Bøger og Business

I dag udkommer “Det der ikke slår os ihjel”. En omstridt roman skrevet af svenske David Lagercrantz, der efter sigende vil videreføre Stieg Larssons ekstremt succesfulde Millennium-trilogi.

Stieg Larssons bøger “Mænd der hader kvinder”, “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der blev sprængt” har på verdensplan solgt 80 millioner eksemplarer. Herudover er bøgerne blevet filmatiseret både i Sverige og i USA. Såvel Larssons forlag som hans arvinger har tjent enorme summer på trilogien, der som bekendt udkom efter forfatterens alt for tidlige død.

Vi taler altså “big business” her. Så “big” at Stieg Larssons svenske forlag Norstedts og hans familie nu lader en anden forfatter føre serien videre.

Kannibalisering

Principielt bryder jeg mig ikke om, at man skriver videre på andre forfatteres historier og universer, med mindre det sker med den oprindelige forfatters accept og tilladelse.

Det er som sagt ikke tilfældet her. Ifølge dagbladet Politiken er “Det der ikke slår os ihjel” blevet til på initiativ af den litterære agent Magdalena Hedlund og udelukkende med tilladelse fra Stieg Larssons arvinger, som er hans far og bror.

Derimod mener forfatterens kæreste gennem 30 år, Eva Gabrielsson, at Stieg Larsson ville have været chokeret over, at nogen skriver videre på hans historier, og flere af Stieg Larssons venner har offentligt kritiseret en fortsættelse af romanserien.

Når man læser mediedækningen af sagen, er det svært ikke at få det indtryk, at Stieg Larssons arvinger, forlaget og agenten kannibaliserer på Millennium-trilogiens gigantiske succes.

Uanset den nye bogs kvaliteter og uagtet hvilke anmeldelser den måtte få, synes jeg, at det ville have talt til Norstedts’, Hedlunds og Lagercrantz’ fordel, om de havde søsat en helt anden romanserie med et nyt univers og egne figurer.

Og ellers er der i den virkelige historie om Stieg Larssons bøger og den efterfølgende fejde mellem hans far og bror på den ene side og hans kæreste på den anden rigelig med stof til en bog, som utvivlsomt vil sælge og skæppe i kassen hos en trængt forlagsbranche.


Stieg Larsson (1954-2004) var svensk journalist, chefredaktør og forfatter, som forskede i og bekæmpede højreekstremister og nynazister. Hans Millennium-trilogi om Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander er en international bestseller, som er udgivet i 50 lande. Du kan læse mere om Stieg Larsson og hans bøger på det danske forlag Modtryks hjemmeside:

http://www.modtryk.dk/index.phtml?forfatterid=0175

David Lagercrantz er svensk journalist og forfatter og har blandt andet skrevet biografien “Jeg er Zlatan” om fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic. “Det der ikke slår os ihjel” udkommer samtidig i 25 lande. Du kan læse mere om David Lagercrantz og udgivelsen på det danske forlag Modtryks hjemmeside:

http://www.modtryk.dk/index.phtml?forfatterid=0189

Louisiana Literature

I dag begynder Louisianas succesrige litteraturfestival. Festivalen varer fra torsdag den 20. til søndag den 23. august, og det er sjette år i træk, at man kan opleve litterære sværvægtere fra ind- og udland i de smukke omgivelser.

Da jeg var pressemedarbejder på Borgens Forlag, fik jeg tit at vide, hvor svært det var at trække store internationale forfatternavne til BogForum. Messen var ikke stor nok, Danmark for lille et land, og de økonomiske fordele for forfatterne til at overse.

Trods disse udfordringer har Louisiana haft held til at få nogle af verdens mest berømte forfattere til at deltage i museets årlige litteraturfestival siden starten i 2010.

Blandt tidligere års litterære stjerner kan nævnes Margaret Atwood, Günter Grass, Michael Ondaatje, Ian McEwan, Henning Mankell, Jonathan Safran Foer, Patti Smith, Herta Müller og Joyce Carol Oates.

