter sin egen efterforskning i gang.

Jeg kom til at tænke på “4.50 fra Paddington”, da jeg læste om den nye succesroman, “Kvinden i toget”, der udkom i går.

Kvinden i togetRomanen er en moderne parforholdsthriller af engelske Paula Hawkins og verdens hurtigst sælgende debutbog. Den er allerede en bestseller i Storbritannien og USA, er solgt til udgivelse i 41 lande, og Dreamworks har købt filmrettighederne.

Der er med andre ord rigtig lagt i PR-kakkelovnen til bogen, der for en stund nok skal stille sulten hos den kæmpe skare af krimihungrende læsere.

Hovedpersonen er fraskilte, alkoholiserede Rachel, der hver morgen tager toget ind til London. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel forestiller sig det perfekte liv, det smukke unge par, som bor der, lever. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet, og kort tid efter forsvinder den unge kvinde fra huset. Rachel alarmerer politiet og blander sig i efterforskningen. Men hun er ikke noget pålideligt vidne, og hendes alkoholisme gør, at hun ikke engang kan stole på sig selv.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store krimilæser, selv om jeg elsker at opleve Miss Marple og Hercule Poirot i aktion både i bøger og på tv.

Men ifølge foromtalen er Paula Hawkins’ roman andet og mere end en gængs krimi, og der refereres endda til Hitchcock (formentlig mesterværket “Skjulte øjne”).

Så med efteråret for døren vil jeg skaffe mig et eksemplar af “Kvinden i toget”, og hvis den er for uhyggelig, kan jeg altid droppe den som godnatlæsning og i stedet læse den i toget …

Længe “løve” bogen

I en tid, hvor mange erklærer bogen for død, var det herligt at se to børnebogsforlæggere som de eneste forlade Danmarks Radios iværksætterprogram denne uge med penge på lommen.

DR1’s nye udsendelse “I løvens hule” giver iværksættere chancen for at kaste deres idéer for “løverne”, som er fem af Danmarks mest succesrige erhvervsfolk: Christian Stadil (skaber af Hummel), Tommy Ahlers (jurist og entreprenør), Birgit Aaby (ejer af rengøringsvirksomheden Combi Service), Jesper Buch (kendt for takeaway-restauranterne Just-Eat) og Ilse Jacobsen (designer). Holder forretningsidéerne vand, skyder “løverne” egne penge i projektet.

Bliv hovedperson

Tirsdag aften deltog Helle og Henrik, som står bag børnebogsprojektet “Min bedste bog”. Projektet går ud på at lave personlige børnebøger, som gør ens barn til hovedpersonen i en af forlagets historier for børn i alderen 0-10 år. Forældrene taster informationer om barnet såsom navn, hårfarve eller livret på hjemmesiden, og så sætter systemet informationerne ind i bøgerne.

“Min bedste bog” trykker også fortællinger, der hjælper børnene til bedre at håndtere og forstå, hvis mor og far skal skilles, mor er blevet alvorligt syg eller almindelige ting som et besøg hos tandlægen. Bøgerne laves i samarbejde med fageksperter og organisationer, der kan bruge dem i deres oplysningsarbejde.

Ikke et øje tørt

Som en bonus fik hver af de fem “løver” en bog, hvor deres eget barn var hovedperson. Og “løverne” åd idéen og bøgerne råt!

Til de to iværksættere sagde Christian Stadil : “Jeres produkt og jeres produktidé er så stærk, at det faktisk for første gang her i udsendelsesrækken overskygger jeres relativt store mangel på talindsigt, og tror jeg også grundlæggende forretningsindsigt.”

“Løverne” var “emotionelt ramt” og enige om, at det var et “super fedt produkt”, og at idéen “skulle have gas i England og Tyskland”. Alle fem var med på en fælles investering, hvor de hver giver 200.000 kroner for 10 pct. af virksomheden, det vil sige én mio. kroner for 50 pct. af “Min bedste bog” i alt.

Tommy Ahlers udbrød: “Jeg synes, at det her er fuldstændig vanvittigt, at jeg skal til at investere i et børnebogsforlag. Jeg har altid ønsket at blive medejer af et børnebogsforlag.”

Ikke et øje var tørt, og iværksætterne bag “Min bedste bog” kunne gå fra “Løvens hule” med 600.000 kroner mere, end de havde bedt om.

Hvem sagde, bogen er død?