I år deltager blandt andre amerikanske Richard Ford, skotske Ali Smith, irske Colm Toíbín, cubanske Leonardo Padura, tyske Hans Magnus Enzensberger, kenyanske Ngũgĩ wa Thiong’o, russiske Ljudmila Petrusjevskaja og kinesiske Yan Lianke.

Kreativ oase

Politikens Carsten Andersen skrev i går, at når Louisianas litteraturfestival er blevet et tilløbsstykke for berømte forfattere, skyldes det først og fremmest, at de “kan hænge ud backstage med andre forfattere, som de kender og selv beundrer.”

Ingen tvivl om det. Men jeg tror også, at succesen skyldes selve konceptet.

BogForum har fået skudt i skoene, at messen i for høj grad er præget af salg, men på Louisiana er det åbenlyst kunsten, som er i højsædet. Museet nyder stor anseelse i den internationale kunstverden, og dets smukke beliggenhed og inspirerende omgivelser er en oase for kreative kuler – såvel ydere som nydere.

Med Louisianas egne ord optræder forfatterne “på scener rundt omkring på museet, både ude og inde, så det skrevne og fortalte ord får plads mellem natur, arkitektur og billedkunst.”

Museet i Humlebæk er en oase for kreative kuler. Her er det "Louisiana Gamle Villa"

Museet i Humlebæk er en oase for kreative kuler. Her er det “Louisiana Gamle Villa”

Russisk kabaret

Og det er ikke kun de udenlandske ordkunstnere, som valfarter dertil. I år kan man også møde Carsten Jensen, Suzanne Brøgger, Henrik Nordbrandt, Jørgen Leth, Jens Christian Grøndahl, Kirsten Hammann og Kim Leine.

Forfatterne medvirker i interview, oplæsninger og samtaler med hinanden. Nu på søndag kan man således opleve en samtale mellem Richard Ford og Colm Toíbín med Synne Rifbjerg som moderator.

Nogle af forfatterne indgår også i musikalske fortolkninger og performance. 77-årige Ljudmila Petrusjevskaja fra Rusland optræder eksempelvis som kabaretsangerinde. Hendes roman “Nummer Et, eller I andre muligheders haver” er netop udkommet på dansk, og flere af de internationale og danske forfattere er bogaktuelle her i august.

Hvis du ligesom jeg har fået lyst til at besøge festivalen eller bare gerne vil vide mere om den, kan jeg varmt anbefale museets hjemmeside med program, praktisk information, forfatterportrætter og videooptagelser fra tidligere festivaler:

http://www.louisiana.dk/det-sker/louisiana-literature


Læs også mine indlæg om Louisiana Literature 2017 og 2016 her:

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/08/24/litteraer-luksus/

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/18/nydelse-og-naervaer/


 

Lyt til prinsen

Som nævnt i sidste uges indlæg, gik vores bilferie i år til Frankrig. Målet var Sydfrankrig, men da temperaturen i den nordlige del af landet lå et godt stykke over 30 grader, og vi ikke ville tilbringe for meget tid i bilen, besluttede vi at blive i Bourgogne.

Efter den første uge fik vi klimaets luner at mærke: Fra den ene dag til den anden faldt temperaturen 15 grader. Vi blev i området, men omlagde ture i poolen til byture og besøgte flere boghandlere for at se, hvad der fylder de franske hylder.

Specielt ét værk gik igen – “Den lille Prins”. Enhver, der har læst Antoine de Saint-Exupérys fortryllende eventyr, ved, at det er en udødelig klassiker. Kan ske, at det skyldes 70 året for udgivelsen i Frankrig, at bogen var så synlig i handelen med plakater og merchandise, men der hersker ingen tvivl om, at historien den dag i dag indtager en særstatus også i de kommercielle led.

“Den lille Prins” er solgt i ca. 200 millioner eksemplarer og er dermed en af de mest solgte bøger nogensinde. Den er oversat til over 250 sprog og dialekter.

Den lille prinsRævens hemmelighed

Inspireret af gensynet med “Le Petit Prince” i de franske boglader har jeg genlæst det poetiske eventyr og blev stærkt grebet af den lille prins og hans møde med fortælleren, der er nødlandet med sit fly i Sahara-ørkenen.

Fortælleren hører om prinsens møde med en konge, en forfængelig mand, en dranker, en forretningsmand, en lygtetænder og en geograf, der bor på hver deres asteroide.

Men især prinsens møde med en ræv her på jorden gør indtryk. Af den lærer prinsen, hvad det betyder “at gøre tam”, og ræven ender med at betro ham sin hemmelighed:

“Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.”

Disse vise ord tager prinsen til sig, og de bliver et mantra for livets mening.

Børn forstår

Som fortæller henvender Antoine de Saint-Exupéry sig direkte til børnene, der forstår så meget mere end de voksne. Men netop fordi vi voksne har glemt så mange vigtige ting, er beretningen i lige så høj grad stilet til os.

Med sine visdomsord og kloge betragtninger minder “Den lille Prins” os om, hvad der er væsentligt her i livet. Derfor: Læs eller genlæs dette vidunderlige, underfundige eventyr – og læs det med hjertet!


Antoine de Saint-Exupéry var en fransk forfatter, pilot og journalist, der udgav flere bøger, som viste hans humanistiske livsfilosofi. Han skrev og illustrerede “Den lille Prins”, da han var flygtet til USA efter tyskernes besættelse af Frankrig.

Saint-Exupérys fly forsvandt over Middelhavet på en mission under Anden Verdenskrig den 31. juli 1944.

“Den lille Prins” udkom på engelsk i 1943. Først efter krigens slutning blev den udgivet i Frankrig i november 1945.

Atheneums Venner

Kære læser.

Velkommen tilbage til Kig ind i bogens verden!

Jeg håber, at du har haft en god sommerferie og nydt den, selv om det danske vejr ind imellem har været en kold, regnfuld og blæsende affære. Selv er jeg netop vendt hjem fra en til tider kølig og våd ferie i det franske – mere om det næste torsdag.

I dag skal det handle om Atheneum! Boghandlen, hvor Jeppe Aakjær var stamkunde, og hvor den irske Nobelpristager i litteratur Seamus Heaney gik på opdagelse i den store og varierede engelske afdeling.

Men nu – efter 141 år – lukker den legendariske boghandel. Det kunne Berlingske berette den 9. juli.

Det er meget trist, også selv om det måske ikke kommer som den store overraskelse i og med, at boghandlere de seneste år er lukket på stribe. Det er nethandlen, der tvinger de fysiske butikker i knæ.

Men uanset hvor mange penge man kan spare ved at købe litteratur på nettet, så er det ikke den samme købsoplevelse som at fordybe sig i Atheneums velassorterede hylder og høste godt af den store viden og erfaring, som boghandlerne dér har.

Jeg indrømmer, at jeg er old school, men hold op, hvor jeg elsker de gammeldags boghandlere, hvor viden og fordybelse er i højsædet!

Heldigvis er der andre, der har det lige sådan, og de har stiftet foreningen Atheneums Venner, som vil forsøge at redde den gamle og hæderkronede boghandel ved at skaffe penge ved crowdfunding og partnerskaber. Det handler om at rejse kapital, så Atheneum kan blive videreført og at udvikle et fremtidssikret forretningskoncept.

I Amsterdam og London har man reddet seriøse boglader på den måde, og nu er der altså gode kræfter, der vil forsøge det samme i København.

Måske vil du være med til at bakke op om den gode sag? Under alle omstændigheder kan det anbefales at skynde sig at slå vejen omkring Atheneum, hvis man er på jagt efter en god bog og kyndig betjening!