Læs mere om “Min bedste bog” på:

https://www.minbedstebog.dk/

V for visdomsord

“Historien vil være mig venligt stemt, for jeg agter selv at skrive den.”

Ordene er Churchills og er et blandt mange citater, han var ophavsmand til i løbet af sit 90 år lange eventyrlige liv.

Nu kan man læse et udvalg af denne næsten mytologiske skikkelses ordkunst på dansk.

I “Churchill-citater – Ordrigt, åndrigt og nedrigt” skildrer Jan Hedegaard, journalist og Churchill-fan siden sin barndom, manden og mennesket i sjov og alvor. Hedegaard har udvalgt, oversat og kommenteret citaterne, der også introducerer læseren til Churchills fantastiske liv.

9788711441091Klarsyn og kampmod

Winston S. Churchill (1894-1965) befandt sig gennem et halvt århundrede i centrum af det offentlige liv i Storbritannien, først som soldat, derefter som journalist og forfatter og siden som politiker, taler, statsmand og krigsleder.

Både under Første og Anden Verdenskrig var han en markant skikkelse med poster i krigsministeriet, koloniministeriet og statsministeriet.

Med profetisk klarsyn forudså han tidligt faren fra Hitler og Nazityskland, og da Storbritannien i 1940 reelt stod alene over for den tyske krigsmaskine, var det Churchill, der indgydede håb og kampgejst hos sit folk.

Udover at skrive historie med briternes heroiske kamp mod Tyskland skrev Churchill en række bøger. I 1953 fik han Nobelprisen i litteratur for sin store bogproduktion, og ved siden af sin karriere som politiker og forfatter nåede han ovenikøbet også at male.

Hvis man har lyst til at supplere citatbogen med mere viden om denne helt unikke person, kan Martin Gilberts “Winston Churchill – Manden bag myten” anbefales. Bogen er en forkortet udgave af den officielle biografi “Churchill – et liv”, der beskriver den store mands historie i otte bind.

Og lad os slutte dagens blog med endnu et evig gyldigt Churchill-citat:

“Vi er herrer over de usagte ord, men vi er slaver af dem, vi lukker ud.”

Forsvar for B-mennesker

Vækkeuret ringer. Snooze-knappen får talrige tryk, indtil man ikke kan udsætte det længere. Man må og skal op til endnu en dag med træthed, tunge ben og ditto hoved velvidende, at havde man bare fået lov at sove den ene time længere, ville ens dag blive meget bedre.

Men nej! A-menneskene har hersket i lille Dannevang, så længe jeg kan huske og århundreder før det. Ja, lige siden de fleste af os var bønder, der skulle malke eller i marken ved første hanegal.

Jeg ved, at jeg ikke er alene. Min mand er B-menneske. Familiens yngste er B-menneske. Flere af vores venner er B-mennesker.

Og nu er der heldigvis hjælp at hente for alle os, for hvem tilværelsen ville blive en hel del lysere, hvis mødetiden ikke hed klokken 8, men for eksempel klokken 9.

9788702163681Vold på døgnrytmen

“Jeg er B-menneske – kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer” udkom den 1. september.

I bogen taler forfatter Camilla Kring for et opgør med 8-16-samfundet og dets manglende respekt for B-menneskers døgnrytme.

Ja, ja, den er god med dig, er der måske nogle, der tænker. Du må kunne tage dig sammen, gå tidligere i seng om aftenen eller gøre som andre og konvertere til A-menneske.

Men hvad nu hvis livskvaliteten, helbredet og effektiviteten hos børn og voksne, som vitterlig er B-mennesker, ville blive meget bedre, hvis ikke de hver dag hele livet skulle øve vold på deres biologiske rytme?

Jeg mener, vi lever i et land, hvor det alligevel ikke er lyst før efter kl. 8 halvdelen af året, så hvem er det, der har fundet på, at vi stadig skal op, før en vis herre får sko på og rave rundt i mørke?

Og hvorfor er det egentlig, vi hedder B-mennesker? Det smager jo af andenrangs ligesom B-film.

Under alle omstændigheder får “Jeg er B-menneske” en A-plads på bogreolen hjemme hos os 🙂


Camilla Kring er civilingeniør, forfatter og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover har hun oprettet foreningen B-samfundet, som kæmper for en mere fleksibel samfundsindretning. Læs mere om foreningen her:

http://www.b-samfundet.dk/