Læs mere om Atheneums Venner her:

https://www.facebook.com/pages/Atheneums-Venner/889055561155545

Sommerlæsning

Selv om det ind imellem kan være svært at tro det, står sommerferien for døren. Og når vejret leder tanken mere hen på efterår end sol og sommer, kan man lige så godt lave en kop varm te og fordybe sig i en god bog.

Aviser, blade og bloggere øser i disse dage tips af sig til sommerferielæsningen – og jeg har også et par titler oppe i ærmet.

Pulitzer-vinder

Alt_det_lys_SMUDS_FINAL_2PT_stor_2UDGAVE.inddI Politikens annoncetillæg “Sommerens bedste bøger” i lørdags var flere af de adspurgte forfattere enige om, at amerikanske Anthony Doerrs Pulitzer-prisvindende roman “Alt det lys vi ikke ser” skulle læses.

Politikens Forlag har i forbindelse med den danske udgivelse trykt en lille folder, som sammen med anmeldelserne har fyret op under min interesse for krigsromanen om en blind fransk pige og en forældreløs tysk dreng.

Så “Alt det lys vi ikke ser” er en af de bøger, jeg vil læse denne sommer.

Fluer og fordybelse

FluefældenEn anden er svenske Fredrik Sjöbergs “Fluefælden”. Ja, jeg ved det! Den er ikke ny, men den skulle være rigtig god, og i ferien vil jeg stifte bekendtskab med denne mand, der har viet sit liv til fluen.

Bogen er nemlig ikke kun et studie i det tovingede insekt, men i lige så høj grad en tekst, der handler om at kende sig selv og om at leve et sandt liv. Og midt i vores hæsblæsende, effektivitetsplagede hverdag er en bog, der forsvarer retten til fordybelse og langsomhed lige noget for mig.

Min bedre halvdel har allerede erklæret, at det bliver Antony Beevors “Anden Verdenskrig”, som han vil fordybe sig i – og da det er en ikke helt lille sag på over 800 sider, skulle der være læsestof nok til hele ferien.

Familiens yngste har heldigvis ikke sluppet Astrid Lindgren endnu. Så det bliver “Rasmus på farten”, der skal dyrkes. Og hvis der bliver tid, vil der blive bladret begejstret i Jakob Martin Strids populære børnebøger og Cecil Bødkers klassikere.

Kig ind i bogens verden holder sommerferie, men er tilbage torsdag den 6. august.

Jeg glæder mig til, vi ses igen her på bloggen – og indtil da vil jeg ønske dig en rigtig god sommer!

Min far

“We are such stuff as dreams are made on, and our little life is rounded with a sleep.”

Citatet af Shakespeare er til minde om min elskede far og mit livs mentor, Werner, som jeg mistede den 3. juni 2015.

Min far døde efter længere tids sygdom, og tabet kan ikke beskrives med ord.

Men som nogle måske har bemærket, har temaet i flere af de bøger, jeg har fortalt om, været liv og død. Fra “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” til “Brødrene Løvehjerte” og “En sang for Issy Bradley”.

Det hænger naturligvis sammen med, at refleksioner over liv og død har fyldt meget for min familie og mig efter, at min far blev uhelbredeligt syg.

Når et menneske, vi elsker, får en livstruende sygdom, kan vi fyldes af et kaos af følelser og tanker. I dette kaos har jeg oplevet, at gode bøger har hjulpet mig. Det er nogle af dem og deres forfattere, jeg har skrevet om i dette forår.

Min far fulgte interesseret og opmærksomt med i bloggen her, og jeg mærkede i den grad hans kærlighed, varme og støtte hele livet.

Werner og jeg delte kærligheden til det skrevne ord, og utallige gange har han hjulpet mig med en tekst, der drillede. Min far stillede op hver gang og gjorde altid teksten bedre. Det var også ham, der kom på navnet “Kig ind i bogens verden” til bloggen.

Han tog så aktivt del i mit liv og bidrog i så høj grad til at gøre det rigt, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden ham. Jeg ved, at jeg aldrig vil komme mig over tabet af min far. Men jeg tror, at jeg kan lære at leve med det, fordi jeg ved, at han aldrig helt vil forlade min familie og mig, men altid vil være i og med os.

Centaurea_cyanus_001 copy

Den Talende Bog

Hvis du tror, at levende billeder i bøger, der kan tale, er noget, som hører Harry Potter-universet til, kan du godt tro om igen!

I dag kan danske skoleelever vække ord til live med billeder, videoklip og lyde ved hjælp af Den Talende Bog.

Den Talende Bog er et it-pædagogisk værktøj, hvor store som små skoleelever kan lave levende, elektroniske bøger om deres yndlingsemne, hvad enten det er kæledyr, fugle i skolens hæk, eventyr eller vandets oprindelse.

Og de kan boltre sig inden for vidt forskellige genrer fra artikler og digte til rejsebeskrivelser, dagbøger og faglige tekster som fysik- og biologirapporter.

Hvor vi andre var hensat til papir og blyant, når der skulle skrives fristil, kan eleverne skrive eller indtale deres historie og illustrere den med billeder og vignetter, som de kan finde i det digitale læringsprogram, eller de kan indsætte deres egne tegninger, fotografier og videoer.

For eksempel kan de overføre fotos og video ved hjælp af en kamera-app, og en fremviser gør det muligt for dem at vise deres personlige bog til familie og venner. Hvis de har brug for effektlyde, kan de optage dem med deres mobiltelefon og sætte dem ind i deres digitale bog.

Faktisk har Den Talende Bog snart 20 år på bagen, men det er først nu, at jeg er blevet bekendt med den i og med, at familiens yngste har kastet sig ud i den digitale bogproduktion. Begejstringen er stor, og både vores egen forfatterpode og klassekammeraterne bruger gerne fritiden på at fortælle historier i det digitale læringsprogram.

Ja, der er unægtelig sket noget, siden jeg selv skriblede eventyr ned på papirark og klipsede dem sammen. Måske kommende generationer vil udnytte e-bogens potentiale bedre, end min egen gør det? I hvert fald får de en helt anden forståelse for sammenhængen mellem tekst, lyd og billede, end vi andre fik.

Læs mere om Den Talende Bog på:

https://www.mv-nordic.com/dk/produkter/den-talende-bog-lav-din-egen-bog

Pageturner om familie i sorg

Vi bruger et helt liv på at undgå den – og i vores del af verden – også at undgå at tale om den, selv om den er en uundgåelig del af livet. Døden.

I sin debutroman “En sang for Issy Bradley” tager Carys Bray imidlertid livtag med døden og sorgen så medrivende, at man næsten ikke kan slippe bogen igen.

Familien Bradley er en engelsk mormonfamilie, der rammes af en tragedie, da lillesøster Issy pludselig dør. Tabet er ubærligt – sorgen kvælende.

Kan familien overhovedet leve videre efter dette? Svaret får vi af de fem efterladte, som fra hver deres synsvinkel fortæller om livet efter det tragiske dødsfald.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Stærk kost

Faderen Ian er matematiklærer og biskop i en mormonmenighed i London og klamrer sig i sorgens stund til sin tro, mens moren Claire drevet ud på vanviddets rand af sorg kæmper med sin skyldfølelse og tvivl på Gud.

Storesøster Zippy på 16 er midt i sorgen også optaget af sin forelskelse i jævnaldrende Adam, storebror Al på 13 drømmer om at spille fodbold for Liverpool, mens Jacob på syv, fast i troen som sin far, arbejder på et mirakel, der skal bringe hans søster tilbage.

Carys Bray skildrer hver af dem så indfølende, at de fremstår lyslevende for læseren som mennesker af kød og blod. Hun går tæt på, og indimellem er læseoplevelsen stærk kost. Så stærk, at man vil lægge romanen fra sig, indtil man opdager, at forfatteren gør noget, vi savner i vores vestlige dødsforskrækkede kultur: Hun aftabuiserer døden. Og selv om dét gør ondt, hjælper det. Især når det gøres så bevægende og velskrevet som her.

Tro og tvivl

Herudover giver bogen et indblik i en religiøs minoritets tankesæt og levevis i et samfund, hvor tro for mange er blevet noget eksotisk og fremmed. Det er oplysende læsning, ligesom jeg fandt Brays behandling af tro og tvivl vedkommende. Og så er der talrige glimt af varme og humor i mødet med familien Bradley.

Hvis man spørger sig selv, hvad man skal med en bog om engelske mormoner, vil jeg svare, at familien Bradley først og fremmest er mennesker – ligesom du og jeg. Og Carys Bray gør det, vi har brug for: Hun ser døden i øjnene og går ind i sorgen med løftet blik.

Hvis du tør, tager hun dig i hånden, og efter endt læsning er døden ikke mere en sort ligvogn, der farer forbi i gadebilledet, mens du skynder dig at se væk. Døden er en del af livet, og sorgen har mange ansigter – og hvad enten vi vil det eller ej, er døden og sorgen ikke til at komme udenom.


“En sang for Issy Bradley” udkommer på Nyt Nordisk Forlag i en fin dansk oversættelse i dag:

http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/skoenlitteratur/1001-en-sang-for-issy-bradley.html

Carys Bray voksede selv op i en mormonfamilie, blev gift med en mormon og fik fire børn. Da hun var sidst i tyverne, forlod hun og hendes mand menigheden. Læs mere om forfatteren og de britiske og amerikanske boganmeldelser her:

http://carysbray.co.uk/

 

 

Boghandel i verdensklasse

Hver gang jeg besøger en af Waterstones’ boghandler, er det som at gæste en god ven: Jeg studerer bogreolerne, slår mig ned i en magelig stol, slapper af med en kop kaffe og har ikke lyst til at forlade stedet foreløbig.

Den britiske boghandlerkæde har om nogen forstået, at den fysiske butik skal overleve konkurrencen fra nethandlen ved at give kunderne den bedst mulige købsoplevelse. Waterstones er i dag verdens tredjestørste boghandel med 4500 ansatte og butikker på nogle af de dyreste adresser.

Men hvem og hvordan startede den succesrige kæde?

Her er det Waterstones' butik i Reading.

Her er det Waterstones’ butik i Reading.

Læseheste bag disken

Da Tim Waterstone åbnede sin boghandel i 1982, var han netop blevet fyret af den britiske boghandlerkæde W H Smith efter et fejlslagent forsøg på at få dem ind på det amerikanske marked. Waterstone brugte nu metoder, han havde lært i USA. Blandt andet ansatte han meget belæste medarbejdere og fik så stor succes, at firmaet i 1993 blev overtaget af W H Smith, som gjorde Waterstones til en international forretning.

I 1997 forsøgte Tim Waterstone at opkøbe hele W H Smith, som herefter solgte Waterstones til underholdningskoncernen HMV. Ni år senere forsøgte Tim Waterstone igen uden held at købe firmaet tilbage.

På russiske hænder

I dag ejes Waterstones af den russiske forretningsmand og tidligere rådgiver for Boris Jeltsin, Alexander Mamut. Ved overtagelsen i 2011 udpegede han britiske James Daunt til administrerende direktør, og under deres ledelse er der sket en række ændringer.

Blandt andet har Waterstones startet salg af Kindle, åbnet en russisk boghandel i London, skabt deres egne coffee shops, og endelig har de droppet apostroffen. Oprindeligt hed boghandlerkæden Waterstone’s, men det blev lavet om til Waterstones. Denne ændring fik pressens bevågenhed og skabte heftig debat på Twitter, ligesom den fik Selskabet til Beskyttelse af Apostroffen (ja, sådan et findes!) op på barrikaderne.

Boghandlen som teater

I et interview med The Guardian har Tim Waterstone imidlertid udtalt, at kæden nu er “hos den rette ejer med en meget, meget god forretningsplan”, og at den er ved at vende tilbage til idéen om, at butikkerne “skal være et teater. Det skal være et dejligt sted at tilbringe en søndag eftermiddag.”

Det mærkes ude i handlen, hvor der hersker en hjemlig atmosfære med sofagrupper og hyggekroge, der inviterer til, at man sætter sig med næsen i en af de talrige titler. Og uanset om man står i en Waterstones i Bath, Edinburgh eller London, bliver man mødt af venlige og vidende medarbejdere.

Heldigvis er boghandlerkædens service på nettet også af høj kvalitet, og jeg kan varmt anbefale Waterstones’ hjemmeside, nyhedsbreve og blogs.

Så kære læser: Hvis du ligesom jeg elsker at gå på opdagelse i engelsk litteratur eller bare vil opleve en boghandel i verdensklasse – så kig forbi Waterstones, hvis du skal til Storbritannien – eller smut omkring deres hjemmeside på:

https://www.waterstones.com/


I næste uge kan du læse min anmeldelse af den roste engelske roman “En sang for Issy Bradley”, der nu udkommer på dansk.

Planter med power

Sidst jeg var i London, tilbragte jeg vanen tro timer hos Waterstones på Trafalgar Square. Og bedst som jeg sad i boghandlen i en sofagruppe, der var en dagligstue værdig, fangede denne bog mit blik:

fiftyplantsthatc00laws_0001Bogen er en smuk guide til de planter, der har haft den største betydning for vores civilisation.

At gummiplanten revolutionerede vores liv med alt fra regnfrakker og viskelædre til kondomer og bildæk, ved de fleste måske.

Men vidste du, at tehandlen var med til at ændre historiens gang og forandrede den sociale balance i samtlige lande, hvor den eftertragtede plante blev dyrket?

Kort og præcist og med smukke illustrationer beskriver forfatteren Bill Laws de 50 mest indflydelsesrige planter fra en økonomisk, politisk og historisk synsvinkel.

Tea_1

Kaffe som oprørsvåben

Vi hører således om, hvordan kaffens popularitet i USA udspringer af Teselskabet i Boston, hvor modstandere af det britiske imperium i 1773 smed laste af te i havnen. Aktionen blev ikonisk for oprøret mod det britiske kolonistyre. En sand patriot drak kaffe – ikke engelsk te – og den amerikanske uafhængighedserklæring blev læst højt for offentligheden første gang på et coffee house.

Den farlige blomst

Laws fortæller os også om opiumvalmuen som medicin og narkotika, og om hvordan de vestlige lande bevidst bragte opium til Kina, hvor den førte til masseafhængighed og fik altødelæggende følger. På et tidspunkt var over en fjerdedel af alle kinesiske mænd slaver af den farlige blomst, der var ved at køre Riget i midten i sænk.

Chili mod smerter

Men vi får også fortalt, hvordan safron – verdens dyreste krydderi – nu dyrkes i blandt andet Afghanistan, hvor det siges at give bønderne et økonomisk bæredygtigt alternativ til opiumvalmuen.

Og de, der troede, at chili kun var til folk, der elsker stærk mad, kan godt tro om igen. Planten anvendes også til smertestillende cremer, og i Afrika lægger man chilipeber på markerne for at holde elefanterne væk fra afgrøderne.

Eksemplerne er talrige og man kan blive klogere på alt fra ris, kartofler, hvede og sukker til tobak, bomuld, kakao, vindruer og mange flere planter.

Bill Laws formidler sin viden om de magtfulde vækster på en underholdende og appetitlig måde. Og er man sulten efter mere af samme skuffe, findes der en hel serie af bøger om 50 ting, der ændrede historien herunder “Fifty Foods that Changed the Course of History” og “Fifty Animals that Changed the Course of History”!

Hvis du har fået lyst til at læse mere om planterne, og turen ikke går til en engelsk boghandel lige foreløbig, kan “Fifty Plants that Changed the Course of History” naturligvis også købes på Amazon 🙂